fbpx

Dansk-britiske rosegold bringer afhængighed på banen i den nye single “For You”

Foto: Kristian Arbs

Brødrene bag hiphop-duoen rosegold er ude med andet singleudspil “For You” fra deres næste album, 
der udkommer til foråret. 

De dansk-britiske brødre Joshua og Ephiram Duncan sparkede 2018 ind nytårsdag med deres debutalbum Adventures in Odyssey under kunstnernavnet rosegold. Det fangede da også vores opmærksomhed, og vi udnævnte dem som en af de 18 skandinaviske navne, du skulle holde øje med i 2018. rosegold hiver succesen med ind i det nye år med den nye single “For You”.

Sangen er inspireret af afhængighed i alle dens former, og er en afbildning af, hvordan de to unge drenge selv har oplevet afhængighed igennem deres liv. De beskriver, at sangen er skrevet fra et synspunkt, »hvor man er selvrealiserende og godt ved, at den er gal, men ikke selv har styrken til at stoppe«. Sangens betydning er op til den enkelte, om det så drejer sig om alkohol, stoffer eller en partner. “For You” er sammen med sidste måneds single “Gorillas” en forsmag på rosegold’s kommende forårsalbum.

Gennem nummerets behagelige hiphop-beat kan man fornemme den udenlandske indflydelse, brødrene formentlig har fået fra deres opvækst i London. Det catchy omkvæd er lige til at synge med på, og hvis man ikke passer på, kunne man nemt gå hen og blive afhængig af “For You”.

Tags:
Charlie Jagd
charliejagd@bandsoftomorrow.com