Foto: Anette Blom

Den norske pop/folk artist, Vårin, taler direkte fra hjertet, uden at være bange for at dele de mest intime og ærlige følelser. 

Den norske singer/songwriter fra Hokksund, Vårin, udgav i fredags sit dugfriske debutalbum Even If I Started Seeing Rainbows. Et album, hvis udgivelse har givet anledning til en forventningsglæde udover det sædvanlige for den unge solist.

Vårin brillerer i grænselandet mellem det håbefulde og den overhængende silhouet fra det dunkle væsen, de kalder melankolien. Vårin Strand, der er hendes borgerlige navn, afsøger samtidig terrænet mellem individualismen og den uundgåelig følelse af at have brug for sine næste. Vi har sendt 10 spørgsmål efter den dybsindige og drømmende kunstner, så du allerede ved, hvem den norske sangfugl er, når dine venner senere på året kommer og tror, at de er først på aftrækkeren.

Hvem er Vårin?

Vårin er en ung pige med kraftige følelser. Når hun synger, og skriver sange, så deler hun disse følelser med dig.

Jeg er en person som tænker meget. Jeg tænker på verden, menneskerne omkring mig, rummet, naturen, menneskelige relationer, kroppe, bevægelser, sjæle og kroppe. Jeg bruger meget tid på at tænke, og jeg bruger min musik til at bearbejder hver eneste strøtanke. Jeg er en artist, som deler mine mest ærlige følelser.

Læs også  Father John Misty trasker fuld og forslået gennem New Yorks gader i videoen til "God's Favorite Customer"

Hvordan vil du beskrive din lyd?

Måske som autentisk og sørgelig pop/folk musik. Musikken har en ganske voksen fornemmelse, baseret på en livelyd bestående af kontrabas, keyboard og trommer. Sangene er i første omgang skrevet og påvirket af lyden fra mit Rhodes klaver. Du kan beskrive min musik med ord som: soulful, brutal, heavy, smuk, eftertænksom, malerisk og fredsommelig.

Hvordan startede du med at lave musik?

Min far og jeg plejede at improvisere sange og melodier i vores stue. Jeg har altid hørt melodier i mit hoved, og gennem årene har jeg så lært at bruge de melodier. Jeg skrev min første sang, da jeg var fjorten, hvor jeg havde gjort mig en masse tanker omkring livet, som ikke just var lette at sige højt. Det var derfor bedre at synge dem. Jeg optog mine første sange som fjortenårig i et studie i min hjemby sammen med Thomas L. Eriksen på keyboards, Jørun Bøgeberg på bas, Geir Sundstøl på guitar og Eivind Kløverød på trommer. Ole S. Thoresen var producer. Denne oplevelse inspirerede mig til fortsat at optage musik.

Kan du fortælle lidt mere om den proces, du gennemgår, når du skriver musik?

Næsten hver gang starter det med klaveret og mig… Jeg er ikke så god til at spille klaver, men jeg hører altid nogle melodier, og så giver teksten sig selv. Lyrikken opstår typisk som en følelse eller en idé, og så skriver jeg ideerne ned. Efterfølgende så sorterer jeg dem, og skaber derefter vers og omkvæd. Jeg tror på de ærlige følelser. At skrive sange på denne måde giver mig den samme følelser, når jeg står på en scene. Det er en følelsesmæssig rutsjebane for mig at optræde live, men det giver mig følelsen af at være i live.

Læs også  Kwamie Liv udgiver dugfrisk single og annoncerer længeventet debutalbum

Hvilke musikere har haft størst indflydelse på din lyd?

Instrumenterne, produktionen og arrangementet er inspireret af Norah Jones. Min sangskrivning er inspireret af Joni Mitchell, Ane Brun, Susanne Sundfør, Melissa Horn, Björk og Matt Corby.

Hvad er på din pladespiller lige nu?

Ben Howard og albummet, I Forget Where We Were, det er fantastisk og smukt. Min ven og jeg bruger meget tid på at sidde i vores lejlighed og græde til hans sange, alt imens vinylen kører. 

Hvad er du i gang med lige nu på musik/karrierefronten?

Jeg har udgivet mit første album den første juni. Det hedder Even If I Started Seeing Rainbows. Jeg er enormt bange men også glad for, at det kommer ud nu. Jeg skal også spille et par koncerter snart, og det er altid en fornøjelse.

Læs også  Barselona er ude med den dansable og sommervarslende single "Uberørt"

Hvad er drømmen?

Drømmen er at berøre folk verden over. At hjælpe nogen. Både snakke TIL og FOR ungdommen i samfundet i dag. Men jeg kan kun tale for mig selv, da jeg ikke har levet længe nok til at vide alt. Men jeg tror, at det er vigtigt at få tankerne ud i verden, og for mig gøres det bedst ved at dele min musik. At bidrage med reelle og tunge tanker, og samtidig møde og tale til mennesker med de samme tanker.

Indspilning, øvelokalet eller koncert- hvad foretrækker I?

At optræde live!

Hvis I kun måtte vælge én af jeres sange, folk skulle lytte til, hvilken var det så?

Så bliver jeg nødt til at sige “Pull Me Up” fordi, at den både er blevet meget speciel for mig, men også for andre mennesker – jeg ved, hvor vigtig denne sang har været for nogle. Jeg tror, at det er det vigtigste budskab, at vi alle har brug for hinanden for at kunne bearbejde vores egne tanker. “Pull Me Up” er for mig en beskrivelse af en general tanke: At nogle gange har man brug for én, uden at spørge. Der vil altid være gråt selvom, at man begynder at se regnbuer.