The XX annonceres som gæstekuratorer til CPH:DOX 2018

The XX annonceres som gæstekuratorer til CPH:DOX 2018

Foto: Alasdair McLellan

Den britiske supergruppe The xx er offentliggjort som gæstekuratorer til CPH:DOX 2018 og sammensætter et helt særligt filmprogram. 

CPH:DOX er en af verdens største dokumentarfilmfestivaler, og i år løber festivalen af stablen fra den  15. – 25. marts. Her kan du for 15. gang opleve flere 100 dokumentarfilm fra rundt omkring i hele verden, deltage i talks og debatter og udforske udstillinger, VR og fester i det københavnske natteliv.
Årets pogram bliver offentliggjort den 16. februar på cphdox.dk, men allerede nu kan du altså glæde dig til et helt særligt filmprogram kaldet “I See You” sammensat af selveste The xx.
Af tidligere kuratorer kan nævnes eksempelvis Olafur Eliasson og Animal Collective, og nu er det altså blevet The xx’ tur.

Læs også  Premiere: Den danske duo Feel Freeze slipper flot og spacy musikvideo til singlen "Let Go!"

Den succesfulde trio med det minimalistiske og mørke pop-univers består af sanger og guitarist Romy Madley Croft, bassist og sanger Oliver Sim og produceren Jamie Smith, bedre kendt som Jamie xx.
I deres filmprogram “I See You” sætter bandet særligt fokus på emner som identitet, køn, performance, ungdomskultur og LGBTIQ – temaer og følelser som de også udforsker i deres nyeste album med samme navn.

Filmprogrammet åbner den 17. marts med en visning af den BAFTA-nominerede film “God’s Own Country” af Francis Lee og kortfilmen “Landline” af Matt Houghton. Derudover kan du blandt andet opleve Kim Longinottos værker, der skildrer kønsroller i Japan, Matt Wolfs portræt af musikeren Arthur Russell, Wu Tsangs “Wildness” om aktivisme til fordel for fællesskabet i nattelivet, Christo Geoghegans “Young and Gay: Jamaica’s Gully Queens”, der portrætterer Jamaicas hjemløse LGBTI-fællesskab, Charlie Lynes “Beyond Clueless” hvor farerne og glæderne i teenageårene undersøges, Ruth Leitmans “Wildwood, NJ” og Gregg Arakis’ “Nowhere”.

Læs også  White Lies er on fire! Albumannoncering, ny single og to danske koncertdatoer

Programmet er sammensat af bassist Oliver Sim, og han udtaler:

“I’m excited to show some of my favourite feature films and documentaries in Copenhagen. These films mean so much to me on a personal level, but at the same time touch on so many of the issues, narratives and passions that are so important to the band as a whole”.

Udover deres fokus på film gæster The xx også CPH:DOX med dj-sets, Q&A’s og forskellige events. Derudover får de besøg af nogle af de forskellige filminstruktører, og sammen med publikum og i CPH:DOX’ rammer forsøger de at skabe et rum for diskussion, udforskning og fejring af film og hinanden.
Der er hermed lagt op til en rigtig spændende oplevelse med The xx på dette års CPH:DOX Festival.

Læs også  De danske live-kanoner Saveus lancerer forårskoncert i KB-Hallen