The Wombats – Lille Vega

The Wombats – Lille Vega

Foto: PR
Dato: Tirsdag den 17. april 2018
Venue: Lille Vega

The Wombats – Lille Vega
4.5 Anmeldelse
Anmeldelse

Tirsdag aften stod der festlig, autentisk indierock på programmet, da The Wombats gæstede Lille Vega. Med sig i bagagen havde det britiske band sine velkendte albums, der alle har samme effekt og i sidste instans formål: at levere musikken til en dans, der stikker dybt ind i glædesdivisionen. Om det lykkedes? Bestemt.

Til afdæmpet, hvid belysning gjorde The Wombats sin entré på Lille Vegas scene, der før har huset så mange spændende kunstnere, at det halve kunne være nok. Den afdæmpede, hvide belysning blev med ét erstattet af et stroboskoplys, der sammen med nummeret “White Eyes” fra bandets seneste album, Beautiful People Will Ruin Your Life, fik hamret fast, hvad bandet havde planer om denne tirsdag aften: at danse til glædesdivisionen med det fremmødte publikum.

Læs også  Det bedste vi så på Haven Festival 2018

Det var, som om folk havde glemt alt om, at kalenderen viste tirsdag, hvor tømmermændene
fra mandag stadig ikke helt har lagt sig. De festede, som var det fredag og/eller lørdag, da
forsanger Matthew Murphy og co. spillede op til den dans, de er eksperter i at levere.

Den gennemsyrende, britiske karisma

Alle, der kender til The Wombats og Storbritanniens øvrige indierock–grupper ved, hvad der karakteriserer deres attitude(r): arrogance. En positiv arrogance. Modsat de fleste andre mennesker i den store, blå verden ved navn Jorden er det sådan, at de bands i UK, der praktiserer denne form for (indie) rock, kan bære den arrogante attitude.

Den arrogante attitude kan de bære qua deres karisma, og netop karismaen havde en så gennemtrængende effekt hos Matthew Murphy, at det smittede af på hans vokale præstationer, og gjorde det til en sand fornøjelse. Kun under enkelte numre virkede vokalens volumen ikke helt afstemt med instrumenternes lyde, hvilket var så sporadisk, at det næsten ikke er værd at skrive hjem om. Om ikke andet får det lige en høflig sidebemærkning her.

Læs også  Nils Frahm - Haven Festival 2018

Bassist Tord Øverland-Knudsen viste sig ligeledes fra sin mest karismatiske side og var under hele koncerten en levende skikkelse, der konstant og gestikulerende rockede med til bandets festlige rytmer, som – udover at sætte gang i bandet selv – ligeledes gjorde publikum tydeligt begejstret.

Det blev især udtalt, da Tord, efter koncertens tredje nummer, var nødt til at afbryde det, for at skifte guitar og derefter fortsætte, hvor han slap. En afbrydelse kan i mange tilfælde have en negativ indflydelse på en koncerts kontinuitet og sammenhæng, men det havde derimod en anden effekt; med guitarskiftet skete et temposkift, og “Kill the Director” fra albummet A Guide to Love, Loss & Desperation blev leveret med så stor en gennemslagskraft, at Lille Vegas ølbelagte gulv atter blev tævet igennem af de mange fodsåler, der var samlet i dagens anledning.

Læs også  Arcade Fire - Haven Festival 2018

Festen, der fortsætter med at peake

Det er ikke mange aftener, ej heller koncerter, der har flere tidspunkter, hvor alt spiller, og alt peaker. Det var imidlertid tilfældet, da den britiske rockgruppe lagde vejen forbi den vestlige del af København på det historiske spillested, de fleste musikinteresserede har minder fra.

Bedst som man troede, at festen peakede, da nummeret “Moving to New York”, ligeledes fra albummet A Guide to Love, Loss & Desperation, blev leveret på fornemmeste vis, blev den overbevisning hurtigt svedt ud, da det store hit, “Let’s Dance to Joy Division”, fløj ud af højtaleren med 110 i timen. Det anerkendte nummer, som alle fra koncerten unægtelig har et forhold til, satte en tyk streg under, at det var en fed aften i indierockens tegn – en aften, der var meget få millimeter fra at gøre koncerten til en oplevelse til UG med kryds og slange.