Foto: Promus

I takt med at SPOT Festival efterhånden er lige på trapperne, har Promus nu sammensat stort set hele konferenceprogrammet for SPOT+ 2018, og kan i dag løfte sløret for de første aktiviteter. 

Der er nu ikke længe til, at den aarhusianske musikbranchefestival SPOT Festival løber af stablen den 10.-13. maj. Udover et fedt koncertprogram, hvor du blandt mange andre kan opleve navne som Fugleflugten, Bisse og Sassy 009, byder festivalen også på et spændende showcase og konferenceprogram. Produktionscentret For Rytmisk Musik i Aarhus, bedre kendt som Promus, står for at arrangere, producere og koordinere fjerde udgave af SPOT+-konferencen, der byder på to intense dage med seminarer og netværksmøder. Programmet er efterhånden 90 procent på plads, og derfor begynder Promus nu så småt at løfte sløret for de mange aktiviteter.

Nedenfor har vi listet dagens event-annonceringer til konferenceprogrammet og et tilhørende kort temaoprids.

The Music Business is Broke, And I Know How to Fix It – fredag den 11. maj
Et spændende postulat. Du kan høre mere om hvad Scott Cohen, cofounder af det amerikanske musik- og underholdningsselskab The Orchard, mener med det, når han står for årets keynote på SPOT+. Her vil han debattere hvor slemt det egentlig står til med musikbranchen, og om alle redningsmodellerne holder.

Meet The Music Supervisors – dato og mere info følger
Et af de mest eftertragtede netværksaktiviteter på SPOT+ er “Meet The Music Supervisors”, som i år kører for femte gang i træk. Her har du mulighed for at møde:
– Uli Kleppi/Cookies For All, Berlin
– Bobby Gumm/Trailer Park, Los Angeles
– Toddrick Spalding/Mob Scene, Los Angeles
– Amine Ramer/State Of Sound, Los Angeles
– Eva Beck/Cookies For All, Berlin
– Dan Burt/J. Walther Thompson Ad Agency, New York
– Todd Porter/Hated Industries, San Francisco
– Mike Ladman/Droga 5, New York
– Joe Rudge, New York
– Joe Berman/Media Horse, Los Angeles
– Angel Mendoza, AV Squad, Los Angeles
– Markus Linde, Thag’s Agent, Hamburg
– Nis Bøgvad/Copenhagen Film Music og Jesper Gadeberg/Musicstylist.com.

Læs også  Hør rapperen og "autotune-crooneren" $HYBXI krænge kærligheden ud på andensinglen "Doves"

Der åbnes op for ansøgninger den 4. april, og der er deadline den 23. april.

Let’s Talk Networking – fredag den 11. maj
Alle med bare den mindste smule interesse i musikbranchen kan skrive under på, at netværk og networking er en vigtig del af gamet. Men samtidig er networking også et svært begreb, der kan være udfordrende at sætte ord på. Med “Let’s Talk Networking”-eventet, vil et skarpt panel forsøge at råde bod på forvirringen, og svare på spørgsmål som: Hvordan lærer man den danske musikbranche at kende? Hvordan bliver man en del af den? Hvordan får an kontakt til fremtidige samarbejdspartnere? Og hvad gør man, hvis man gerne vil udvide sin business eller sit musikervirke til udlandet?

Dissecting The Digital Dollar – lørdag den 12. maj 
Hvordan fungerer det egentlig, når musikere, sangskrivere, pladeselskaber og andre i branchen skal have løn ved udgivelse og afspilning af album, EP’er og singler på streamingtjenester? Med udgangspunkt i Chris Cooke’s rapport “Dissecting The Digital Dollar”, stilles der skarpt på netop dette spørgsmål. Derudover vil der også blive fokuseret på hvordan digitale licenser fungerer på det nordiske marked, og hvordan det varierer fra markedet i UK og USA.

Læs også  Dagbog fra G! Festival - Dag 3

How to Work With Artist in a Streaming World – lørdag den 12. maj
Streaming er i dag blevet den vigtigste måde at nå dit publikum på, og udgør i dag tæt på 90 procent af det danske marked for indspillet musik. Hvordan forholder de danske aktører i musikbranchen sig til den digitale virkelighed, både i DK og internationalt? Oplev Lydmor, Stefan Cristopher Petersen (Phlake) og Jakob Sørensen (The Bank), nogle af de største nøglepersoner i den danske musikbranche, diskuttere de forskellige perspektiver.

Musikpodcasten – udvikling, udbytte og udfordringer – lørdag den 12. maj
Den traditionelle musikradio har i de seneste år været under stor udvikling. Podcasten har på få år vundet stærkt frem i mediebilledet, og det medfører spændende initiativer, både hos DR og i blandt det uafhængige podcastingmiljø. Med udviklingen opstår nemlig også nye muligheder, og samtidigt også udfordringer.
Casper Bach-Hegstrup (DR/P6), Jakob Trolle (SOLO Podcast), Benedikte Granvig (Selvskrevet Podcast), Niels Mosumgaard (KODA) og Søren Brunsgaard (Center for Podcasting) vil diskutere udvikling af indhold, hvordan man kommer ud og fanger et publikum, og hvilke udfordringer man kan møde som podcaster.

Læs også  Dagbog fra G! Festival - Dag 2

Musikjournalistik anno 2018 – lørdag den 12. maj 
Mediebranchen møder, ligesom musikbranchen, store udfordringer i disse år, og det har også indflydelse på musikjournalistikken. Der kommer færre og færre anmeldelser i mainstream-medierne, og musikmedierne er under stort økonomisk pres, og bliver nødt til at tjene penge på sponsoreret indhold. “Musikjournalist anno 2018” vil byde på en spændende debat mellem spændende musikjournalister og branchefolk, når de deler deres holdninger, oplevelser og historier.

Managerens Rolle i Dansk Musikeksport – lørdag den 12. maj
Manageren får en større og større rolle, når det kommer til at udvikle danske musikeres karrierer internationalt. Rasmus Damsholt fra ATC Management har samlet en gruppe af sine kollegaer, blandt andre Stefan Cristopher Petersen der står bag Phlake, til en debat om deres arbejddag. Her vil de indvie dig i alle de arbejdsområder, man skal have tjek på som manager i dag.

Du kan finde yderligere information om konferenceprogrammet via SPOT Festivals hjemmeside her.