Foto: Cecilie Warming og Kristian Buus
Spillested: DR Koncerthuset, Studie 3
Dato: fredag den 24. november 2017

ORM
3.5 Anmeldelse
Anmeldelse
Solbrud
3 Anmeldelse
Anmeldelse

Koncerthusets Studie 3 stod for skud, da ORM og Solbrud begge kæmpede mod en lyd, der aldrig for alvor blev deres allierede.

Licenshøjborgen, DR Koncerthuset, havde for en aften pakket strygerne væk og overladt lokalerne til det mest sortklædte publikum, der længe har betrådt de kanter af hovedstaden.

Jeg har efterhånden sat mine fødder i Koncerthuset et rimeligt antal gange, så der var store forventninger i forhold til at opleve ORM og særligt Solbrud med den lyd, Koncerthuset som oftest er garant for. For de få uindviede, der har gidet læse med så langt, er Solbrud i mine øjne uden tvivl landets bedste atmosfæriske black metal-band, og netop det atmosfæriske element med dets storladne guitarflader havde jeg set frem til at opleve under disse lydforhold.
Men lad os tage den fra toppen af.

ORM

Jeg skal være ærlig og indrømme, at mit kendskab til ORM forud for koncerten var begrænset. Deres tilgang til black metal er relativt melodisk og de er væsentligt mere rockbaserede, end for eksempel Solbrud er det. Så langt så godt. Men at de denne aften skulle føles som en hårdtslående knytnæve midt i ansigtet, havde jeg alligevel ikke forestillet mig.

Læs også  Moon Loves Honey - You Drift Away From Me

Hvad der skulle blive symptomatisk for resten af aftenen stod dog hurtigt klart: Når først blastbeats tog til og trommerne bragede afsted som et godstog, forsvandt guitaren næsten fuldstændigt i stortromme. Dette gjorde sig særligt gældende på de første par numre, hvor de to vokaler heldigvis stod tilpas langt fremme i lydbilledet til, at man alligevel kunne fornemme en vis form for melodi i sangene. Bedre blev det, når ORM blev mere rockede og mindre black metal-orienterede i deres udtryk. Her lod trommerne nemlig guitarerne mase sig frem i lydbilledet, så man fik helheden af ORM at føle.

ORM både lød og spillede som en velsmurt maskine, der snoede sig rundt i et ondskabsfuldt landskab af skiftende taktarter og genreinspirationer. Og på grund af denne enorme adspredelse i deres musik formåede de da næsten også at gøre det op med en lyd, der bestemt ikke ville dem det bedste.

Solbrud

Efter et hurtigt sceneskift og en lydprøve, der forhåbentligt kunne fange nogle af de lydmæssige problemer, der havde præget ORMs koncert, gik aftenens hovednavn, Solbrud, på scenen til lyden af Troels Hjorts tonstunge trommeintro til ”Bortgang” fra debutalbummet.

Læs også  The Wombats - Lille Vega

Da nummeret for alvor blev skudt i gang, var det tydeligt, at lydproblemerne var blevet mindre i pausen, men det var stadig brødrene Hjorts trommer og bas, der buldrede løs, mens de to guitarer kæmpede om en plads i mørket. Ole Luks vokal, der i mine øjne stadig er dansk black metals absolut bedste, var heldigvis så tydelig og velartikuleret, at man kunne følge med i Solbruds tekster, der løber koldt ned ad ryggen.

På ”Klippemennesket” stod det dog helt galt til i forhold til lyden. Det var kun, når trommer og bas kom tilpas langt ned i volumen, at man kunne ænse guitaren, som man skulle tro, at vi udelukkende havde adgang til via bandets eget baggear. Et så dårligt mix er næsten altødelæggende for oplevelsen, når Solbrud i så høj grad er afhængig af de storladne guitarer på deres lange og atmosfæriske instrumentalpassager. Hørte man godt efter, kunne man til tider ane essensen af den bærende melodi, men manden bag mig beskrev det alligevel bedst, da han, sammen med sin kompagnon, driblede mod baren med ordene: ”Det lyder mest af alt bare som støj”.

Læs også  Confidence Man – Confident Music for Confident People

Undervejs som koncerten skred frem blev guitaren dog mere og mere tydelig, og først da sidste nummer, den fantastiske ”Dødemandsbjerget”,lød, var mixet faktisk til at holde ud. Det var bare alt for sent, at lydmanden fik en fornemmelse for, hvordan lyden var i rummet og ikke blot i sine dyrt indkøbte høretelefoner.

Og lad mig så lige afslutningsvist runde Studie 3’s lysopsætning. Solbrud havde på scenen akkompagneret sig med en meget begrænset lysopsætning, der gav scenen et koldt skær og satte den perfekte atmosfære for musikken. Altså lige indtil lysmanden valgte at skrue fuldt op for rummets 360 o LED-lysopsætning, der badede hele rummet i gult, blåt og rødt lys, der ødelagde al form for stemning, bandets egen sparsomme lysopsætning forsøgte at skabe.

Aftenens helt store helte var altså ORM og Solbrud, der viste, hvordan dansk metal lyder, når det er allerbedst.
På den anden side stod derimod Studie 3, der syntes at gøre alt, hvad der stod i deres magt, for at ødelægge både lyd og stemning. Et attentat, som de desværre i sidste ende lykkedes godt og grundigt med.

Anmeldelse