Reportage: VEGAs Udvalgte 2018

Reportage: VEGAs Udvalgte 2018

Foto: PR

I går aftes bød VEGA velkommen til deres ottende udgave af det årlige arrangement VEGAs Udvalgte. Igen i år præsenterede de en række af spirende navne på den danske musikscene, og vi bringer her et resumé af aftenens forløb og de seks acts. 

Lille VEGA var spækket med musikalsk talent, da VEGAs Udvalgte 2018 løb af stablen. Nærmest som en slags en-aftens-festival var der til arrangementet gjort brug af to scener – én i Lille VEGAs Stauning Salen og én i loungesalen Jens Jensens sal. På den måde var pauserne imellem de optrædende minimeret. På plakaten kunne man finde Molina, Vera, Jada, Drew, Fugleflugten og TAN, og undervejs bød programchef Lene Vive Kristoffersen velkommen til og præsenterede kunstnerne i bedste værtinde-stil.
Herunder giver vi et overblik og beskriver, hvad de forskellige artister havde at byde på.

Molina

Første navn på programmet var kvindelige Molina i Stauning Salen – som allerede fra start var fyldt. Sangerindens musik blev præsenteret som drømmende ambient pop, men Molinas lyd besidder også en mørk og syret klang som samles af skæve og vridende toner. Det blev desuden pointeret, at Elton John(!) er fan. Inden hun og resten af gruppen var trådt på scenen, kunne man høre samples af barnesnak og fuglelyde.

Molina kom godt fra start med god energi og blev fornemt akkompagneret af sine musikere på synth, guitar og trommer. Den 80’er-prægede sound gav på en eller anden måde en fornemmelse af et japansk tema. Dette var både på grund af en visuel baggrund med Molinas navn skrevet i en særlig font og hendes grafisk designede ansigt og desuden på grund af synthesizerens japansk inspirerede udtryk. Med musikken skabte hele gruppen et drømmende univers, som publikum blødt og blidt bevægede sig til. På samme måde holdt Molina et særligt bevægelsesmønster, da hun – helt klædt i hvidt – legende roterede overkroppen fra side til side med armene ude mange gange i løbet af sin optræden.

Undervejs blev det musikalske udtryk desværre en smule ensformigt og derfor også lidt kedeligt. Showet fik dog tilføjet lidt ny energi ved præsentationen af aftenens første gæsteoptræden, nemlig Victor Persson, som kom på scenen for at synge et nummer med Molina. Persson har co-produceret nummeret og var et friskt pust med sprudlende energi, når han dansede og sang på scenen.

Generelt var der rigtig god stemning og Molina fyldte ganske fornemt lydbilledet ud med sin smukke og kraftfulde stemme, som desværre kun af og til blev bredt ud i fuldt flor i svimlende høje toner. Det kunne man godt savne, at hun gjorde lidt mere – også selvom hendes klang er virkelig lækker i det lidt dybere leje.

Læs også  Dagbog fra G! Festival - Dag 4

Vera

Efter Molina gik turen til VEGAs lounge, hvor første act i salen skulle på: Vera.
Vera-projektet, der er skabt af Mø- og Liss-producer William Asingh, blev præsenteret som at have en lyd, der minder om soundtracket til Miami Vice, og ord som sexet og sydligt blev også brugt til at beskrive hans univers.

Veras optræden var bygget op som et dj-set, hvor sangene blev udforsket og omformet på ny blandt andet med lange udsvævende stykker, hvor hans medbragte saxofonist og guitarist fik lov at udfolde sig. På den måde blev instrumentalisterne sat i fokus, som en forsanger normalt ville være blevet gjort – netop fordi forsangeren til Veras univers er ukendt.
Dette format fungerede rigtig godt, og med sine medbragte musikere og ved at ryste op i sangenes form formåede Vera at komme ud over den ’sædvanlige’ dj-opsætning, der kan have en tendens til at blive ensformig og kedelig i længden.

Vera havde denne fredag taget to featuring vokalister med på scenen. Den første kom ind i et af Veras nye numre, som var defineret af 80’er inspirerede beats, og hvor både det instrumentale og sangsolisten var et frisk pust i den sydlige hede.
På aftenens sidste nummer ”Antananarivo” kom endnu en featuring vokalist ind, men i dette nummer formåede sangeren desværre ikke at løfte sangen til et højere niveau.

Dog ejede Vera og hans setup under hele showet Lounge-scenen på VEGA, og man kunne tydeligt mærke, at man havde med en erfaren herre at gøre. Der blev i den grad bragt sydlige vibes til det vinterblege, danske publikum, og det blev gjort på overlegen vis.

Jada

Vi påpegede det allerede i går, men det var jo rimelig god timing af Jada at udgive sin første officielle debutsingle på dagen for hendes optræden til dette arrangement. Og det var helt tydeligt på hende, at hun var brandvarm og klar til at synge Lille Vega op med sin flotte stemme. Hun har tidligere ageret opvarmningsact for Phlake, og det kunne man tydeligt mærke på hendes fremtræden på scenen – hun var meget overbevisende i sit udtryk.

Hendes musik er meget præget af 90’er/00’er-pigerpowerpop i stil med Mariah Carey eller Alicia Keys eller en af de mange andre popdivaer med en storslået vokal. Ud over en trommeslager og en synth-instrumentalist havde hun medbragt tre grøntklædte korsangerinder, der undervejs frembragte en virkelig lækker flerstemmighed. Sammen med Jadas egne knivskarpe fraseringer var disse korsangere med til at etablere de ovennævnte divavibes: Det var rendyrket divapop på den fede måde og i den klassiske stil.

Læs også  10 hurtige til uimodståelige Yune

Som det eneste rigtig minus ved hendes optræden kommer man ikke rigtig uden om den fyr i bar overkrop, der gæsterappede på ét af Jadas numre. Han var desværre ikke overbevisende, og brugen af en rapper brød lidt med det stilistiske udtryk, som hele gruppen ellers havde bygget op i løbet af Jadas koncert.

Derudover er Jadas stil, hvor fed den så end er, ikke rigtig noget man ikke har hørt før, så på den måde blev Jadas optræden ikke helt nyskabende. Men hun adskiller sig stadig fra mange andre dele af den danske musikscene på nuværende tidspunkt, og det blev desuden også tydeligt, at hun har en bred fanskare blandt publikum. Og så kunne hun virkelig trække mange point – og den her optræden hjem – med sin ekstremt flotte vokal.

Drew

Med en Banks-agtig stil og catch-phrasen “Rock’n’roll Pocahontas” bød Alex Vargas’ tidligere warm-up act Drew på et dystert, tungt, rocket og hårdtslående elektronisk lydunivers. Før hun overhovedet fik præsenteret sig selv var hun og to mandlige instrumentalister ved at vælte VEGA-loungen bagover med en rå sound og sangerindes gennemtrængende vokal. Scenen emmede af energi, og ligeså gjorde Drew og hendes gutter – som i øvrigt brillerede på en hel række af instrumenter på et tårnhøjt niveau, imens de præsterede velklingende korstemmer til forsangerindens egen vokal.

Drews catchphrase begyndte hurtigt at give mening, for rent udseendemæssigt lignede hun på mange måder en rock’n’roll-Pocahontas med sin frynsede, sorte læderjakke og lange, midterskilte mørke hår. Derudover var hun skøn at opleve på scenen, fordi hun udviste masser af power og charme kombineret med nærvær, publikumskontakt og humor imellem numrene.

Efter den hårdtslående start af koncerten tog hun det lige “et gear ned”, som hun selv beskrev det: Hun fandt den akustiske guitar frem og sang dybfølt om ekskæresten, der desværre er kommet videre. Hendes guitarspil var ikke prangende, men hun vandt virkelig på vokalsiden, hvor hun flot vekslede mellem lækkert fuldregister og en inderlig falset.

Dog var den første – og sidste – del af koncerten bedst. For selvom hun med den akustiske del fik lov til at fremvise sin smukke stemme, var det i resten af settet, at hun demonstrerede sin elektroniske powerpop.
Drews musik er på mange måder i tidens ånd med den stærke stemme og de elektroniske beats – og denne fredag viste hun det med en overbevisende attitude og performance. Hun var med andre ord virkelig god live, og man kan godt glæde sig til hendes første singleudspil, der udkommer i næste måned.

Læs også  Dagbog fra G! Festival - Dag 3

Fugleflugten

Andensidste act til VEGAs udvalgte var Fugleflugten, og de indtog scenen på fornemmeste vis. Lige foran scenen havde bandet en gruppe dedikerede fans der dansede, skrålede med og hyldede Fugleflugten, og det var tydeligt fra start, at bandet har en meget dedikeret fanbase.
Lene Vive Kristoffersen præsenterede Fugleflugten som et af de bands, der viser en tendens til en særlig tekstlig dybde i dansk musik for tiden, og det tog de flot på sig.

Forsanger Rasmus Ydes mørke stemme sang smukt om midsommertordennatsstorme og om ulven, der kommer, og det passede perfekt til gruppens vidtløftige guitarfigurer og dundrende trommebeats.
Forsangerens nærvær på scenen var ligeledes imponerende, og især til gruppens sidste sang ”Glædens Port” pumpede Yde energien i salen helt op ved at løbe, hoppe, danse og skeje fuldstændig ud.

Gruppen var samtidig ydmyge, dejligt jordnære, og nød blot at være til stede i salen: ”Jeg har det rigtig dejligt”, sagde Yde og smilede, inden han igen kastede sig frem og tilbage på scenen.
Med fugleflugten nåede aftenen et højdepunkt, og vi gik opløftede og fulde af energi til den sidste optræden denne fredag aften i VEGA.

TAN

Den sidste optræden denne aften blev leveret af TAN – et projekt skabt af to producere og musikere, og af to dragqueens, som udgør ansigterne til musikken udadtil.
TAN leverede et 80’er-synthet eurowave-univers med elementer af psytrance toppet op med futuristiske vibes. Klubstemningen var intakt på VEGAs lounge-scene, hvor et spacy visuelt bagtæppe også gjorde sit for at indhylle publikum i TANs univers. I størst fokus var dog de to frontkvinder, som forrest på scenen dansede i netstrømper og undertøj med langsomme, sensuelle bevægelser.
TANs show blev desværre en del ensformigt i længden, og man kunne tydeligt mærke på publikum, at opmærksomheden på scenen faldt efterhånden som showet skred frem: Lige som folk strømmede til Fugleflugten, strømmede de som tiden gik mere og mere fra VEGAs lounge.
TANs singler ”It will never be the same” og ”PANORAMA” blev taget godt imod, men alt i alt var det ikke den mest opløftende afslutning på VEGAs udvalgte 2018.

VEGAs Udvalgte var dog alt i alt en aften fyldt med talent, energi og gode live-sets, og vi måtte endnu engang konkludere, at arrangementet både var godt arrangeret, veludført og dejligt aktuelt. Vi siger tak for en god aften med god stemning og god live-musik, hvor vi især var overvældede af Vera og Fugleflugten.