Reportage: VEGAs Udvalgte 2016

Reportage: VEGAs Udvalgte 2016

Foto: Molly/Tanja Brinks Toubro

VEGAs Udvalgte 2016 løb i går af stablen i form af en slags minifestival, hvor kunstnerne skiftevis spillede i Lille VEGA og i VEGA Lounge.

Summende stemmer fra sofaerne. En eller andet udbryder et højt grin oppe fra balkonen. To Tuborg klirres mod hinanden ved baren. Stemningen er sat til endnu en omgang VEGAs Udvalgte. For sjette år i træk giver spillestedet deres bud på seks spirrende talenter, som fortjener en aften i rampelyset.

Mens regnen kastes mod ruderne, søger sneakers og læderstøvler mod Lille VEGAs scene, hvor Code Walk sparker aftenen i gang som den jyske fortolkning af Disclosure. To karseklippede tvillingelignende skikkelser fyrer op for en rungende bas, der kan mærkes i vægge og gulv og helt ud i spidsen af stoffet på de cap-beklædte hovednikkende tilskuere. På et lærred i baggrunden kører et geometrisk video-show, hvor pulserende gitre og vælte-cubes bevæger sig i takt til musikken. Der popper da også et Disclosure-lignende ansigt op på et tidspunkt, som måske er en lidt for åbenlys association til deres engelske forbillede, men generelt set kører Code Walk et stilsikkert og delikat show, der sagtens ville kunne sætte gang i dansefødderne på Roskilde Festival en dag. Især numrene med gæsteacts (Fine Glindvad fra CHINAH, Smerz, Mathias Bertelsen fra The Entrepeneurs og Felix De Luca) kunne noget.

Læs også  Christine and the Queens udgiver dragende musikvideo til sangen "La Marcheuse"

Dernæst blæser der det ene friske punk-nummer efter det andet ud af højtalerne oppe i loungen, efter at trioen Molly har indtaget scenen. Der er styrke på forsangeren Maltes Kurt Cobain-lignende vokal og man føres tilbage til 90’ernes grunge-periode, mens trommeslageren bruger alle kræfter på sættet i baggrunden, og bassistens Mickey Mouse trøje bløder hele sceneriet lidt op. Malte sørger både for guitarfeed og solo nede blandt publikum. Et par af koncertgængerne holder sig for ørerne og de tre herrer formår at leve op til at være den “sæk lopper”, som de blev præsenteret som.

CHINAH er helt klart aftenens højdepunkt. Der er fuldstændigt pakket i Lille VEGAs koncertsal, da de går på som aftenens tredje live-act. Så snart de første synths slås an jubles der og adskillige iPhones trækkes frem for at fotografere og filme det alternative elektropop band. De mørke tunge synths står i fed kontrast til forsanger Fine Glinvads lyse, flyvende stemme, som hun med finesse fører op og ned i skalaen, mens hun med lukkede øjne svinger det lange hår fra side til side. Der er ikke meget kontakt med publikum, men de catchy melodier er salen helt med på og singlerne lyder rigtig godt live.

Læs også  Danske Selma Judith slipper den ærlige debutsingle "Kind of Lonely" med den tilhørende intime musikvideo

Den noget omtalte Soleima trækker også sin skare af fans og nysgerrige hoveder til aftenens arrangement. Udover hit-singlen “My Boi”, med de lyse feel good-synths og bløde pop-melodier, er sættet ukendt. Mellem sine to mandlige musikere, laver den lyshårede sangerinde bølgebevægelser og flirter med publikum, mens jeg igen og igen forundres over lyden af hendes stemme, som virkelig er speciel. Bag hende kører billeder af et lyseblåt hav. En hval og en ørn deler billedet i en 90’er-inspireret grafik. Soleimas sorte bukser og top kunne også sagtens høre den tid til og et øjeblik står jeg til Emma fra Spice Girls “gone solo”-koncert, men da Soleimas Yung Thug-cover “Check” bliver spillet, går det op for mig, at hun er støbt af noget hårdere.

Sidste mini-koncert nede på den store scene er Guldregn, en naiv blanding af rock og pop, med et strejf af noget elektronisk. Det er flyvende numre, som kunne lyde som noget dejligt fra ens barndom. Et meget lækkert afbræk i aftenens program og nostalgien svæver da i luften, om man så vil tage imod den eller ikke. Gruppens energi fremstår i mine øjne en anelse lammet og jeg ærger mig desværre over, at dette band er mere møntet på at ramme en lyd, som er lavet førhen end at finde deres egen. Som de selv siger i en artikel fra iByen: “Vi vil gerne lyde, som noget der kom ud af transistorradioen i en isbod, dengang man var barn.” – og det gør de på både godt og ondt. 

Som en skarp kontrast til Guldregn, fyrer aftenens sidste act, den nye danske popdronning Katie Keller, op for fest i loungen, og hun vil alt andet end at fremstå naiv og føre en tilbage til barndommen. På trods af, at det er hendes allerførste koncert, er det en sexet skønhed, der fører sig frem på scenen, og det er mændene i publikum vist ikke så kede af. Et par bag mig danser dirty op af hinanden, mens tekster fra hendes første single “Eller Ik” – “De siger jeg bedre uden dig / du ved jo godt jeg kun vil være på din… yeah / så skal vi prove dem wrong eller ik, eller ik, eller ik” – beskriver, hvilken drejning aftenens stemning har taget.

Læs også  Det britiske hiphop-stjerneskud Little Simz er tilbage med den unikke single "Offence".