Redaktøren guider: Det bedste jeg så lørdag på by:Larm 2018

Redaktøren guider: Det bedste jeg så lørdag på by:Larm 2018

Foto: Sassy 009, fredag på Blå // Ole Christian Klamas

Vores Chefredaktør, Nikoline, var i sidste weekend i musikmekkaet by:Larm i Oslo for at tage pulsen på det nordiske musiklandskab, hvad angår de spirrende kunstnere, du endnu ikke ved, du mangler i dit liv. Her er tre opture fra festivalens tredje og sidste dag.

Det er ikke mere end en uge siden, at jeg traskede rundt i Oslos isglatte gader omringet af musikbranchefolk og musikere med guitarer på ryggen. Og jeg savner det allerede. by:Larm er det perfekte sted at tage hen, hvis man, som mig, altid hungrer efter nye kunstnere at falde i svime over – og hvis man vel at mærke synes, at den nordiske scene (som er den, der primært er repræsenteret) har noget at byde på.

Fra torsdag fremhævede jeg showcases med norske Lil Halima, skotske Lewis Capaldi og danske Noah Carter, og fredag var det danske Jada, engelske Sorry og svenske Grant, der stod mest ud.

Jeg fik lige nævnt i sidste opdatering fra by:Larm, at vi fredag desværre stod i kø, mens Sassy 009 fyrede op for, hvad der lod til at være noget af en fest på spilletstedet Blå. Det betød, at en af lørdagens største missioner var at fange deres sidste show, og det tegnede til at blive et brag af en koncert, efter de tre Roskilde-aktuelle nordmænd lige havde vundet Norsk Tippings Stjerneskudd-pris på 300.000 norske kroner. Trioen er én ud af i alt tre koncerter, jeg her vil fremhæve fra festivalens sidste (snøft!) dag.

Læs også  Nils Frahm - Haven Festival 2018

Yangze (DK) – Revolver’s Goon Bar, kl. 19.30

Jakob Littauer, aka Yangze, var en af de danske artister, jeg ikke havde dårlig samvittighed over at se på en udenlandsk festival (normalt vil jeg egentligt helst gå efter de internationale acts, når jeg har muligheden). Det var første gang, jeg for alvor skulle stifte bekendtskab med hans musik (under Yangze-aliaset), så alt var egentligt rimelig nyt – og spændende i forhold til at se en debuterende, dansk kunstner foran et internationalt publikum. Men den klarede han virkelig godt. Hans optræden var på sin vis ret indadvendt, men ikke på sådan en måde, hvor man savnede noget fra ham. For alt, hvad han ikke gav i små historier mellem numrene eller blik ud på publikum, gav han tifold igen gennem sine rige, elektroniske produktioner, som han fremførte, som var han en enmandshær. Med Yangze får Littauer, gennem de i bunden rendyrkede popmelodier, gjort den elektroniske genre tilgængelig for flertallet. Og så var jeg vild med måden, han brugte stemmemanipulation på. Der er for tiden virkelig, virkelig mange gode sangere derude, og det er selvfølgelig ikke noget at klage over, men det er fedt at se en som Littauer bruge stemmen på en mere integreret måde, hvor den nærmest går i ét med de elektroniske elementer, frem for at det bliver en isoleret færdighed, der overskygger resten af musikken. Der gik helt Imogen Heap, “Hide and Seek” i den på sidste nummer. Lækkert lækkert!

Læs også  Det bedste vi så på Haven Festival 2018

School of X (DK) – John Dee, kl. 22.00

Modsat situationen med hans lillebror (Yangze) havde jeg faktisk lidt dårlig samvittighed over pludselig at befinde mig på John Dee til endnu en School of X-koncert. For dem har jeg efterhånden været til en del af. Ikke desto mindre bliver jeg hver gang mindet om, hvorfor jeg befinder mig dér, for School of X er en decideret live-oplevelse, og det var fedt at se, hvordan det udspillede sig på “foreign ground”. Men mest af alt var jeg glad for oplevelsen af, at det ikke føltes som sidste gang. Musikerne er så dygtige, at de ikke synes at binde sig til én fastlåst formel for, hvordan de skal spille på deres instrumenter, og Rasmus Littauers karakter på scenen bliver stærkere og mere løssluppen for hver gang, jeg ser ham. Der var virkelig god energi fra scenen, og der var virkelig god stemning blandt publikum, og da stroboskoplyset satte ind i den hårdtslående “Forever” gik det hele op i en højere enhed.

Sassy 009 (NO) – The Villa, Main, kl. 23.30

Endelig, endelig fik vi lov at se, om vores spådom om Sassy 009s lysende fremtid holder stik (okay, nej, det ved vi selvfølgelig ikke endnu), indikatoren af det var der i hvert fald! Og det var på trods af, at nordmændende grundet sygdom desværre måtte reducere deres koncert til et DJ-set. Det foregik på et diskotek, og det var ikke svært at forestille sig, hvordan en normal lørdag aften ville lyde med klassiske dansehits, eller det nyeste fra, det ved jeg ikke, DJ Khaled eller noget i den stil. Men ikke denne gang. Sassy-duoen havde fuldstændig overtaget, og trods de ikke fyrede op under velkendte weekendtunes, fik de godt gang i dansegulvet. Det fede af det hele var, at det faktisk stadig føltes som en koncert. På de fleste klubber står DJ’en lidt i baggrunden, og folk har mere travlt med, hvordan de ser ud på dansegulvet, eller hvordan de får balanceret deres drink igennem menneskemængden, end med at fokusere på, hvor musikken egentligt kommer fra. Men her stod folk faktisk foran DJ-pulten og dansede med ansigtet vendt mod Sassy-pigerne, som stod de to på en scene. Det var sgu fedt, og nok bare den effekt, de og deres musik har på folk. De havde i hvert fald stor effekt på mig, på trods af.

Læs også  Unknown Mortal Orchestra vender tilbage med efterårskoncert i København