Redaktøren guider: Det bedste jeg så fredag på by:Larm 2018

Redaktøren guider: Det bedste jeg så fredag på by:Larm 2018

Foto: Jada/Agri Soltan

Vores Chefredaktør, Nikoline, var i weekenden i musikmekkaet by:Larm i Oslo for at tage pulsen på det nordiske musiklandskab, hvad angår de spirrende kunstnere, du endnu ikke ved, du mangler i dit liv. Her er tre opture fra festivalens anden dag.

Nå, jeg har allerede delt ud af mine højdepunkter fra første dag af den Oslo-baserede festival by:Larm. Torsdagen bød blandt andet på lovende R&B fra norske Lil Halima, gåsehudsfremkaldende singer-songwriting fra britiske Lewis Capaldi og knivskarp hiphop fra danske Noah Carter. Festivalen lagde med andre ord stærkt ud, og fredag var vi, om muligt, endnu mere klar på en aften dedikeret til gåture i pendulfart mellem diverse spillesteder.

Det høje humør dalede en smule i køen ude foran spillestedet Blå, som Øya Festivalen traditionen tro havde indtaget med nogle af deres bookinger fra årets lineup. Vi var ret hypede over endelig at skulle opleve vores nye norske crush Sassy 009 for første gang, men var tydeligvis ikke de eneste, og da vi endelig kom ind, hørte vi de sidste fem takter af et nummer, hvorefter pigerne takkede for denne gang og gik af scenen. Heldigvis har livet lært os, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, og det betød, at vi nu kunne snige os up front til Superorganism, som før har blæst os bagover, og så måtte prøve at fange Sassy 009 igen lørdag.

Og alt i alt, må jeg bare sige, at de kolde byvandringer, trods alt, viste sig at være det hele værd – især grundet de tre opture, jeg nu vil fortælle dig lidt om.

Jada (DK) – Sentrum Scene, kl. 21.00

Fredagens første store højdepunkt blev for mit vedkommende leveret af den danske popsangerinde Jada. Jeg har taget mig selv til hovedet mange gange over, at jeg endnu ikke havde set hende live, efter at flere fra redaktionen kom overvældede tilbage efter hendes koncert på sidste års SPOT Festival, og det samme skete efter VEGAs Udvalgte i januar. Og nu forstår jeg hvorfor. Udover ord som “aaah”, “woow”, “nøøj” og lignende, så fandt “empowerment” vej til mine tanker under hendes koncert på Sentrum Scene. Jada har, senest med videoen til “Keep Cool”, gjort det klart, at hun ikke bare laver musik for musikkens skyld, men at hun gennem den kan udtrykke sig om stærke holdninger til det samfund, vi lever i. Relevansens af hendes budskaber blev nærmest tragikomisk, da musikvideoen af Youtube blev kategoriseret som uegnet for børn under 18 år (uha hvor naturlige kvinder i kurbad er en farlig sag at lokke vores unge mennesker i fordærv med). Selvfølgelig har kendskabet til Jadas karakter spillet en rolle i, at et ord som “empowerment” indprentede sig hos mig, men det er virkelig ikke givet på forhånd, at et kunstner formår at videreformidle det univers, hun har opbygget gennem presse, musikvideoer, singler og så videre, så godt live, som Jada gjorde. At salen ikke var fyldt op syntes ikke at efterlade nogle spor i Jadas selvtillid på scenen, og stor cadeau til at hun også havde taget korpiger med. Ofte rækker budgettet ikke til at tage det store bagland med til showcases som denne, men det betaler sig virkelig i mine øjne. Jada er nok en af de allerstærkeste vokalister, vi har i Danmark lige nu, men jeg elsker, at hun, netop ved at hive tre korpiger med, ikke forudsætter, at det er nok “bare” at have en stærk vokal. De gode sange og kompositioner er stadig lige så vigtige i mine øjne, og dem har hun heldigvis også masser af.

Læs også  Vil du spille på by:Larm Festival 2019? Demotilmelding er åben lidt endnu

Sorry (UK) – Revolver’s Goon Bar, kl. 22.30

Et helt, helt andet musikalsk indtryk fik vi lidt senere på aftenen af London-kvartetten Sorry. Gruppen, som har spirret i Londons undergrundsmiljø et par år nu, fandt med de indtil videre udgivne numrene “2 Down 2 Dance” og “Wished” og “Lies”, for ikke så langt tid siden vej til min “go-to”-spilleliste, og det var egentligt bare det udgangspunkt, jeg kom til Revolver’s Goon Bar med. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at UK-indierock har en ganske særlig evne til at snige sig ind på hjertet af mig, så det passede mig virkelig godt lige at få en bid med smadret guitarrock i den store mængde pop. Modsat Jada kommer man ikke til en showcase med Sorry for at væltes bagover af en stærk vokal. Her var det især det instrumentale og kompositionerne i musikken, jeg havde fokus på, og forsanger og guitarist Asha Lorenz’ dovne sang toppede egentligt bare det attitudefulde, rastløse udtryk. Der var som sådan ikke meget energi at finde i bandets fremtræden på scenen, men det var som om, at al den energi, de ikke udtrykte direkte, strømmede ud gennem deres instrumenter, og især trommeslageren fangede min opmærksomhed med sit enorme engagement og energiniveau (er rimelig sikker på, at han kunne vride sin t-shirt, da han gik af scenen). Jeg glemte helt, at jeg befandt sig i Norge, da jeg trådte ind på det lillebitte spillested, og i 30 minutter fik Sorry bildt mig ind, at jeg stod på et alt for varmt og svedigt, venue i Londons undergrundsmiljø. Men Sorry er altså ikke bare endnu et britisk guitarband. Lyt for eksempel til et nummer som “Wished”, og du vil mod slut finde moderne inspirationskilder fra eksempelvis triphop og elektronisk musik – lidt ala det mix, deres fellow-Londoners HMLTD har kørende.

Læs også  Vil du spille på by:Larm Festival 2019? Demotilmelding er åben lidt endnu

Grant (SE) – Kulturkirken Jakob, kl. 00.30

Sidst men virkelig ikke mindst sluttede vi aftenen af med Grant, som er svenske Caroline Cederlöfs musikalske alias. Jeg vil gå så vidt som at sige, at Grant var mit største højdepunkt på festivalen overhovedet. Det var ikke svært at høre, hvorfor hun lige nu omtales som en af Sveriges mest lovende popartister, og jeg stod virkelig med denne der følelse af at være vidne til noget, der kan eksplodere, når det skal være. Mellem numrene grinte Cederlöf nervøst, mens hendes guitarist stemte sit instrument, men i det sekund, hun satte et nummer i gang syntes al nervøsitet at vige til fordel for gennemsmukke, storslåede popsange leveret med en vokalpræstation som få. Samspillet mellem Cederlöf og band fungerede også super godt, og isolerede man bandet fra Grants poppede melodier, var  var det nærmest som at være til en rockkoncert. Det var ret befriende, at det ikke bare var “klassisk elektropop”, som mange soloartister der kommer frem for tiden repræsenterer, og det mere organiske udtryk, instrumenteringen gav koncerten, passede perfekt til Grants ærlige og følelsesladede tekster og udstråling. Kuldegysninger og gåsehud indtrådte ikke kun i den fantastisk smukke debutsingle “Waterline”, men kom tilbage til mig igen og igen. Den rørende musik fremført i Kulturkirkens smukke rammer fik ganske enkelt koncerten til at gå op i en højere enhed.

Læs også  Vil du spille på by:Larm Festival 2019? Demotilmelding er åben lidt endnu

Dem så vi også fredag (- tjek dem ud, de er også fede!)
– Scarlet Pleasure (DK) – lyt
– Superorganism (UK) – lyt
– Softcore untd. (NO) – lyt
– Marshall Cecil (DK) – lyt

Hold øje her på siden for den sidste opsamling, hvor lørdagens højdepunkter præsenteres.