Foto: Danny North

“My Obsession” er den seneste single fra den britiske gruppe Pale Waves, der nu også har sluppet en ret så creepy visuel side til nummeret.

“My Obsession” tangerer nok til et af de mest fængende numre, der er udgivet i år. Manchester-kvartetten Pale Waves har med deres i alt fire singler fra i år lagt internettet ned og fået samtlige internationale musikkritikere, radioværter, you name it, fuldstændig hyped omkring, hvad der kommer til at ske for upcoming-gruppen i 2018. “My Obsession” var den 12. december Zane Lowes World Record på Apple Music Beats1, og da BBC løftede sløret for deres “Sound of 2018”, var Pale Waves også på listen. Og nåja, så har gruppen med deres fire numre allerede fået nok fans til, at de i november kunne spille en udsolgt UK-tour.

Læs også  Schultz & Forever er ude med ny single fra det kommende debutalbum

I den nye video for “My Obsession” finder du forsangeren Heather Baron-Gracie i selskab med en mannequin, og det hele er egentligt ret trist i historiefortællingen, og ret klamt i udtrykket. Heather har til The FADER fortalt:

I wanted to create an uncomfortable, voyeuristic experience for the viewer“, og fortsætter: “To make them feel they are intruding on a world they shouldn’t be a part of. Ultimately, it is a representation of desperation, loneliness and grief.

Læs også  SINGLEPREMIERE: Hajk ude med ørehængeren "Untouch"

Videoen er instrueret af Stephen Agnew, som gruppen også arbejdede sammen med på videoen til “New Year’s Eve”, som du kan læse mere om her.

Alle udgivelserne kommer forud for deres debut-EP, der er på gaden næste år, og den 13. februar kan gruppen opleves live på dansk grund, når de spiller på Ideal Bar i København.

Læs også  PREMIERE: ROXY JULES ude med første single og video inden kommende fjerde album

Tjek videoen ud nedenfor og nyd et stykke popmusik, når det er bedst: