Foto: PR

Først i Under Byen, så med Kellermensch og senest med MØ på Orange. I år spiller Nils Gröndahl solo med sit violin-setup på Roskilde Festivals KlubRå!

“Roskilde festival er den festival, der er!”. Svaret er klart fra den tidligere Under Byen-violinist Nils Gröndahl. Inden længe udfolder han sit nye solo-materiale på Roskilde Festivals eksperimenterende scene KlubRå, hvorfor jeg har sat ham i scene til en snak om før og nu.

Siden debuten med Under Byen i 2000 på HVID-scenen, har Gröndahl været mere eller mindre fast inventar på Roskilde festival. Hele tre gange har han spillet med Kellermensch, men også MØ har inviteret ham med på Orange-scenen. Parallelt med en perlerække af tværkunstneriske eksperimenter og diverse band-samarbejder (Broken Twin, Jacob Bellens etc.), har Gröndahl udviklet en særegen solopraksis, som Politiken i 2015 knyttede følgende kommentar til på SPOT-festival:

Det var avantgarde med mikrofon til strubehovedet for at skabe en ekspressionistisk form for støjsang, men i grunden lige så gribende som Jimi Hendrix, når Gröndahl kastede sig på knæ foran forstærkeren og med ryggen til publikum rejste stejle vægge af forvrængning og feed.

Over en kop kaffe i en baggård på Vesterbro bliver det klart, at Gröndahl er træt af at være vred. Eller som han udtrykker det: “Nu har jeg rodet rundt og skreget nogle år, så nu trænger jeg til noget nyt.”

Violinmandens bjergtagende heftighed har forvandlet sig til en ny form for energi. “Dansen er en anden” lyder det fra Göndahl med særligt fokus på følelsen af bevægelse i musikken – på progressivitet – frem for støj og voldsomhed.
Nils Gröndahl har netop afleveret sin kommende plade til mix og vurderer, at den er særligt velegnet at lytte til på motorveje: “Jeg kan godt li’ musik, der føles som om, man kunne være på vej. Meget af det jeg laver er ikke nødvendigvis fra A til B, men som selve rejsen – selve det at bevæge sig.” I forlængelse heraf beskriver Nils Gröndahl sit Roskilde-set som mere køligt, minimalistisk og stenet end hans tidligere performances. Ikke mindst er “loopet” centralt i kompositionerne, som sindrigt er opbygget ud af pedaler, trommemaskiner og instrument. Særligt gentagelsen er en præmis for loopets væsen og for Nils Gröndahls praksis som hele: “Hvordan flytter man sig, samtidig med at man gentager? Det tror jeg i virkeligheden er noget af mit projekt, ik!? At man stadig er afsted.”
Det centrale i Gröndahls kompositioner er netop rejsen ind i de uendelige soniske muligheder, som hans elektroniske setup tillader ham. Inspirationen finder han nemlig direkte i lyden selv og i sine maskiner. Denne bearbejdning af lyd er et studie i teksturer, lyder det: “Jeg vil godt mærke, hvordan lyden er rent stofligt. Det er noget med at få noget tekstur ud, der er sådan lidt grumset. Det er måske lidt nørdet.” En kølig sommervind tager fat i baggårdens træer, imens en due flakser sig vej igennem trækronerne: En nærmest uendelighed af ens blade med en egen form og tekstur. Jeg tænker, at lag på lag og Gröndahlsk nørderi må opleves!

Nils Gröndahl spiller på Roskilde festivals Klub Rå lørdag den 7. juli kl. 17.00.