New Gen – Roskilde Festival 2018

Foto: Pernille Vingaard
Scene: Apollo
Dato: Fredag den 6. juli klokken 14:00

Apollo-scenen i eftermiddagssolen, et tough (og tømmermænds-fladt) crowd og musikkollektivet New Gen var ikke det perfekte match.

Det var tilbage i 2015, at det Londonbaserede, genreblandende musikkollektiv New Gen så dagens lys. Kollektivet repræsenterer den stadigt voksende urban-scene i UK, og udgøres af over 22 forskellige artister, mixere, ingeniører og MC’ere, der tilsammen dækker over genre som dancehall, R&B, hiphop og grime. I dag havde syv af dem fundet vejen frem til Roskilde Festival.
På slaget 14.00 gik DJ’en Kenny Allstar på scenen, placerede sig bag den store DJ-pult og råbte ud til de fremmødte: “We’re bringing some UK flavor to Denmark”. Lige så stille og roligt begyndte flere og flere at samle sig foran Apollo, mens Allstar fyrede op for højtalerne med forskellige populære hiphop-numre – eksempelvis Drakes “Nice For What” og Jay-Z’s “99 Problems”. For mit vedkommende gik der dog noget tid, før jeg fandt ud af, hvad der egentlig foregik, og jeg tror ikke, jeg var den eneste. Men efter et par minutter gik det op for mig, at Allstars forsøgte at varme de fremmødte publikummer op, og gøre dem klar til de forskellige artister, der senere skulle komme på scenen.
Det var dog en opgave, der skulle vise sig at være sværere end som så. Allstar prøvede skam ihærdigt at få folk til at bounce i takt med beatsne og kaste håndtegn, og opfordrede undervejs også folk til at lave moshpits – og et lille, forsigtig moshpit kom der da også ud af det, men det blev ikke så vildt, som jeg tror, han gerne ville have haft det til at være. Flere gange meddelte han fra pulten, at han ikke ville sende de første artister på, før alle blandt publikum var gået “f*cking mental”. Det lykkedes dog aldrig rigtigt for DJ’en at få hele publikum til at koge fuldstændig over. Kun den forreste kerne så ud til at være helt op at ringe, men resten udenom virkede til at være noget hårde at stikke i, og nøjedes med at stå og nikke lidt let med hovedet. Efter en lille halv times lettere konfuse minutter, kaldte Allstar endelig den første artist på scenen, så koncerten kunne gå ordentligt i gang.
Ind kom den elefanthue-maskerede rapper, M Huncho og en co-rapper, der kom med små kommentarer undervejs i rapsne. M Huncho gav i alt fire ikke særligt nævneværdige hiphop-numre, hvor backing-tracket i virkeligheden var det mest iørefaldende, og han virkede generelt ikke til at have det særligt bekvemt på scenen. Efter han gik ud, kom rapperen 23 Unofficial og endnu en co-rapper på scenen. Her var der lidt mere entusiasme at få øje på, og begge rappere så egentlig ud til at nyde at være på scenen, og formåede endda at sende et par smil afsted undervejs i deres ligeledes fire numre lange sæt.
Tredje artist på scenen var One Acen, og efter min mening udgjorde han koncertens højdepunkt. Hans sæt bestod i fængende dancehall-numre, som blev sendt afsted med et stort overskud og et glimt i øjet. One Acen var også den eneste af artisterne, der rent faktisk interagerede med publikum, hvilket blandt andet blev gjort med den klassiske “when I say …, you say …”, ligesom han også på et tidspunkt sprang ned foran hegnet ved publikum og sang direkte til dem. Efter One Acen kom Loski på scenen, og leverede endnu en middelmådig performance, hvilket blev fulgt op af Headie One, der enten var virkelig uoplagt, eller blev meget humørpåvirket af det forsvindende publikum foran scenen. Jeg mistænker det for at være en blanding.
Overordnet set var koncerten en ret flad og forvirrende oplevelse, hvor størstedelen af rapperne virkede temmelig uoplagte. Men jeg tror nu ikke, at skylden alene kan skydes på New Gen-crewet. For de fleste upcoming acts ville sikkert have svært ved at skabe en vaskeægte moshpit-bouncende hiphopfest midt om eftermiddagen i en bagende sol og hvirvlende støvskyer, for et temmelig fladt og muligvis tømmermændsramt publikum. Men den lidt forvirrende og langsommelige start på hele seancen gjorde det nu ikke nemt for nogen af parterne.