møl – Royal Metal Fest 2018

møl – Royal Metal Fest 2018

Foto: Sebastian Dammark – @idoconcerts

Aarhusianske møl var på hjemmebane, da de lukkede Atlas-scenen på førstedagen af dette års Royal Metal Fest. Med sig havde de stroboskop, røg, lyserøde neonarmbånd og en helt masse atmosfærisk støj.

møl – Royal Metal Fest 2018
4 Anmeldelse
Anmeldelse

møl er efterhånden ved at være et husholdsnavn i Danmark, og de er i fuld sving med at blive det samme på den internationale scene. Deres shoegazende blackmetal (eller atmosfæriske black metal) har allerede fået magasiner som Kerrang! Og Metal Hammer til at spile øjnene op. Og forståeligt da.

møl er kun blevet bedre med tiden, hvilket især ses på forsangeren Kim, der er gået fra at være en lidt passiv frontfigur til en person, der er tilpas aggressiv i forhold til lydbilledet.

Når musikken går amok, går Kim amok. Desværre kunne det ikke siges for alle i bandet, hvor bassist og
guitarister umiddelbart virkede utrolig passive, og til tider helt anonyme.
Scenen var dækket til i røg og lyserøde farver igennem det meste af koncerten. Forinden var der blevet delt lyserøde neonarmbånd ud til publikummet, der var til stede på Atlas. Hvorfor? Det vides ikke helt.
Umiddelbart ville jeg havde gættet på, at det skulle have været inkorporeret i deres sceneshow, siden netop den lyserøde farve var så dominerende.
Det blev de dog ikke. I stedet blev de kastet fra publikum og op på scenen – og tilbage igen.
På grund af den massive mængde røg, var det primært forsangeren, der stak ud. De andre bandmedlemmer forsvandt i tågen, hvorimod de aggressive bevægelser fra Kim gjorde, at alt fokus blev rettet mod ham.
Nuvel, nu siger du sikkert: ”… jamen Kenneth. Black Metal er jo ikke just den genre, hvor man hopper og fræser på scenen, det er jo ikke Origin” – og det er nok rigtigt. Men personligt ønsker jeg hellere et sceneshow, der inkorporerer hele bandet i en vis grad – frem for at kun én i bandet styrer løjerne.

Når det så er sagt, så var møl yderst velspillende. Igen kommer min egen personlige black-metal bias ind i billedet, men jeg vil påstå, at det er de færreste black-metal bands, der faktisk formår at skabe moshpits.
Især hvis du laver atmosfærisk black-metal. Ikke desto mindre var det ligepræcis, hvad der skete. En
moshpit såvel et par crowdsurfers her og der opstod da under koncerten, og alene det er noget, der fortjener en stort cadeau. Derudover var musikken utrolig høj (thank god), og lokalet ekstra varmt.
Så trods mit lidt negative forhold til bandets sceneperfomance, så ramte lyden (og især deres breakdowns) lige i skabet. møl er uden alt lige et fantastisk dygtig band, der virkelig formår at mestre deres genre. Alle medlemmerne mestrer hvert deres instrument, og til sammen skaber de lyden af menneskelig fortvivelse og desperation – som kun black metal kan gøre det.

En strøtanke

Jeg tillader mig lige  at komme med en yderst personlig betragtning (den påvirker ikke karakteren negativt), som jeg bliver nød til at skrive – måske I håb om, at møl selv falder over denne anmeldelse.

Jeg ved ikke, om det var møls intention, men hele koncerten gav mig utrolige stærke associationer til Stuart Gordons b-film From Beyond. Om det var lysets farve, eller selve lydbilledet – eller en blanding af begge, kan jeg ikke forklare. Men hele koncerten virkede, som om at møl havde valgt at skrive et nyt soundtrack til filmen. Der var bare noget, der hang fantastisk godt sammen med den lyserøde farve og røgen, der fremmede tankerne omkring den kosmiske uhygge, der eksisterer i hvert et menneske. De dér neonlysarmbånd må da have haft en betydning?

Trommeslageren var derudover næsten usynlig, grundet den tykke røg. Måske det i virkeligheden var et ormemonster, der spillede tromme? Who knows. Jeg kan i hvert fald godt lide tanken om, at møl refererer til en obskur film som From Beyond – så det vil jeg bare, for mig selv, lade som om var det, der skete.

Hvis det faktisk har været en tanke bag møls optræden, så kan de glemme den officielle karakter og give sig selv fuld hus. Det er et long shot, men hvis det var intentionen, så var det eddermanme godt lavet!

Anmeldelse