Foto: Ceyda Yasar // Victoria Løie Jespersen

Her er, hvad du skal vide om en af de mange seje mennesker, der gør et rigtig godt stykke arbejde bag musikscenen.

På Bands of Tomorrow sætter vi løbende fokus på nogle af de mange ildsjæle, der findes i den danske musikbranche, som hver dag yder en stor indsats i deres arbejde bag den musik, vi alle nyder så godt af.

Vi har talt med Ceyda Yasar, som tidligere har gået på musikbrancheforløbet Innovative Music Management, og som nu arbejder som assistent for Phlake og School of X‘s Manager, Stefan Cristopher Petersen. Nedenunder kan du høre hende fortælle om hendes vej ind i branchen og hvad hun egentlig får sin tid til at gå med.

Hvad arbejder du som?

“Jeg har snart i et år arbejdet som personlig assistent for Phlake og School of X’s manager, Stefan Cristopher Petersen. Jeg blev introduceret til Stefan gennem en fælles veninde (Victoria, skud ud!!) tilbage i august, og lige siden da har jeg gjort mig selv tilgængelig for ham 24/7, haha.”