Mew – Smukfest 2018

Mew – Smukfest 2018

Foto: Søren Degn
Scene: Bøgescenerne
Tidspunkt: Torsdag den 9. august kl 15:00


Med et kunstnerisk mesterværk af en koncert bragte Mew de inkarnerede fans foran de solbeskinnede Bøgescenerne i ekstase. Det blev en hyldest til deres 15 år gamle album Frengers, og et ægte nostalgitrip, men der manglede måske et skvæt ‘festival’ i opskriften på deres setliste.

Mew – Smukfest 2018
4 Anmeldelse
Anmeldelse

Som udgangspunkt var der ikke mange fingre at sætte på eftermiddagens Smukfest-koncert med Mew. Jo jo, vokalen kunne godt have været lidt højere i outputtet, så man for alvor kunne høre Jonas Bjerres bjergtagende stemme – den udfyldte nemlig hvert et luftrum omkring Bøgescenerne, når numrene havde breakdown. Musikken var måske lidt dyster i forhold til, at koncerten foregik i eftermiddagssolen. Og deres på én gang meget spændende og meget mærkværdige, spacy visuals havde nok også haft et stærkere udtryk, hvis bandet havde optrådt under den åbne nattehimmel.

Hr. Bjerre kunne med fordel også godt have bevæget sig lidt mere, for han blev en anelse for nonchalant, som han stod der i sit sorte casual-skjorte-outfit og tappede roligt med den ene Nike-sko. Men det var sgu bare en del af udtrykket og hans personlighed, og det gjorde ham på en eller anden måde meget nærværende – særligt når inderligheden for alvor viste sig igennem hans ansigtsudtryk.

Desuden havde bandet et fantastisk output, det hele var enormt veludført og til tider blev der nærmest lagt op til en gedigen rockkoncert, når både Bjerre og de to silverfoxes ved hans side stod med hver deres strengeinstrument mellem hænderne. Der var folkefest foran bøgescenerne, og sikke et musikalsk univers, Mew kunne frembringe.

Alt i alt en sublim koncert, som virkelig gav de inkarnerede fans, hvad de ville have. For efter en pragtpræstation af en fremførsel med de første numre, heriblandt “Repeaterbeater”, “Special”, og “The Zookeeper’s Boy”, forklarede bassisten Johan Wohlert, at bandet havde 15-års-jubilæum på deres album Frengers. Derfor ville de gerne fremføre albummet ‘in a row’, så at sige – altså fra ende til anden. Og denne nyhed var til de fleste publikummers store begejstring. Albummet havde tydeligvis stor betydning for mange, og det blev i høj grad et stemningsfyldt nostalgitrip ud over alle grænser.

Her må jeg nok indskyde, at jeg ikke selv er inkarneret Mew-fan, der var kommet for at blive fodret med allerede velkendte musikalske perler. Jeg kom derimod for at lære bandet og deres musik bedre at kende og for at blive inspireret. For mig var det derfor på den ene side en kunstnerisk genistreg af bandet at fremføre en jubilæums-lyttekoncert i form af en live-udgave af det album, som så mange fans havde et personligt forhold til. Men på den anden side er det vanskeligt at vurdere en live-koncert som et album… eller omvendt?

En god koncert sørger for, at både de helt store fans og de musik-nysgerrige nybegyndere kan blive tryllebundet af et bands udtryk og performance. En perfekt sammensat setliste kan på bedste vis frembringe en unik, særlig og anderledes stemning, både til de enkelte numre i settet og i det store koncert-perspektiv. Desuden er der i live-sammenhæng mulighed for at please publikum, blandt andet med variationer fra studieindspilningerne og fede overgange, der smelter to hits sammen – som det var tilfældet i dag med “Special” og “The Zookeeper’s Boy”.

Men selvom der var visse variationer under fremførelsen af Frengers, var rækkefølgen den samme, og ligeså var stemningen i numrene. De blev ikke rigtig sat ind i en ny sammenhæng. Og ‘the element of surprise’ – som kan give ‘juhuu-effekt’, når man hører starten af et helt særligt nummer, man har stået og ventet på – ja, det blev der ikke så meget af (kun den ene gang, da de afslørede, at de ville spille hele pladen).

Alligevel gav Mew en stor del af publikum lige det, de gerne ville have. Koncerten var en musikalsk indsprøjtning af nostalgi og numrene var smukt fremført. Særligt pladens afslutningsnummer “Comforting Sounds” fungerede sindssygt godt som afslutning på koncerten med langstrakt opbygning, storladenhed og masser af tid og plads til instrumentale udfoldelser. Sikke en stemningssky, alle endte med at flyde på.

Koncerten var måske lidt ligesom Frank Ocean’s optræden på NorthSide sidste sommer: hvis man på forhånd havde gennemlyttet hans nyeste plade og havde et personligt forhold til sangene, var det en fantastisk koncert, men hvis ikke, var det måske lidt underligt, malplaceret og ikke så festival-agtigt. Og selvom jeg blev ganske inspireret af Mew, og helt sikkert skal hjem og lytte noget mere til deres musik – særligt Frengers-pladen, selvfølgelig – så var det måske heller ikke så festival-agtigt i dag, og kun de ægte fans kunne nyde koncerten til fulde. Men det gjorde de. For dem var det dansk kulturhistorie bragt til nutiden. Og det var stadig dejligt at være vidne til.

Læs også  SAVEUS - Smukfest 2018
Anmeldelse