Foto: PR
Label: XL Recordings / Playground i Skandinavien
Udgivelsesdato: Fredag den 13. oktober 2017

Den engelske rockkamæleon King Krule formår ved at låne fra jazzballader, punkguitarer, hip-hop beats, og trip-hopstemning at skabe et meget dystert og mørkt rock-art album. Med The OOZ træder King Krule frem, som en af de mest originale sangskrivere, der allerede tidligt i sin karriere har fundet ud af, hvem han musikalsk set er.

King Krule – The OOZ
4.5 Anmeldelse
Anmeldelse

Siden King Krules sidste album, 6 Feet Beneath the Moon, der blev udgivet for fire år siden, har han udgivet et album med sin bror under sit fødselsregistreret navn, Archy Marshall. Han er nu tilbage med det kunstnernavn, som han slog igennem med og gjorde ham til et anerkendt indierocknavn, selvom han også har arbejdet med kunstnernavne som Edgar Beatmaker, der er hans hip-hop-producer-navn, og The Zoo Kid, som var det navn, han tog ved udgivelsen af sine første sange.

Marshall har aldrig begrænset sig til enkelte genrer, men har altid undersøgt forskellige musikalske stilarter, som de mange aliaser viser. Og på The OOZ kommer alle de indtryk, han har gjort sig fra forskelligartet musik og kunst, til udtryk gennem hans King Krule-persona. Potentialet er forløst, og et album af høj kvalitet er resultatet.

Albummets temaer præsenterer King Krule som en ung mand, der kæmper med søvnproblemer, selvhad og mistro til andre mennesker, hvilket hans meget unikke dystre og nedtrykte musikalske stil formår at få understreget meget imponerende.

Læs også  MONTI slipper knivskarp dobbeltsingle og musikvideo til "Let it Flow & $igns"

Samtidig skaber King Krules tekster et univers, der er præget af hårde (og til tider ret klamme) observationer, hvilket han benytter til at skabe en visuel verden, der virker til at være på nippet til undergangen. Bilulykker, fremmedgørelse, selvhad, depression og mangel på kontrol præger hele albummet. Når The OOZ emotionelt er aller længst nede, virker det til, at verden finder sig selv i et limbo-stadie, udtrykt af King Krule i en grad, som jeg ikke har hørt før.

Albummets første sang, den ildevarslende og faretruende “Biscuit Town” får da også fremvist King Krule som en person, der er på et endnu lavere punkt, end han har været før (”I seem to sink lower/In Biscuit town, in Biscuit town”). Stemningen føres videre igennem ulykkelige kærlighedssange (som i ”Space Cadet”), insomni (søvnbesvær) samt de piller, der ikke virker, givet af en læge, der ikke har ren mel i posen (”Emergency Blink”), og sange om hans hårde opvækst og en fraværende mor (”Logos”).

Den sidst nævnte “Logos” er særlig interessant, da den i særlig grad fremviser King Krules unikke stil. Lyden på sangen, der måske bedst kan beskrives som elevatormusik, føles fraværende og personlig på samme tid, hvilket man også kan sige om sangen “Dum Surfer”. Det skal forstås på den måde, at stemningen på The OOZ ikke virker varm eller indbydende, men at man kan mærke, at følelserne bliver væltet ud af den unge, til tider følelsekolde, King Krule.

Læs også  Superorganism er ude med ny single fra det kommende debutalbum

Der er mange sange, man kan tage fat på, ved gennemlytningen af The OOZ, da King Krule kommer rundt om mange forskellige ting. Albummet er tætpakket med 19 sange, og det er muligvis den eneste negative side. The Ooz kunne godt have sluppet to – tre sange og stadig have været et fremragende album. Albummet i dens nuværende form kan godt føles lidt for langtrukken.

Under hele albummet bliver genregrænser og kategorier slørrede, og det er svært at fastsætte The OOZ til én bestemt musikgenre. Der bliver hele tiden lånt og taget genretræk fra forskellige musikalske stilarter. Som en musikalsk kamæleon bevæger King Krule sig fra kasse til kasse, mellem jazz, Bossa Nova, funk, punk rock, hip-hop og alternativ rock. Denne manøvren rundt i forskelligartet musik, formår han dog at tilpasse til en samlet lyd undervejs i hele albummet, hvor det aldrig bliver en kilde til stilforvirring eller irritation. Overordnet set ville The OOZ læne sig op ad post-punk-æstetikken med en vokal, man typisk finder i denne genre, og ikke helt stemte guitarer, der konstant kan findes under alle sange – ligesom på King Krules forige album 6 Feet Beneath the Moon.

Det interessante ved mange af sangene er, at de tager sig form efter, hvordan man går til dem. Du kan høre enkelte sange som trip-hop eller som jazz-punkede ballader. Det er muligt at disse skift mellem musikalske stilarter, kan blive et punkt, der trækker albummet ned i kvalitet for nogen, og det kan ende med at blive for meget for visse lyttere, men som nævnt, er det efter min mening ikke tilfældet. Dette er derimod King Krules (lige gyldigt hvilket alias vi snakker om) mest realiserede projekt. Det fremviser hvor fremragende en sangskriver, han er og har udviklet sig til. Efter at have hørt The Ooz, kan man kun glæde sig til at følge med i, hvilken retning den blot 23-årige King Krule kan finde på at tage sin musik i fremover…

Læs også  Blue Foundation ude med ny imponerende musikvideo som optakt til kommende EP

King Krule er en af de dygtigste sangskrivere, man kan finde i England lige nu, og det er fedt at følge en kunstner, der ikke ser genrer som noget, der begrænser, men derimod som udfordringer og værktøjer, der kan bruges til at skabe en ildevarslende stemning. The OOZ føles ikke blot som det næste skridt for en super dygtig, interessant og original sangskriver, men som et fuldt realiseret og fremragende stykke musikalsk udtryk.