Foto: Thomas Rasmussen for Bands of Tomorrow
Venue: Pumpehuset
Dato: Mandag den 11. december 2017

Det var en smuk aften i selskab med Kelela i Pumpehuset med en fuldstændig hypnotiserende lydside. Dog blev aftenen uden de helt store spræl fra Kelela, der desværre lod til at fejle med at få publikum fuldstændig spundet ind i sit univers.

Kelela – Pumpehuset
3.5 Anmeldelse
Anmeldelse

Jeg lyttede for alvor første gang til den LA-baserede sangerinde Kelela i en episode af podcasten SongExploder, hvor hun fortæller om “Rewind” bid for bid. Siden da har jeg lyttet til mange musikere gennemgå deres sange på SongExploder, men episoden med Kelela har alligevel været en af dem, jeg har husket bedst. Måske på grund af hendes dybe inspiration i de mennesker, hun omgiver sig med, beatet i hendes musik eller modet hun udstråler, når hun giver sig ud i ukendte territorier. Jeg ved det ikke, måske bare en blanding af det hele. Det var i hvert fald det, der fik mig afsted mod Pumpehuset, til hvad der skulle vise sig at blive en lidt flad oplevelse under hendes musikalske vinger.

Læs også  Janelle Monáe annoncerer nyt album med to singler og tilhørende videoer

Ser man på Kelelas musikalske CV, så er hun en kunstner, der får medier som Pitchfork, NYLON, The Guardian og New York Times til at ligge sig på ryggen og velvilligt pakke hendes musik ind i smukke ord overalt på nettet. Hendes seneste udgivelse, debutalbummet Take Me Apart, er heller ingen undtagelse, og har givet anmeldere fråde om munden internationalt såvel som nationalt. I GAFFA beskrives albummet som “revolutionerende” og “et brud med den gængse genreopfattelse”. Så aftenens koncert med Kelela var jeg fuldstændig begejstret over at skulle se!

Efter at Tiffany Gouché havde varmet lidt op under det ret snaksalige publikum, og en halv time efter i et mørktlagt Pumpehus med dybe, jungletrommer spillende i højtalerne, var begejstringen uovertruffen, da Kelala endelig trådte frem på scenen. Majestætisk og helt naturligt guddommelig iført en hvid, nærmest englelignende kjole med håret præcist som man kender hende bedst – dreadlocks med perler hængende i enderne. Jeg havde ellers håbet lidt på at se en af parykkerne som i videoen til “LMK”, men det havde alligevel slet ikke passet ind i det her set-up. Alt fra korsangerinderne til dj’en i baggrunden var iklædt hvidt og gav et smukt spil til lysshowet, der klædte scenen i alt fra dyb rød, til grøn, blå og pink.

Læs også  Jada annoncerer sin første turné: "Mutual Selfcare Tour"

Kelela tog hænderne frem for sig og bevægede dem taktvis med korsangerne til aftenens første sang “Blue Light”, der sendte smukke visuelle referencer til R&B-sangerinden Solange. Det skulle dog vise sig at være fjerde nummer på setlisten, hendes inderlige “Better”, der for alvor fik publikums fulde opmærksomhed og slukkede snakken rundt omkring i mængden for en stund.

Især i publikums snakken kunne det mærkes at der manglede de her ud-over-kanten øjeblikke, der virkelig kunne have svøbt salen i oplevelsen og musikken, og båret os helt ud i kosmos sammen med Kelela. Et par korsangere, der stift lirede en arm-koreografi af og fokuserede på et tomt punkt ude i uendeligheden, gav mest af alt aftenen en følelse af at få et kig ind i en studiesession med Kelela – bare med et virkelig flot lysshow. Der var stort set ingen dialog mellem Kelela og publikum før midtvejs i koncerten, hvor det lod til, at årstiden havde fået fat i den bedre del af Kelelas stemme, der brød ud i en langvarig hosten, inden musikken stoppede helt.

Læs også  SINGLEPREMIERE: Eerie Glue på banen med "Endorphins"

Jeg kan ikke lade være med at stå tilbage lettere ærgerlig over koncerten. Jeg havde klart forventet en dybere og mere åben Kelela i en langt mere tilstedeværende udgave af sig selv. Men det tager heldigvis ikke min glæde fra hendes sange som “Better”, der stadig kører på repeat, og jeg vil fortsat se Kelela som fuldstændig ikonisk af sin tid.

Alle billeder: Thomas Rasmussen