Foto: Simon Læssøe
Dato: 29. November 2017-11- 30
Venue: Store Vega, København

Folkelige KATINKA var på hjemmebane i Store Vega og lykkedes med sin lange, rørende koncert fyldt med forskellige, spændende elementer.

KATINKA – Store VEGA
5 Anmeldelse
Anmeldelse

Onsdag aften gav det succesrige danske band KATINKA et brag af en koncert i Store Vega – den sidste på deres efteråsturné. Nu går bandet i studiet, for, som frontfigur og sangskriver Katinka Bjerregaard udtalte: ”Hvem gider at være sådan et band, der kun har udgivet et album?”.

Det er der nok en del, der ikke ville have noget imod at være, men KATINKA har ambitioner, og det mærkedes til den 2,5 timer lange koncert, der både bød på fornemt besøg af TV2’s Steffen Brandt og rapperen Pede B, foruden en overraskende, akustisk optræden på en lille scene ved lydpulten lige midt i publikum. Her var salen musestille og fyldt med betagede ansigter lyst op i glødepærernes varme skær, imens bandet blandt andet uropførte nummeret ”Søndermarken”, med den ’autenticitet’ de igennem hele karrieren åbenlyst har forsøgt at formidle. Og ja, Katinka kan altså godt synge Store Vega op uden mikrofon…

Læs også  Sunflower Bean lyser fredagen op med den nye single "Twentytwo"

Katinka udviste mere selvironi end selvhøjtidelighed, som jeg ellers havde forventet, som den uerfarne Katinka-lytter jeg er. Skæve anekdoter præsenteret i et roligt og til tider flirtende format mellem numrene klædte musikken og bandets seriøse og i enkelte numre, ’onde’ udtryk. Netop denne vekslen mellem det pjattede, letgenkendelige og de tunge hjerte-udkrængende budskaber gjorde, at mit ellers skeptiske anmelder-jeg, der synes, at de indspillede numre kan være en anelse ensformige i især deres harmonik, var godt underholdt, på kanten til fascineret og rent faktisk rørt til tårer hele tre gange igennem koncerten:

Læs også  Blue Foundation ude med ny imponerende musikvideo som optakt til kommende EP

Første gang, da Katinka dedikerede nummeret ”Pulverkaffe” (Vi Er Ikke Kønne Nok Til at Danse, 2017) til sin bedste veninde Laura, som var til stede under koncerten. Anden gang, da hun lagde en flig af sin rapkæftede og ’grimme’ Katinka-karakter på hylden og, med en sjældent set skrøbelighed og usikkerhed, inviterede sin nye kæreste på scenen til at ukulele-akkompagnement i et enkelt nummer. Duetten udløste hujen, piften og tilråb som ”Han er sgu da lækker!” og ”Det er min søn!” fra et begejstret publikum.

Læs også  SINGLEPREMIERE: Eerie Glue på banen med "Endorphins"

Og publikum var med hele vejen fra første nummer ”Usynlige Sår” (Lufthuller, 2016) til sidste ekstranummer, titelnummeret på debutalbummet ”Vi Er Ikke Kønne Nok Til at Danse”, som satte gang i mine tårekanaler for tredje i løbet af aftenen. Jeg ved ikke helt hvorfor, om det var det rebelske fællesskab, som jeg pludseligt var en del af – alle os der ikke er kønne nok til at danse, men bare gør det alligevel – eller om det var Katinkas karakteristiske, luftige stemme og formidlingen af hverdagspoesien, som begyndte at kravle ind under huden på mig.