Japanese Breakfast – Lille VEGA

Japanese Breakfast – Lille VEGA

Foto: PR
Venue: Lille VEGA
Dato: Tirsdag den 8. maj 2018

Den solrige tirsdag den 8. maj blev Lille VEGA gæstet af Japanese Breakfast, der til stor begejstring fyldte publikum med både højt humør og store smil. 

Japanese Breakfast – Lille VEGA
4 Anmeldelse
Anmeldelse

Nogle kender måske Michelle Zauner fra Little Big League, der var et Indie-rock band fra Philadelphia, som hun var frontkvinde for i tre år fra 2011 til 2014. Projektet endte brat, da hendes mor blev konstateret med kræft, der fik hende til at flytte hjem til familien i 2013. Hun var nødsaget til at forlade bandet og sørge for begge sine forældre, hvor hun ved siden af begyndte at skrive og optage sange, mest for sig selv. Men efter morens død, startede hun sit eget solo-pojekt. Japanese Breakfast, med udgivelsen Psychopomp (2016), som de fleste nok kender Zauner for, er derfor fyldt med selvmediterende sange, hvor der altid hviler en sørgmodighed over alle sange, uden at det dog bliver for melodramatisk. Det samme kan man sige om Soft Sounds from Another Planet (2017), som stadig undersøgte forhold til død, kærlighed og seksuelle forhold, men ændrede sig lydmæssigt, dog uden at forlade den drømmepoppede indie-rock.

Men på denne solrige forårsdag var der ikke sørgmodige miner på scenen eller blandt publikum. Japanese Breakfast var ikke kommet for at spille indelukket eller for intimt. De kom og var meget udadvendte og i direkte kontakt med publikum. Det var ofte, at man kunne se Zauner stå helt fremme på scenekanten og synge, hvilket helt klart skabte afveksling og nærmere kontakt mellem performer og publikum. Bandet var fire mand stort, og et standard rockband med guitar, bas, trommer og sang, hvor der engang imellem blev skiftet over til keyboard og synthesizer. Alle sangene stod godt i forhold til hinanden, og der var ingen sange, der skilte sig mærkeligt ud.

Læs også  Kendrick Lamar - Smukfest 2018

Halvandet år er det siden, hun besøgte Ideal Bar, som hun selv mindede os om, men man kan roligt sige, at den større sal ikke forstyrrede kontakten mellem Japanese Breakfast og publikummet. Zauner var meget imødekommende og super sympatisk. Hun fortalte personlige historier og anekdoter, hvilket gjorde hende meget relaterbar. Samtidig havde hun meget selvironi, som når hun spurgte, hvor mange fra Ideal Bar, der var kommet i dag. Ingen sagde noget, men hun grinte og takkede os stadig mange gange for at møde op. Eller når hun fortalte, hvordan hun følte sig som en “dork”, når hendes bums på læben ramte mikrofonen. Hun var virkelig benovet over, at København ville se nogle “dorks” som dem, som hun selv udtrykte det.

Læs også  Arcade Fire - Haven Festival 2018

Der gik ikke lang tid inde i koncerten, før man blev fanget af de iørefaldende pop-melodier og det sympatiske nærvær, der generelt præger hendes musik, men som allerede blev etableret i koncertens to første sange “In Heaven” og “The Woman That Loves you”. Der gik desværre cirka 3 sange, før mikrofonen, som i starten skar i ørene, var ordnet og dæmpet, og det var generelt svært at forstå, hvad det var, Zauner sang under hele koncerten. Der var effekter på vokalen, som gjorde de ellers smukke tekster utydelige, hvilket var en skam. Derfor var en af de bedste sange under koncerten nummeret “Till Death”, som ligger nærmere på en ballade end hendes andre sange, og derfor ikke har samme effekter på instrumenterne. Men vokalpræstationen kan man ikke tage fra hende. Hun sang virkelig godt, og man kunne mærke, at bandet var tætte på hinanden. Der var sjældent ikke et smil på Zauner eller guitaristens mund, og det så ud til, at de lavede interne jokes, mens de spillede på scenen. Det var i hvert fald noget, der smittede af.

Derudover lagde man virkelig mærke til, hvor bred Japanese Breakfast soniske palette i virkeligheden er. Fra lidt mere skrabede, men meget nærværende sange, som “This House” og “Rugged Country”, til shoegaze-inspireret drømmepop, som i “The Woman That Loves You” og “Boyish” til igen noget helt andet, som synth-pop sangen “Machinist”, der inkluderer en auto-tune vokal og en saxofon-solo (i aftenens anledning havde guitaren taget over), samt pop-balladen “Till Death” med blæsere og en markant toneartskift mod slutningen. Japanese Breakfast er i hvert fald en effektiv sangskriver, som altid kan putte små ideer ind i sangene, så de ikke står ens i en sætliste, og det medvirkende til, at koncerten aldrig stod stille, eller at publikum døsede hen.

Læs også  Det bedste vi så på Haven Festival 2018

Hele koncerten sluttede med, hvad der måske er hendes mest populære sang (hvilket man kunne mærke på publikums reaktion) “Everybody Wants to Love You” fra 2016 og også en af mine personlige favoritter. Sangen blev spillet meget imponerende og udadvendt, og det var umuligt ikke at blive grebet af Japanese Breakfasts spilleglæde. Sangen kom oveni publikummets ekstasemoment, og koncerten føltes desværre som, at den godt kunne have fortsat i længere tid, men med kun to relative korte albums, er koncertens længde forståelig. Derefter kom ekstranummeret “Dreams”, som er et Cranberries cover, som bare gav lysten til at høre mere fra Japanese Breakfast. Det føles i hvert fald som, at man stod klar til en opfølger på koncerten, enten i form af en udgivelse eller en ny koncert. Men en ting er sikker. Hun sendte med sit store humør publikummet berørte ud i det solrige, danske forår.