FORPREMIERE: Ideal Bar-aktuelle Of The Valley udgiver singleforløber til debutalbum

FORPREMIERE: Ideal Bar-aktuelle Of The Valley udgiver singleforløber til debutalbum

Foto: Gry Friis

Den canadiske singer/songwriter Brian Della Valle udgiver på fredag sin singleforløber, “Italy”, for det kommende debutalbum, der er sat til udgivelse til efteråret via det tyske pladeselskab Backseat. Vi afholder forpremiere på singlen. 

Den canadisk fødte, men Danmark bosatte singer/songwriter Brian Della Valle flyttede til Aarhus tilbage i 2005, og indledte en fremragende karriere som forsker i Neuroscience, men man kender ham nok bedst under hans musikalske alias Of The Valley.

Of The Valley udgav senest singlen,“Quiet and Curious”, i starten af marts, og er netop vendt hjem fra en større Europaturné, hvor han agerede supportnavn for landsmanden Afie Jurvanen, der opererer under det eksotiske pseudonym, Bahamas. Turnéen bragte Of The Valley forbi et bredt udsnit af forskellige spillesteder – alt lige fra Hotel Cecil i København til The Grand Social i Dublin. 

“Italy” er indspillet med producer Peter Iversen i Viktoria Studios i København, og er mixet og mastereret af Joel Krozer (Smerz, Kill J og Chirs Clark). Sangens tematik og ophav har sit udspring i en ulykkelig kærlighedshistorie, der udforsker de hårde facetter af kærlighedstabet, men samtidig udpeges der underliggende skønhedstendenser i selvsamme tab. Om sangen siger Brian selv:

Læs også  Det bedste vi så på Haven Festival 2018

Midt i den turbulente fase rejse jeg til Italien. Og da jeg kom efter at have skrevet musik, kløvet brænde og tændt bål, der skrev jeg “Italy”. Når noget vigtigt går i stykker, så tager det mod og tid at finde ud af, hvordan du kan heles igen efter bruddet. Det er den følelse, som nummeret forsøger at indfange”.

På “Italy” løber lytteren hovedkulds ind i en fløjsblød mur af marcherende stortrommeslag og højtsvævende synthlag, der smelter sammen til lyden af den dragende ro fra Brians stemme. Omkvædet cementerer sig som en Bon Iver-like fornemmelse, med en tangerende sing-along strofe: “If you could be my girl”. Det synkoperede trommespil har karakter af en ganske klædelig laidback, nærmest forsinket, fornemmelse, der understøtter sangens tematik til UG kryds og slange.

Læs også  Nils Frahm - Haven Festival 2018

Lyt til det dragende komfortable nummer via linket:

 

Du kan opleve Of The Valley live på Ideal Bar i VEGA den 5. oktober