Dagbog fra G! Festival – Dag 2

Dagbog fra G! Festival – Dag 2

Foto: Scarlet Pleasure // G! Festival PR

Unikke musikoplevelser, spændende arrangementer og ikke mindst betagende naturomgivelser. Det er, hvad der kendetegner den fascinerende G! Festival, der hver sommer udfolder sig i bygden Syðrugøta på Færøerne. Vi er draget til Færøerne for at opleve dette års musikfestival, der finder sted fra onsdag den 11. juli til lørdag den 14. juli, og i de kommende dage kan du læse med, når vi reporterer fra de nordlige breddegrader.  

Festivalprogrammet starter først om aftenen, så i løbet af dagen er der masser af tid til at udforske Færøerne. Men først efter jeg er færdig med at sidde og stirre måbende ud på de grønne klipper, der rejser sig op fra det stille vand. Jeg bor i byen Fuglefjord ca. 10 minutters kørsel fra Syðrugøta, og vejen til G! Festival går op, ned og gennem fjeldene. Solen skinner, og som bilen kører gennem landskabet samler skyerne sig som enorme vatrondeller om fjeldtoppene og over vandoverfladen. Noget, som de lokale er ganske upåvirkede af, men jeg finder enormt eksotisk.

Tågen tilfører nemlig lidt dyster mystik til en begivenhed, der ellers kunne minde om en byfest på Hovedgaden i Hedehusene – nå ja, bortset fra de tre scener, hvor der foregår hip hop, færøsk drømmepop og eksperimenterende filmkunst.

Torsdagschill på stranden

Benjamin Gibbard går solo på Strandscenen foran et begrænset publikum, men i løbet af første nummer trækker folk til. Men selv når der er flest, er det et beskedent fremmøde taget i betragtning af, at Gibbard turnerer USA og Europa tyndt som frontmand i Death Cab for Cutie. Erfaringen viser sig tydeligt i Gibbards tilstedeværelse på scenen og med klar vokal og udtale, er det let at lade sig rive med. “I don’t know if this the best set I’ve ever played at a festival but it is definitely the best setting” siger Gibbard og fortsætter sin tilbagelænede stil, der matcher den afslappede stemning blandt publikum. Gibbard skifter mellem guitar og et mildt ustemt klaver, “personality piano”, som han døber det. Med lidt fantasi er man hurtigt i en sonisk dagligstue – altså lige indtil man slår blikket op og får øje på det kæmpe solklædte fjeld, der troner bagved scenen.

Festival dresscode

Folk klæder sig ofte særligt på til en festival, og G! Festival er ingen undtagelse. Jeg spotter fletninger i alle afskygninger, nyfarvet hår i alle nuancer og blomsterkranse af alle engens blomster. Andre har peppet sig op i plyskostumer eller med similisten i symmetriske mønstre omkring kindben og pande.

Men der er én altoverskyggende fællesnævner: den færøske sweater, flest med det karakteristiske stjernemønster. For flertallet er der tale om en hjemmestrikket variant, der kommer i alle regnbuens farver. Min personlige favorit er gul og sort, og jeg bestemmer mig for at købe en bunke færøsk garn med hjem og gøre sweateren til mit vinterprojekt.

Hvis denne kuldskære grønskolling må komme med en vigtig anbefaling: husk et sæt skiundertøj til den færøske sommernat, sweateren alene er ikke nok!

Færøsk loyalitet

Efter Benjamin Gibbard har jeg lige akkurat tid til at bevæge mig op til legepladsscenen og sætte mig til rette i det kunstige græs, inden Elinborg og band går på scenen. Jeg får at vide, at Elinborgs søster lige har taget plads foran scenen, hvor hun sammen med en flok veninder synger med på alle sange – denne søster er dog ingen mindre end sangerinden Eivør, der spiller på den store scene i morgen aften. Vokalharmonierne fra guitaristen og pianisten sidder sikkert og understøtter Elinborgs glasklare vokal. “Elsk mig, vis mig at du elsker mig” synger Elinborg henover en blød synth, og de tydelige færøske konsonanter tilføjer lidt nordisk drama til musikken, mens arrangementet bygges dynamisk op med hjælp fra trommer og bas.

Jeg når også lige at få et par indierock numre med fra Marius Ziska, der har samlet et ligeså stort publikum som Rag’n’ Bone Man aftenen inden. Jeg kan konstatere, at på G! Festival støtter man talrigt op om de lokale bands.

Skyerne trækker sammen, som natten falder på

Hvor G! Festival i går var et sælsomt, tåget bekendtskab, er der i dag skruet op for midsommersolen og den friske atlanterhavsluft, hvilket gør selv den mest melankolske skandinav kulret.

I løbet af aftenen trækker de mørkegrå skyer dog sammen om fjeldtinderne og bliver et dystert bagtæppe til Nelson Cans set, når de langsomt kommer krybende ind over pladsen under den western-klingende “Downtown”. Det er et noget mere beskedent fremmøde, end da jeg sidst så dem på Roskilde Festival under en pakket teltdug på Avalon-scenen. Men Nelson Can får hurtigt brygget en tung storm op på scenen, og hvad der starter som et lille publikum udvikler sig til en dansefest. Under “Talk about it” og “Miracle” bliver pladsen foran øl-teltet til dansegulv for de glade sjæle, mens den voksende klump foran scenen hopper med. Lyskeglerne fra scenen afslører, at støvregnen er taget til, uden nogen tager notits af det.

En stor fest på en lille festival

G! festival er ikke en stor festival, hvilket har sine klare fordele. Hvis man bliver væk fra hinanden finder man hurtigt sammen igen. Og scenerne ligger så tæt på hinanden at man snildt kan gå i pendulfart og høre stort set hele programmet.

Hvis du hader børn, så er det her nok ikke din festival. For publikum er i alle aldre hele dagen og hele natten. Jeg når således også at give en high five til en tøjdyrsmariehøne holdt af en færøsk rolling med syltetøj op til begge ører.

På G! Festival tjekker VIP’s ind samme sted som gæsterne. Måske er det kun af praktiske hensyn, men jeg synes også, at det er en del af charmen ved mindre festivaler. Der er akkurat mennesker nok til at lave fest et sted på pladsen, og det er ikke backstage!

Scarlet Pleasures koncert er et perfekt eksempel. I løbet af de første få numre er mindst 80% af festivalens gæster samlet på stranden, og det går ikke stille for sig. Flirten går direkte fra scenekanten og spejles tilbage i tusindfold fra publikum. Jeg forlader en storfestende G! festival og vender tilbage til Fuglefjord – mæt af solskin, støvregn og musikindtryk.