Foto: Iris Gold // PR

Den norske musikbranche- og showcasefestival by:Larm offentliggør i dag deres første danske navn, Iris Gold, og tilføjer desuden flere svenske og norske navne til deres program.   

by:Larm har løbende de sidste par uger offentliggjort optrædende acts på deres instagram-profil, men i dag er en helt særlig dag. Den første danske kunstner, Iris Gold, er nemlig blevet annonceret, samtidig med at festivalen tilføjer flere svenske og norske optrædende.

Den norske musikbranchefestival har ry for at præsentere nogle af de mest spændende og upcoming kunstnere fra de nordiske lande, og af tidligere optrædende kan blandt andet nævnes Agnes Obel, MØ, Robyn og Lykke Li.
Sidste år var Danmark stærkt præsenteret af de fremadstormende kunstnere Bisse, Soleima og IRAH.
Næste år løber festivalen af stablen fra den 1.-3. marts 2018, og nu kan du altså se frem til det første danske navn: Iris Gold.

Læs også  MONTI slipper knivskarp dobbeltsingle og musikvideo til "Let it Flow & $igns"

Den danske sangerinde voksede op på Christiania, omgivet af 70’ernes psykedeliske trip og hippie-modkultur. Hun lyttede til kunstnere som Jefferson Airplane, The Doors og The Mamas and the Papas, og det har sat spor i hendes musik: Da hun senere flyttede til London og fik smag for den urbane musikscene, begyndte hun at blande flowerpower, hiphop og pop på hendes helt egen, unikke måde.
For tre uger siden havde hun releasekoncert på Huset Kbh, og i dag er den upcoming musiker også blevet booket til Roskilde Festival 2018 – man må sige, at Iris Golds karriere er ved at tage fart.

Læs også  NORDISKE HITS // Uge 8

Udover Iris Gold har festivalen som sagt tilføjet flere svenske og norske navne til deres lineup, og derudover offentliggør de i dag også to britiske navne. Listen kan du se her:

Fay Wildhagen (NO)
Fanny Andersen (NO)
Yung Smul (NO)
612 (NO)
Esther Vallée (SE)
Nicky William (SE)
Jireel (SE)
LASH (SE)
Makeness (UK)
IDER (UK)

Læs også  Guldimund er tilbage med kærlighedsberusende single og video

Der er dermed masser at se frem til på den norske festival, og mens du venter, kan du varme op med lidt Iris Gold: