Foto: Lene Kronow
Label: A:larm Music/Universal Music
Udgivelsesdato: Fredag den 17. november 2017

Blaue Blume sætter endnu engang ambitionerne skyhøjt på imponerende EP-udspil.

Blaue Blume – Sobs (EP)
4 Anmeldelse
Anmeldelse

Hvis du endnu ikke er bekendt med kvartetten, Blaue Blume, har du enten befundet dig under en større sten de sidste tre år, eller også er du bare aggressiv modstander af enhver form for radio. Og selv da er det tvivlsomt, at Jonas Smiths helt unikke vokal ikke skulle have fundet vej til dig bare en enkelt gang.

Med EP’en Beau & Lorette samt det hæderkronede debutalbum Syzygy fejede Blaue Blume benene væk under musikelskere såvel som anmeldere, og med en lang række af imponerende koncerter til at følge op med, ser det ikke ud til, at de agter at sætte farten ned.

Det er godt og vel to år siden, at vi sidst hørte ny musik fra Blaue Blume, så forventningerne var høje, da de annoncerede udgivelsen af deres nye EP, Sobs. Og det kan meget hurtigt konstateres, at der bliver levet fuldt op til disse.

EP’en er mindre art rock-præget end Syzygy med det resultat, at hvert enkelt nummer får lov til at udvikle sin helt egen identitet uden at flyde sammen i et større sonisk lydbillede. Det er på én måde mindre drømmende end tidligere, hvilket ellers har været et af bandets helt store trumfkort, men det er samtidig også mere personligt og nærværende. Følelsen af, at det er Blaue Blume, der er i kontrol over musikken og ikke omvendt er i høj grad til stede, og det er på sin vis enormt forfriskende.
Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at det stadig er Blaue Blume, der står bag musikken. Så meget er der dog ikke ændret på formlen. Men udtrykket virker friskt og nyt, og bandet spiller med en intensitet og en spilleglæde, der virker både legesyg og opløftende.

På trods af at der foruden Sobs også stille og roligt er et album på vej fra Blaue Blume, så har EP’en og dens sange altså intet med den kommende udgivelse at gøre. Og lige præcis her forstår kvartetten at udnytte EP-formatet til sit absolut maksimale. EP’en som format kan hurtigt komme til at virke som et ligegyldigt showroom for en udstilling, man ikke helt er klar til at åbne op for i forvejen, hvis man blot fylder den med numre, man alligevel genudgiver på en senere udgivelse.

Men ved at lade Sobs eksistere i sig selv uden tilknytning til det kommende album, kommer den nu uundgåeligt til ikke blot kortvarigt at være relevant over for de fans, der er glade for et hurtigt livstegn fra drengene. Sobs kommer til at stå tilbage som endnu en helstøbt udgivelse i Blaue Blumes allerede imponerende bagkatalog. Og så gør det heller ikke noget, at den samtidig slår et hårdt slag for EP’ens eksistensgrundlag.

Anmeldelse