Anne-Marie – Store VEGA

Anne-Marie – Store VEGA

Foto: Thomas Rasmussen/@thomas_rasmussen_dk

Trods kæmpesmil og karate slap Anne-Marie aldrig helt løs fra et stramtandet format.

Anne-Marie – Store VEGA
3 Anmeldelse
Anmeldelse

På sådan en onsdag aften i april er Anne-Marie måske det bedste match med forårskåde VEGA. For efter en iskold vinter skal der som bekendt ikke mere end solskin og otte grader til, før vi danskere føler sommerens rytmer lure om hjørnet. Og med produktioner, der ofte læner sig op af steelpans og reggeaton-rytmer, sender man ofte tankerne mod varmere himmelstrøg, når man hører Anne-Marie.

Selvom Anne-Marie har toppet de største hitlister, og sidste fredag havde æren af at optræde på tv i bedste sendetid, så er det et begrænset fremmøde i Store VEGA. Det vidner om, at hun trods en håndfuld kæmpehits, stadig er et nyt og lidt anonymt navn. Ikke desto mindre glæder jeg mig til at blive klogere på, hvilken slags musiker, Anne-Marie er.

Læs også  10 hurtige til uimodståelige Yune

Koncerten starter indhyllet i orangegult lys og synth. Anne-Marie kommer løbende ind på scenen osende af smil og attitude, bakket op af sit tremandsorkester. Og allerede fra første nummer er der skudt gang i festen. Selvom Anne-Maries format nok er tænkt større end et kvart fyldt VEGA, så kan bassen stadig mærkes, og glæden kan ses med både kæmpesmil og flyvespark(!!) under ”Do it Right”.

Sangene bliver pænt inden for poppens grænser med tydelige nik til Latinamerika. Anne-Maries musik og udtryk handler om at holde sig inden for stregerne, og det gør hun godt. “Alarm” lyder præcis, som den skal, og omkring mig har folk mere travlt med at danse end med at kigge på scenen. Det kan jeg vist kun betragte som en succes, mens gulvet gynger under mig, og jeg står der i min onsdagssweater og trækker på smilebåndet.

Læs også  10 hurtige til uimodståelige Yune

Dog klinger budskabet i “Perfect” lidt hult, når Anne-Marie beder os om at relatere til hendes uperfektheder, alt imens hun griber fat i sit stramme maveskind og deklarerer, at hun har det fint med ikke at ligne en supermodel. Men Anne-Marie vinder publikum over med britisk charme, og særligt “Bad Girlfriend” har en fed energi. Anne-Marie er stærk til at interagere med publikum og holder ofte en lille snakkepause mellem numrene. På den måde skaber hun en vedkommende stemning i det lille rum, særligt når hun tager sig tiden til at introducere mere ukendte numre som ”Trigger”.

Læs også  10 hurtige til uimodståelige Yune

Live-trommerne giver et kærkomment spark i mellemgulvet, men udover det, kunne jeg godt tænke mig mere live-kor til at give det velprogrammede backingtrack modspil. I det hele taget kunne det have klædt koncerten med flere afstikkere – et overraskende cover kunne for eksempel have givet lidt liv til den stramt kuraterede setliste.

Kort sagt var Anne-Marie et charmerende bekendtskab, der dog aldrig formåede at lade spontaniteten råde og slippe formatet. Men har du brug for at danse sommeren i møde, er Anne-Marie et godt bud på et soundtrack.

Alle billeder: Thomas Rasmussen