Anguyo giver et frisk pust til den danske hip-hop, der har potentiale til at erobre de større scener

Foto: Anguyo // PR

Anguyo leverer taktfaste beats, der med sin egen lyd giver det velkendte hip-hop univers et friskt pust. Hans nyeste udgivelse: heritage, rummer tre singler, der giver konnotationer til et internationalt klingende hip-hop univers. Lydbilledets produktion udstråler af en professionalisme, der igennem velorkestreret beats suppleres af Anguyos selvsikre rap.

heritage består af tre solide sange, der udforsker hans forhold til sin arv og identitet. Selvom Anguyo, også kendt under hans borgerlige navn: Elias Anguyo Arentoft Jensen, er et relativt nyt navn i hiphopverdenen, er han langt fra uerfaren på denne scene. Han har bl.a. indgået i samarbejde med andre kunstnere som AGGI, ILMA og Bette. Som søn af rapper og skuespiller Al Agami har Anguyo ligeledes haft en naturlig tilstedeværelse af hiphop i sit liv, der afspejles i musikken, som har en iboende legende professionalisme over sig.

Sangene i samlingen: hertige afspejler Anguyos personlige refleksioner over sin familiebaggrund og sin identitet, der omsluttes af tunge men reflekteret produktioner. Anguyo markerer en spændende tilføjelse til den danske hiphopscene, som er værd at følge med i.

Lyt til heritage her!

Tags:
Anna Sofie Christiansen
annasofiechristiansen@bandsoftomorrow.com