11 nov UBLU er opslugt af vrede
Foto: PR (Pressebillede)
Det københavnske rockband UBLU er ude med singlen “Tragic Star”.
Bag projektet UBLU finder man Adam Spanggaard Saarup, Andreas Darger, Marie Rørbæk og Martina Nielsen. Konstellationen af de fire frontpersoner skaber hårdtslående klubmusik, hvor der på hjerteskærende vis deles ud af både tanker og følelser – og “Tragic Star” er ingen undtagelse. Med queer-begæret i fokus fremdyrker kvartetten melodramaet, hvor der med dagens udgivelse fokuseres på sindstilstanden af at koge over af vrede. Kombinationen af melankolien og klublyden lægger op til at bevæge sig ud på dansegulvet med tårer i øjnene, et sted hvor aggressionerne og euforien kan få frit løb.
“Tragic Star” er første singleudgivelse fra en debut-EP der udkommer senere på året. Du kan give sangen et lyt her: Spotify