Laufey er den eneste uforelskede i vennegruppen på ny jazz-single

Foto: Gemma Warren

Den islands/kinesiske jazzsanger Laufey er tilbage med det sidste udspil inden hendes kommende debutalbum “Everything I Know  About Love”. På den nye bossa-nova inspirerede single “Falling Behind” kredser Laufey om den ængstlighed, der kan opstå, når vennerne finder flirts.

Vi har tidligere haft besøg af Laufey, der med hendes eventyrlige jazz-inspirerede musik overvandt os og fik en plads som ugens upcoming.

Nu er Laufey tilbage med singlen “Falling Behind”, der er en rytmisk bearbejdelse af de ængstlige følelser, der kan opstå, når alle omkring en med ét er blevet forskelskede. På singlen står Laufey tilbage og føler sig bagud, når vennerne bruger deres tid på en lyserød sky, mens hun selv efterspørger en skulder at græde på. Det tunge tema løftes af en rytmisk bossa nova produktion, der skaber en lille sol og gør nummeret til en let lytteoplevelse. Laufeys behagelige vokal løfter også stemningen, når hun crooner over instrumentalen og skaber et intimt øjeblik med lytteren.

Hun beskriver selv nummeret som et sommer Anthem:

– “jeg skrev “Falling Behind”, fordi jeg følte, at alle mennesker omkring mig blev forelskede. Jeg kunne ikke lade være med at føle, at jeg selv faldt bagud. Med inspiration fra bossa nova og en moderne produktion er “Falling Behind” et håbløst romantisk sommer anthem“.

“Falling Behind” vil være at finde på Laufeys debutalbum Everything I Know  About Love, der udkommer den 26 august via AWAL Recordings. Albummet vil indeholde 12 numre, der sammenfletter moderne sangsskrivningsstrukturer med stile indenfor jazz og klassisk musik. Tematikken vil kredse omkring coming-of-age følelser, der pakkes ind i intim sangskrivning. Hvis du ikke kan vente på albummet, så kan du allerede nu høre de udgivne singler “Dear Soulmate” og “Fragile”.

Lyt til singlen Falling behind af Laufey her:

Spotify

Tags:
Asbjorn Skov
asbjornskov@bandsoftomorrow.com