Bear’s Den er klar med ny vinterinspireret single

Foto: Sequola Ziff 

Bear’s Den bevæger sig i det nostalgiske hjørne og løfter med teaseren “Only Son of the Falling Snow” en kommende EP.

Bear’s Den vender stærkt tilbage på “Only Son of the Falling Snow”. Samtidigt annoncerer de en kommende EP, der udkommer den 6. december. Desuden spiller de en række koncerter og kommer også forbi Danmark den 26. november, når de starter på næste del af deres UK og Europaturné som begynder fra starten af november. Sangen emmer af den rolige, nostalgiske og melankolske sing-a-long vibe, som er karakteristisk for duoen. Om sangen udtaler gruppen selv:

-Vi ville gerne lave en EP som føltes intim, nostalgisk og som føltes forenet af vintertemaet. Det var en chance – mellem albums – for os at arbejde og udforske noget mere musikalsk sparsomt og lyrisk reflekterende i samarbejde med vores gamle ven og producer Ian Grimble. EP’en er en samling a sange der er forenet af hvad vinter betyder for os. I al dens skønhed, sørglighed, stilhed og dens evne til at transformere og bringe ting tilbage i live.”

Det er gået godt for gruppen der har solgt næsten 500,000 albums og mere end 120,000 billetter til koncerter i Europa. Og så har de været support for Neil Young I sommer.

Lyt til den smukke single herunder:

Tags:
Björk Brandt Aabling
bjorkaabling@bandsoftomorrow.com