Foto: Simon Zahrtmann
Scene: Apollo
Tidspunkt: Torsdag den 5. juli kl. 18.00

Amerikanske 6LACK leverede en solid hiphop-koncert, der var både ærlig og godt afmålt. Desværre manglede et eller andet, der kunne holde på publikum – både fysisk og energimæssigt.

6LACK – Roskilde Festival 2018
3.5 Anmeldelse
Anmeldelse

Da klokken slår 18.00, og solen så småt bryder igennem festivalens første skydække, træder DJ Tonee på scenen til stor jubel fra publikummet foran Apollo. Første drop falder, og de mange første øl flyver til vejrs, som de efterhånden har det med at gøre til hiphop-koncerter.
Ligesom til den tidligere koncert med Black Star (Talib Kweli og Yasiin Bey/Mos Def) skal DJ’en varme crowden op, inden hovedpersonen går på. Publikum er ret tændte, så de sluger mange af de første hiphop-bangere, han fyrer op for, inklusivt den korte hyldest til den for nyligt afdøde rapper XXXTENTACION. Men så er det også dét, og om han i virkeligheden gør det op for en forsinkelsen eller ej, så gør DJ’en/hypemandens indledende akter ikke noget for koncerten – måske snarere tværtimod.

Læs også  Dagbog fra G! Festival - Dag 4

“When I say free, you say 6LACK!” lyder opråbet fra DJ’en dog endelig, og efter nogle få råb tilbage fra publikum går den reelle koncert med Atlanta-rapperen i gang med flere numre fra det anmelderroste debutalbum FREE 6LACK, og albumåbneren “Never Know” som første skæring.

6LACK er generelt oplagt og tilstedeværende hele koncerten igennem, og hans ydmyghed og taknemmelighed er dejlig at mærke. Der er ikke meget snak mellem numrene, men det virker oprigtigt og ærligt, når der af og til kommer anerkendelser af publikums fremmøde og engagement.

Under andet nummer, 2017-singlen “That Far”, spreder en tyk lugt af weed (eller duft alt efter humør) sig omkring mig, hvor jeg står nogle meter foran lydpulten, og folk nyder hinanden og musikken. Desværre synes publikums tilstedeværelse mere og mere dalede. 6LACK leverer varen lige så godt under de mere bløde og r’n’b’ede sekvenser som under sin rap, men det er lidt som om, at en stor del af publikum har glemt, at det ikke er en ren rap-koncert, de er til, og derfor kun rigtigt er med på de hårdere numre, hvor der er et drop at kaste sin øl til (som eksempelvis “Rules”). Det tager lidt af oplevelsen fra mig, for 6LACK’s vokalpræstation er stærk – ikke perfekt, men ærlig og leveret uden overdøvende backingtrack, som man ellers ofte oplever det til koncerter som denne. Det mærker jeg blandt andet under numre som “Luving U”, “Worst Luck” og “Free”, hvor også trommerne (altid dejligt med live-trommer) kommer til sin ret og løfter det til højdepunkter for mit vedkommende.

Læs også  Dagbog fra G! Festival - Dag 2

En hårdere version af “Ex Calling” udgør en konstrastfuld efterfølger til den bløde “Free”, og hypemanden/DJ Tonee beder alle om at stikke f*ckfingeren i vejret – noget han ikke skal bede om to gange. Generelt bliver jeg dog ret træt af hypeman-effekten. Hvis en koncert virkelig spiller, skal folk nok selv “throw the hands up” automatisk, og ellers er det altså bare mere tiltalende at gøre det på 6LACKs egen opfordring. Hans optræden er efter min mening stærk nok til at bære det uden en hypemans konstante afbrydelser.

Læs også  Dagbog fra G! Festival - Dag 3

Mod slut kommer hits som det forholdsvist nye Khalid- og Ty Dolla $ign-samarbejde “OTW” (en skam at menneskemængden tynder betydeligt ud – højst sandsynligt til fordel for netop Khalid, som på dette tidspunkt går på Arena om 15 minutter) og afslutningsnummeret “PRBLMS”, hvor en stor moshpit skyder den sidste dosis energi i det publikum, der stadig er tilbage.

6LACK er oplagt og leverer en solid koncert, men der mangler et eller andet til at løfte det helt derop, hvor det virkelig suger sig fast i erindringen.