06 mar LA’s kink-dronning Brooke Candy rider fra halvslap til helhjertet på publikums energi

Pressebillede: Brooke Candy Credit: Rust & Peech

Genrebøjende rapper og queer-ikon Brooke Candy tumlede ind af scenens bagdør med diamantnæse og dødt blik, men fik ved hjælp af publikums gode energi og velvilje en ganske festlig koncert op at stå, da hun i onsdags gæstede RUST i forbindelse med sin SPIRAL Tour.

Jeg har skullet tøjle mig selv for ikke at fyre et lummert ordspilind i hver sætning i denne anmeldelse, for det er fristende, når det skal handle om den ukronede dronning af kink og sexpositivisme, Brooke Candy.

Den Los Angeles-baserede genrebøjende rapper, performer, kunstner og tatovør gæstede RUST onsdag d. 26. februar, hvor publikum forinden havde varmet op på Conga med en omgang musikbingo afholdt af Peech. Et spot on-koncept, som både fik folk i stemning med sexede præmier, drinks og frække partygirl-hits fra bl.a. Charli xcx, Doechii og Kim Petras og samtidig opfriskede mit Brooke Candy-repertoire gevaldigt. 

Efter preparty bevægede publikum sig ned til RUST’s kælderscene, hvor opvarmningsnavnet Tash Blake gik på scenen på slaget. Hun leverede en Eurovision-værdig performance med stort P: Dramatisk koreografi, latex bootyshorts og fantastisk campet dance-pop med stærk inspiration fra queer-ikoner som Britney Spears og Lady Gaga. Publikum greb den med det samme og elskede det.

Spændt forventning sitrede i forsamlingen, som i den grad var dressed to impress: Plateau, lårkort, knæhøj, net, lak, seler, reb, full beat meakeup, hud og glitter. Hvis ikke til en Brooke Candy koncert, hvornår egentlig så? Publikums ekstravagante dress gjorde de næsten 45 minutters ventetid mellem opvarmning og hovednavn en del mere underholdende, men i et lille, varmt og proppet rum er det dog begrænset, hvor længe man kan distrahere sig selv med at studere microbangs og eyeliners.

Men så kom hun: Snublende ud ad den lille scenes bagdør gjorde Brooke Candy lettere akavet entré og gik direkte hen i hjørnet for at drikke af sin vandflaske. Jeg tænkte med det samme ”Havde de ikke vand backstage?”, men blev så distraheret af Candy’s tæt diamantbeklædte næse, der skabte illusionen af en glittereksplosion midt i hendes ansigt. Et cool og modigt valg af makeupartisten – som Candy hver koncert rekrutterer en ny af gennem sin Instagram. Udover den vilde makeup var Candy lidt overraskende næsten helt afslappet klædt i sort paryk og løstsiddende jakkesæt med similisten, men smed hurtigt jakken så hendes utallige små karakteristiske tatoveringer kom til syne.

“I’ve been so tired on this tour, but tonight I actually managed to get some sleep” sagde Candy med døde øjne efter en noget træt levering af den første håndfuld numre, og jeg tror ikke hun overbeviste nogen med den proklamering. Hun halsede efter den ustoppelige trackliste, drak af sin Redbull og virkede generelt ikke super oplagt – og jeg må indrømme, at jeg på egne og det festklædte og -klare publikums vegne frygtede at blive slemt skuffet.

Alligevel lykkedes det Candy at ride sig igennem de første 30 minutter uden et totalt energikollaps, takket være sin charmerende, selvsikre humor, en unhinged attitude, der næsten kunne undskylde slasketheden og en stigende kontakt til et velvilligt publikum, der insisterede på at skulle feste i aften.

Så skete der noget. Med nummeret ATM blev energien og lydstyrken bumpet op og vi skrålede ”ass, titties, money! Ass, titties, money!” i omkvædet. Candy greb det opståede momentum og inviterede til nummeret Juciy to fra publikum op på scenen med spørgsmålet: ”Anybody got a big fat juicy ass they wanna shake?”. Og ja – der jo ikke noget, der kan få stemningen op at støde som en ryste-røv-konkurrence. Festen startede godt nok lidt sent, men nu var den her og forbindelsen mellem Candy og crowd voksede. Hun var sjov, afslappet, cute, cunty og utroligt meget i øjenhøjde: Sjældent har jeg oplevet en så stor kunstner give så gavmildt ud af sin opmærksomhed til et publikum. Lange, intense øjenkontakter og sassy ”duetter” blev strøet med gavmild hånd ud over de første par rækker, der solede sig i ikonets nærvær. 

Temperaturen i rummet var nu på sit højeste og Candy måtte køles ned – først af vand, så publikums unisont viftende hænder. Et sjovt og smukt øjeblik, og det føltes som om vi havde tilgivet hende den forkølede start. Efter 1,5 times koncert (jeg forstår godt denne tour gør hende træt), rundede hun showet af med to gamle bangers Das Me og Don’t Touch My Hair Hoe, sagde ”I think that’s my set right?” og annoncerede, at man kunne finde hende i merchboden om 10 minutter. Bum. Ikke mere pis.

Det var en aften, hvor Brooke Candy måske ikke helt leverede den koncert, man forventer fra en superstjerne, men hun leverede noget langt mere råt og ærligt – og måske er hun heller ikke en ”superstjerne” som sådan, men nærmere en communitydrevet kultartist, der har brug for at mærke den svedige energi fra sit folk. At denne koncert blev en succes skyldtes helt klart et samarbejde mellem kunstner og publikum. En næsten smuk gensidig afhængighed og et stærkt billede på, at den ene ikke kan eksistere uden den anden. 

________________________________________________________________________________________________________________

Psst! Det er ikke kun i LA de producerer sexede, genrebøjende, øregangsruskende musikalske talenter. Hvis du elsker BrookeCandy, så tjek disse danske navne ud:

Taralillah leverer skamløs queer- og sexpositiv elektronisk dancepop, house og techno til alle partygirls og vi siger ja tak. Lyt her: https://open.spotify.com/track/2Umhj5kxn8HI9j6Zm9Aqp4?si=53b032208acf44a9

Vita Dosa laver alternativ og genreløs elektronisk musik, der kombinerer industriel råhed med poppet flair og kaster en trancelignende forbandelse over dig. Lyt her: https://open.spotify.com/track/5T1BSsj3szvwioGjTmCi0Q?si=2638d4dd3c13461c

Glitchi skaber flimrende, eletronisk hyperpop, der er chokerende uforudsigeligt og spørger os, hvad det vil sige at være menneske i en teknologisk tidsalder. Lyt her: https://open.spotify.com/track/54l2p4oavBvwnCzJEgVyGJ?si=c4ede5dcf84a48f2