22 mar “Kærlighed, snotklude og en guitar ved navn Engel – Thus Love i København”

Foto: Presssefoto

Publikum bestod af alt fra queer kids til garvede fædre – og de blev forenet i Thus Loves eksplosive energi med snottet næser og reference til Danmark

”De har bedt om at få en Britney Spears Spotify-radio på. Så vi har lyttet til girl pop hele aftenen!” fortalte garderobepersonen, da jeg fik min jakke, mens folk trissede ud af Ideal Bar.

Smilene var store og varme fra den dansende stemning, som Thus Love kort forinden havde frembragt. Jeg kunne mærke det samme hos mig selv. Jeg var klar til en cigaret og noget frisk luft.

Det amerikanske band, der opstod under corona, har en genkendelig lyd. Det lyder som Kastanievej i 90’erne med Kashmir, det lyder som postpunk fra 2017 sammen med Shame og Fontaines D.C., og det lyder af den kærlighed, vi har til hinanden.

VEGA skriver på deres hjemmeside, nærmest som en opsummering af kærlighed:

”Men endnu mere imponerende og spændende er, hvordan THUS LOVE formår at gribe ind i dette for at finde deres egen unikke stemme og fortælle deres egen historie. At søge mening i kamp og krise. At omfavne fællesskab og kærlighed. At finde glæde ved genfødsel.”

Der var kærlighed på scenen mellem bandmedlemmerne. De var til stede med os – lige der.

De startede med nummeret Repetitioner, deres mest populære sang og et af deres mere afdæmpede numre. Et kort øjeblik tænkte jeg:

”Årh, det her bliver en kedelig koncert, hvis dette er energiniveauet – og hvis jeg skal høre på de trommer i en time.”

Ikke fordi, at der var noget galt med trommespillet, men Ideal Bar lider under den klassiske udfordring: trommeslageren sidder for tæt på publikum og overdøver resten af instrumenterne for dem på forreste række.

Min irritation forsvandt dog hurtigt, da de spillede On The Floor som andet nummer – en af mine personlige favoritter. Bandet fik varmet energien op, og der kom mere bevægelse på scenen. Intens øjenkontakt blev sendt ud, og lysten til at danse brød igennem som en lydmur. Imponerende, når man så ud over publikum.

For udover nogle få unge var de fremmødte primært ældre fædre og kvinder i 40-50’erne. Jeg undrede mig over, hvordan de var havnet her til et forholdsvis lille queer-band, hvor de fleste medlemmer bruger pronominerne de/dem. En hurtig Google-søgning gav dog et muligt svar: Forsangeren Jens Unmack fra Love Shop er fan af Thus Love og har delt dem på sin hjemmeside.

Det var dog ikke den eneste forbindelse mellem bandet og Danmark. Forsanger Echo Mars sagde, at de havde glædet sig ekstremt til at spille her. De så op til mange danske bands, og det havde været en stor drøm at optræde i Danmark. Hvem de er inspireret af, ved jeg ikke, men det kunne være det tidlige Kashmir, Psyched Up Janis – eller endda Love Shop?

Da Echo Mars spurgte os, om vi Believe in Love under Birthday Song, skrålede vi alle med. Hovederne nikkede i takt, mens de leverede storslåede vokalpræstationer – på trods af, at flere i bandet tydeligvis var ramt af vintersnue og måtte pudse næser undervejs.

Jeg svævede på kærligheden mellem publikum og musikere, måske hjulpet af, at der stod Engel på Echo Mars’ guitar. En dansk reference? Eller noget helt andet? Uanset hvad, var det tydeligt, at de havde det sjovt på scenen. Echo stod ryg mod ryg med bassisten Ally Juleen i, hvad der mindede om en venskabelig skubbe-konkurrence.

Da de blev klappet tilbage på scenen til ekstranummeret Family Man, følte jeg mig opladet til weekenden. Jeg havde danset hverdagens trummerum ud til de hårdtslående trommer, den legesyge bas og den insisterende guitar. Bandet legede sig gennem koncerten, hvor kroppe dansede, instrumenter blev svinget rundt, og hænder på pedalerne skabte en kort, eksperimenterende noise-session midtvejs.

Da jeg forlod Ideal Bar, nikkede jeg til den finske kvinde, jeg tidligere havde talt med. Hun og hendes venner var rejst til Danmark kun for at opleve Thus Love. Ud fra deres smil og min egen pumpende krop er jeg sikker på, at de mente, det var det hele værd.

Kort fortalt: Thus Love startede forsigtigt, men brød hurtigt igennem med en energi, der rev publikum med sig. Trommerne var for høje, sangerens næse løb, og publikum var en blanding af queer-fans og midaldrende fædre. Alligevel eksploderede koncerten i intens postpunk og fællesskab, hvor alle sang med.