27 mar Frou Frou’s Details –  Blast from the past – Albummet der blev glemt, som du nu kommer til at huske for evigt

Vi lever i en tid hvor romantisering af årtusindskiftet og de tidlige 00’ere er all the rage, og sådan har det været i længere tid end først forventet. Denne nostalgiske periode markerer et tidspunkt hvor alle medier virkede nye, spændende, og udfordrende. På trods af hvor meget der blev prøvet af i denne periode, så vælger vi alligevel at se tilbage på disse få år, som noget der har være en af de korteste og mest indflydelsesrige perioder, når vi snakker moderne pop- og mediekultur.

Vi ser derfor også tilbage på denne periode som noget utroligt interessant, især når det gælder skabelse og romantisering af popmusikken, hvortil perioden har været altafgørende, og ultradefinerende.

Mange store artister, grupper, og trends var gennemgående fra disse få år, og vi husker stadigvæk tilbage på Spice Girls, Britney Spears, og Kylie Minogue. Det er en periode hvor kvinder dominerede poppens lyd, og der var så mange om buddet for at blive den næste store it-girl.  Der var mange der måtte gå mere eller mindre i glemmebogen, og ofre opmærksomheden til de store popdronninger og -prinsesser.

Det er også i dette tilfælde, at mange har overset den elektroniske pop pioner Imogen Heap. Imogen Heap var stor for et øjeblik, og Y2K pop connaisseurs husker hende nok for hits som ”Headlock” og ”Hide And Seek”. Hun er mere eller mindre gået i glemmebogen, men for en periode blev hun mere aktuel end nogensinde, da hun slog sig sammen med super produceren Guy Sigsworth, for at skabe den legendariske elektroniske artpop-duo Frou Frou. Sigsworth har blandt andet arbejdet sammen med store ikoner som Björk, Aurora, og Britney Spears, og været med til at integrere nye eksperimenterende elektroniske elementer til deres unikke vokaler og personlige udtryk. Den dag i dag husker vi dem bedst for at have skabt end credit sangen til Shrek 2, som naturligvis er status nok i sig selv, da det markerer at man er på niveau med David Bowie, Tom Waits, og Nick Cave. Men udover at have den store bedrift, fik de sammen skabt et album med enorm, og dog alligvel næsten usynlig indflydelse, nemlig det magiske mesterværk Details.

Details albummet fra 2002 sætter sig i sjælen, og som et spøgelse får lov til at gro og videreleve bagerst i hovedet. Det lyder som følelsen af den lur du vågnede fra, uden at du vidste at d var faldet i søvn. Det lyder nostalgisk og trygt, uden nogensinde at virke gammelt eller outdated. I dag lyder det langt mere friskt end nogensinde, især fordi de spor det har sat sig rent sonisk, et utroligt tydelige. Det er tydeligt at vi ikke ville have nogen Caroline Polachek, Sky Ferreira, FKA twigs, Eartheaters, Shygirl, og Magdalena Bay uden det potentiale, som Imogen Heap forlagte i starten af 00’erne.

Heap og Sigsworth fik sammen skabt den intime og personlige lyd som kan få rummet til at lyde utroligt lille, men få følelserne, og særligt refleksionerne til at føles uendeligt store. Vi kender mange af de lyde de præsenterer os, som tidligt med at meget af det føles nyt og fortryllende, hvilket alt sammen er med til at skabe deres helt eget og unikke lydunivers. Frou Frou’s lyd er på alle måder alternativ, og de eksperimenterer og afprøver mange af de muligheder som poppen har potentiale til at opnår i starten af 00’erne. De implementerer blandt andet en smagfuld mængde drum’n’base, som fungerer langt mere veludført end hvad man ellers kunne forestille sig. På trods af de interessante drum’n’base elementer, er musikken sat i et tålmodigt middel tempo, ledsages perfekt af Imogen Heaps’s sælsomme vokal, og hendes skrøbelige, men utroligt velkontrollerede falset. Det er også interessant at høre hvordan at denne lyd nærmere er skabt til at blive hørt alene på værelset, eller isoleret i sine høretelefoner. Derigennem bliver det også meget tydeligt at dette også er et af de første eksempler på den flydende dreampop, hvor drømme og refleksioner følges ad sammen med lydbilledet, og tekstuniverset. Det meget spændene at se hvordan at popmusikken også begynder at tilpasse sig lytterens foretrukne vaner, og hvordan at Sigsworth produktion er med til at tilfredsstille dette behov. Pladen kører meget i de samme stemninger, og har på alle måder sin egen særlige vibe, hvilket også er meget ikonisk for Frou Frou. Deres udtryk er let genkendeligt, og virker på mange måder meget distinkt og personlig. De har sig en stil, og den er helt deres egen.

På dette tidspunkt i 2002 er duoen med til at lægge fundamentet for det moderne samarbejde der kan opstå mellem en dygtig producer, og en lige så dygtig solist og sangskriver. Dette håndværk er det der kan opstå ud af dualismen mellem to enorme, men dog meget forskellige talenter, der begge har fuldstændig kontrol over deres individuelle potentialer. Det er også sådan en konstellation der er blevet til et enormt statussymbol den dag i dag, hvor to artister teamer up for at skabe et projekt der er endnu større, end det enkelte talents rækkevidde. Den særlige lyd de to store talenter skaber sammen er også den professionelle, men dog hjemmelavede lyd der baner vejen for den kreative frihed der blevet til chamber-poppen, og selvfølgelig også bedroom-poppen. I disse genrer er det solistens egen drømmeverden der bliver sat til livs, gennem deres egne personlige og kunstneriske begrænsninger, der bliver skabt mellem kompetencer, midler, rækkevidde, og produktionens forudsætninger.

Vi har meget at takke Frou Frou for, og dette er din chance for at skabe bekendtskab til den superduo som du aldrig nogensinde vidste at du havde brug for.  Så her kan du nu blive den 00’er pop aficionado (eller ”kender”) som du altid har drømt om at blive, og blive den Y2K profet eller guru som du ønsker at alle dine venner skal se dig som. Årtusindskiftet er en næsten uendelig skattekiste med glemte funklende perler som der stadigvæk venter på at blive genopdaget.