25 mar Elendig Software er et æstetisk kraftværk af en dokumentar-debut.  

Foto: Pressefoto

Det er en kraftpræstation tilført stor menneskelig ømhed og generøsitet, der udspiller sig i Freja Rørkær og Oskar Langballes dokumentarserie, Elendig Software, hvor vi følger Zar Paulo i deres upcoming karriere og venskab. 

Det forladte amtssygehus i Aarhus agerer øvelokale og holdepunkt – en kulisse, der emmer af både skønhed og forfald. Scenen er sat i vaskeægte Zar Paulo-stil, hvor råddenskaben lukkes ind på lige fod med alt andet. At drengene med stor nørdet præcision fortolker det meste i et digitalt univers gør, at man altid ser på omgivelserne med nye øjne. Som når der klippes til Tobias Schous hjemmebryggede videospil, der finder sted i en simuleret udgave af sygehusets sterile lokaler. Eller når Anton Breinbjerg har bygget ‘Zar Paulo Headquarters’ i Minecraft og ivrigt viser det frem til de andre i det lille øvelokale “Hellen” (et tidligere rum for kræftpatienter og pårørende). I Zar Paulos tilstedeværelse er der med andre ord som sådan altid en ekstra dimension gemt et sted.    

Der er den kollegiale relation – og så er der den venskabelige. Der er den virkelige verden, og så er der den digitale – de to er ikke altid så adskillelige, som man måske først skulle tro. På den måde bekræfter serien det, Zar Paulo er bedst til; at se på verden med et troværdigt dobbeltblik, der rummer både humor og alvor. 

Som seer føres man helt ind i kontrolrummet og amtssygehusets skumle kroge. Man inviteres direkte ind i forfaldet med vådt gips og kølige klinker til alle sider, men det varer aldrig ved. I næste øjeblik opløser det sig og erstattes af blåt scenelys, høj puls og pumpende publikumshjerter. 

Det er i det hele taget seriens styrke, at den formår at holde fokus og balancere de vekselvirkninger, der får bandets mangefacetterede udtryk til at skinne igennem. Behovet for kontrol møder den utæmmede kreativitet. Dedikation og høje ambitioner blander sig med samtaler om musikkarrierens kompromisser og bristepunkter. Den konstant underliggende humor går hånd i hånd med angsten, og de vilde ‘ud-af-kroppen’ oplevelser blander sig med sårbare klip af forsanger Emil Vammen, der bogstaveligt og billedligt har lagt sig på bassinets kant.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det både er knaldhamrende storslået og forbløffende lidt glamourøst på samme tid. 

Serien udføres med en autentisk kunstnerisk nerve, der binder sløjfe på værket og understreger dens særlige evne; nemlig at være den naturligste forlængelse af projektet, bandet og konceptet: Zar Paulo.

Intet når at kamme over, og forestillingsevnen forbliver intakt. Der er fokus på de store linjer og små detaljer – hvorimellem meget (heldigvis) er sparet væk. 

Jeg er dybt rørt og glæder mig til at se fjerde og sidste afsnit d. 2 maj, hvor hele serien udkommer på DR.dk. 

Kort fortalt: Hos Zar Paulo er kontrasterne en kunstnerisk forudsætning, og ingen er for svage eller udsatte til at blive lukket ind i massen. Dokumentarserien “Elendig Software” er en storslået debut, der formår at pille livet som band lidt fra hinanden – og samtidigt bevare blikket på det store hele. Se den på DR.dk fra d. 2 maj eller på Cph:dox d. 29 marts i Bremen Teater.

Anbefaling: Hvis du er vild med dokumentarisme om danske artister, så tjek Seinmags “Se mig når du sover” ud. Det er en kærlig og medrivende dokumentarserie om den nu opløste duo, Fraads.