10 mar Carl Knast – En hiphop smadrefest med gode manerer

Foto: Pressefoto

Carl Knast har været på det danske musikalske landkort i over halvdelen af et årti, og han har efterhånden placeret sig lige i midten mellem undergrund,  og  et større gennembrud. Han er en af de artister der opleves utroligt kult gennem hans egne projekter, og nærmest offentligt, når det gælder hans feature – og gæsteoptrædende på større singleudgivelser. Det skulle derfor blive spændende at få lov til at opleve ham lørdag aften på Train, netop nu hvor han er langt mere aktuel end nogensinde.

Hans nylige albumudgivelse ”Crowdpleaser” har været noget af en begivenhed at følge, og med denne album tour som kulminationen på alt hans hårde arbejde, var der lagt op til noget af en oplevelse på Train i Aarhus lørdag aften. Allerede fra første sekund var energien høj og larmende, men på en utrolig smagfuld og kontrolleret facon. Scenen var fyldt med limegrønne alien rekvisitter, og lignende mest af alt kulissen til en folkeskole komedie, med et særdeles udsøgt ironisk glimt i øjet. I den forstand var der lagt i ovnen til fest og ballade. Der var ingen korslagte arme, eller højpandede blikke fra bagerste række, men rettere sagt en gennemgående nysgerrighed og fascination for hvordan dette alien eksperiment ville udspille sig.

Overskriften ”Crowdpleaser” begynder at give mening, fordi Carl Knast leverer en koncert hvor alle er glade og tilfredse, både nye som gamle fans, og han får det til at se let ud. Med overskud og tilstedevær, levere han en forestilling med høj energi og charmerende attitude. Det føles som at se en gammel ven der endelig får lov til at vise sit fulde potentiale, på et af landets størst scener.

Selvom Carl Knasts personlige udtryk på mange måder virker kaotisk og ufatteligt utilregneligt, så endte det nærmere med at blive en slags facade. Det publikum var vidne til, var et ungt talent i fuld kontrol, og en kunstner der besidder et enormt potentiale. Han rappede knivskarpt hele showet igennem ord for ord, og det fremstod som om det var ren natur fra Knast’s side. På trods af at Carl Knasts tekstunivers ofte henvender sig til et publikum der er bekendt med et væld af rusmidler, så var koncertens gæster overraskende sobre. Her var der tale om en menneskemængde der var til stede for at se en stjerne udfolde sig, og for at få chancen for at kaste sit øje på en af Jordens egne vaskeægte aliens. Publikum og artists var fuldstændig i synk, og det føltes som at se sin gamle ven befinde sig i sit es på scenen. Der var medhold og sammenhold omkring den særprægede og eksperimenterende hardcore rap, og på trods af musikkens til tider udfordrende og benhårde udtryk, var stemningen på ironisk vis utroligt behageligt og entusiastisk. Det var vildt og spænende, men der var altid plads til at få vejret, og der var en fornemmelse af at der var plads til alle, uden at man skulle slås en helt masse med skuldrer og albuer, hvilket var helt utroligt forfriskende.

Undervejs var der spænende gæster, som da Speedy dukker op for at synge med på ”UMTI UMTI” og ”FREM OG TILBAGE”, hvor han står der som den mest naturlige tilføjelse nogensinde. Som en ekstra lille performance var der også en seance med en politimand som forsøger at stoppe selve showet, men på komisk vis viser det sig blot at være en uskyldig og utroligt muskuløs stripper, der gerne ville løfte stemningen til næste niveau (og tænk engang det var en fuldstændig gratis tilføjelse). Senere hen på koncerten dukkede Carl Knast’s gamle fløjtelærer op, og ja, spillede lidt på en fløjte og udtrykte begejstring for Carl Knast og hans karriere. På den måde blev koncerten aldrig for forudsigelig og ensformig, men snarer en seance hvor alt kunne ske. Carl Knast fik på alle måder leget med folks forventninger, og mødte – og overskred dem alle. Det blev aldrig for karikeret eller mærkeligt, tvært imod virkede det nærmere smagfuldt gennemtænkt og planlagt

Det var en glimrende setliste Carl havde sammenskruet, og det virkede til at han fandt den gyldne middelvej, hvor han var i stand til at behage både nye og gamle fans. I den sidste ende af koncerten afslører Knast at han fylder 30 til midnat, og da koncerten var slut, samledes hele hans hold på scenen for at fejre ham. Det var et meget smukt øjeblik, og det var et sandt privilegium at få lov til at bevidne Knasts 30-års fødselsdag, i kølvandet af en utroligt veludført koncert.

Han fik lov til at spille i en times tid, og til sidst efterlod han publikum med den følelse man sidder med efter en rutsjebanetur, hvor vi alle får lyst til at råbe “en gang til!”, i håb om at kunne genskabe den energiske rus der stadigvæk ikke helt har forladt kroppen. Han efterlader publikum med en enorm sult, og det store spørgsmål vi allesammen bærer i maven: hvad bliver det næste? En følelse af at se en plante der spirer, og en begejstring for at se hvor stor den kan vokse.

Kort fortalt: Carl Knast fik bevist at bag de hårde udtryk ligger der et spirende talent som stadigvæk kun er i sit tidlige flor. I en morsom og gennemarbejdet smadrefest fik Knast vist hvor langt hans potentiale rækker, og efterlader publikum med sult efter mere.

Hvis du kan lide Carl Knast så giv et lyt til; Chrome, Skomager, Flammen, og Loke Deph. De er alle fremragende danske rap stjerner, der er med til at skubbe genren ud af sine vante og sædvanlige rammer