
28 feb Ny Musik: Fra Punket Kaos til Melankolske Hymner – Ugens Udgivelser
Pressebillede: Polite Credit: Mathis Askebjerg Schmidt
Så er det tid til endnu en omgang dugfriske tracks! Denne uge byder på alt fra elektroniske reworks og garagepunk-vanvid til blød indie-pop og sårbare singer-songwriter-perler. Vi har samlet de mest spændende nye udgivelser, der spænder vidt i både genre og følelse – og flere af artisterne er allerede på vej ud på landevejen med live-koncerter. Klik på linkene, lyt med, og dyk ned i ugens musikalske univers!
Polite (DK) – Analysis Paralysis → Lyt her
Polite – alias Karina Kaleda – debuterer med en melankolsk og drømmende single, der kombinerer bløde vokaler med finurlige synths. “Analysis Paralysis” handler om kærlighedens første, forvirrende stadier – et soundtrack til at romantisere, tvivle og træffe de svære valg.
Sigrid Eva (DK) – Record Store → Lyt her
Med et debutalbum på vej den 16. maj tager Sigrid Eva os med på en følelsesladet rejse gennem nutidens ensomhed. “Record Store” balancerer mellem melankolsk guitar og længselsfuld vokal. Du kan opleve hende live i Aarhus på HeadQuarters den 15. maj og i KoncertKirken i København den 17. maj. Herefter drager hun på sin første internationale turné, der blandt andet inkluderer en koncert på The Bedford i London.
Havtorn (DK) – Storm (Debut Single) → Lyt her
Med deres første single markerer Havtorn sig stærkt på den danske musikscene. “Storm” byder på en smuk blanding af stærk vokal, trompet og en organisk, sammenspillet lyd. Singlen leder op til deres kommende EP.
The Concrete Boys (DK & US) – Stop Flattening The Baby → Lyt her
Garagepunk-trioen råber det, vi alle tænker: “Stop Flattening The Baby”. Deres nyeste single er en kaotisk og sarkastisk banger fra deres kommende debutalbum Everything’s Better Than You, der udkommer senere på året og bandet er klar til at indtage spillesteder og pladebutikker med deres kompromisløse energi.
Debbie Sings (DK) – Debbie Songs → Lyt her
Debbie Sings’ debut-EP er en eklektisk tour de force gennem punk, EDM, pop og country. Med en uforudsigelig energi og maximalistisk tilgang er Debbie Songs en ufiltreret hyldest til kaos, kærlighed og eskapisme.
Benjamin Rajani (FO) – Minnist → Lyt her
Forud for sit debutalbum den 28. marts slipper Benjamin Rajani “Minnist” – en energisk, færøsk indie-single med drømmende guitarer og en optimistisk vibe. Albummet er produceret i samarbejde med Esben Svane og trækker inspiration fra Sigur Rós og Neil Young.
Landikhan & Isadora Mulvey (ES) – Ride or Die → Lyt her
Med følelsesladede tekster og dybe beats leverer Landikhan og Isadora Mulvey en hymne om loyalitet og kærlighedens dybde i “Ride or Die”. En atmosfærisk single, der rammer lige i hjertet.
KÅRE (DK) – Bløddyr → Lyt her
KÅRE reflekterer over livets skiftende tempo på “Bløddyr” – en melankolsk, men fremaddrivende hiphop-single, der udforsker følsomhedens plads i en hektisk verden.
Døtre (DK) – Arch My Back → Lyt her
Døtre udfordrer de umulige forventninger til kvinder i “Arch My Back” – en kraftfuld sang inspireret af dukke-analogier og den konstante stræben efter at passe ind i andres rammer.
Liv og Død (DK) – Wash Your Dirty Money With My Art (Remix) → Lyt her
Tomas Høffdings “Liv og Død” får en elektronisk makeover i dette dybtgroovende remix af Wash Your Dirty Money With My Art – en mørk og pulserende klubbanger, der giver originalen nyt liv.
Nikoline Ægidius (DK) – Rise With The Sunlight → Lyt her
Med sin debut-single opfordrer Nikoline Ægidius til at overgive sig til lykken, selv når livet gør ondt. “Rise With The Sunlight” er en smuk påmindelse om at gribe de gode øjeblikke – også når det er skræmmende.
Find alle disse tracks – og mere – på vores officielle Spotify-playliste → Lyt her. Har du musik, der skal med i næste artikel? Så send det til emil@bandsoftomorrow.com – vi lytter altid med. God weekend<3.