25 feb Når musikken bliver et økosystem – mød NEBULAH
Fotograf og skribent: Freya Helmersen
NEBULAH forvandler deres musikalske idéer til noget levende og legende. De er snart på banen med nye singler og et nyt album. Oplev dem her både foran og bag scenetæppet.
,,Når vi skaber musik, arbejder vi meget med kontraster. Det organiske, overfor det mere industrielle, og har været noget, som vi altid har grebet meget ud efter. Der er mange gode historier i naturen, som vi kan spejle os i. Hvordan kan dette laves til en musikalsk oplevelse?” reflekterer det danske band NEBULAH til Freya fra Bands of Tomorrow.
Ideal Bars varme skær oplyser trioen NEBULAH, som er mødt op med sit faste band. De er klar til at levere en performance til de fremmødte under Vinterjazz. Jeg står blandt publikum, og ser opmærksomheden dvæle ved musikerne, som næsten er i øjenhøjde med os.
NEBULAH består af Janne Hagen Therkildsen og Hannah Busk Larsen på vokal samt Elisabeth Panduro Holst på guitar. Dertil har de et fast band med Mads Menzer på guitar, Jonathan Busk Larsen på bas og Mathias Fabricius på trommer. Før showtime fanger jeg NEBULAH backstage til en snak om tematikker, processen i skabelsen af deres musik, og hvad der er på trapperne – og der er en masse, som jeg ser frem til, kan jeg godt afsløre.
NEBULAH spiller flere sange fra det kommende album under koncerten, bl.a. sangen Butterfly, som publikummet tager varmt imod.
,,Både lydmæssigt og visuelt ændrer det nye album sig, selvom der er ting, som stadig vil være genkendelige. Vi arbejder stadig videre med det dobbeltsidede, kontrasterne og naturen som tema. Albummet skal ses som konceptuelt, der vil trække en forbindelse mellem live-optræden, streaming-tjenester og de medfølgende visuelle elementer.“ fortæller de – en anelse hemmelighedsfuldt – og spændte til mig.
NEBULAH leverer en koncert, bestående af et lydunivers, der berører noget mystisk, rocket, feminint, eksperimenterende og kraftfuldt. Med andre ord, spilles der på mange tangenter. Hvis jeg skal beskrive musikken med referencer til andre kunstnere, så ville det lyde sådan her: Agnes Obel i live-sessioner (men krydret med rock), Zola Jesus, Björk og Dead Can Dance. Marcherende, rytmiske trommer, lange instrumentale stykker fra guitar, skiftende tempo – et register af det fine og forsigtige, og det frustrerede og utilregnelige. Der er noget på spil, og det får du lov at føle:
,,Det her kommende album skal også komme ud af den tid, vi er i. Vi lever i en skrøbelig og brutal tid – og det er fedt for os at tage fat i med musikken. Vi vil ggå amok og komme ud med frustrationer, – helt ind i voldsomme landskaber, men samtidig har vi brug for et rum, hvor vi kan være skrøbelige og dyrke det nære” fortæller NEBULAH, og nikker lyttende til hinanden.
NEBULAH har skrevet og spillet musik sammen siden 2020, og udgav deres første album i 2022. De fortæller, at det kommende album er skabt på lidt andre vilkår end det første album, TRACE:
“Denne gang har vi arbejdet sammen hele bandet, hvor vi har været i øveren med impro-sessions.vi har fundet en fælles lyd ved at komme med noget hver især og arbejde videre på det sammen. Ved det første album var det mere kernen af NEBULAH som havde de her impro-sessions. Det nye album omfavner individualiteten af os alle seks til en samlet lyd.”
Jeg spørger NEBULAH, hvad de føler sig inspireret af. Det er nærværet i det musikalske, det opslugende, samt når musik overrasker. Begge er elementer, som de aktivt forsøger at gøre til en del af deres eget univers, Det er vigtigt at både være legende i skabelsen og liverperformancen:
,,Musik er sanseligt og inspirerende, når det er et helt univers, man kommer ind i. Den der leg, som vi kan lege sammen, når vi skaber, skriver og optræder, det er bare det fedeste. Vi vil give denne form for inspiration videre. Den er autentisk for os, og genføder inspiration, når vi er nærværende og eksperimenterende.
“På den måde, er det jo næsten et helt økosystem.”
Interviewet runder af, fordi NEBULAH skal ind på scenen. De møder publikum med nærvær og smil imellem numrene, men danser os ind i noget kraftfuldt og varslende – som uvejr og opbrud. Det er ømt og personligt, og vi får hele vejen igennem fornøjelsen af vokaler med effekter, skiftende stemninger og et svajende, hujende publikum. Undervejs stemmer publikum i som kor, og sætter en stor, tyk streg under intimiteten, et lille venue skaber grundlag for.
Tak for sangen og snakken, NEBULAH!
