Karoline Funder havde æren af at være første kunstner på scenen. Karoline er en ung kvindelig singer-songwriter, som skriver hendes tekster på dansk. Teksterne er rørende og relaterbar, og berører emner som knytter sig til menneskelige relationer. Musikken blev i stor stil båret frem af guitar, både i form af elektrisk og akustisk, suppleret med lidt Cello og trompet. Stemningen er sårbar, melankolsk og himmerig. Karolines stemme er blid, varm og omfavnende og hun formidler sine tekster tydeligt når hun synger, så de er nemme at forstå. Både når hun synger live, og i de indspillede versioner. Et talent i sig selv, som man ikke altid finder, selv hos store etablerede musikere.

Til Vegas udvalgte var Karoline Funder i selskab med 3 andre på scenen. En på elektrisk guitar, en ung kvinde på akustisk guitar og sang back up vokal. En ung mand på cello og trompet. Sidst var der selvfølgelig Karoline selv, som i centrum af disse mennesker, sang og også spillede akustisk guitar.

De mange guitarer og cello/trompet, skabte en organisk og rummelig lyd, som var nem at lade sig svinde ind. Alle på scenen var iklædt i sort og neutralt tøj. Lyset på scenen var rolig, og primært i blå nuancer, suppleret med en smule røg. Med dette nedtonede visuelle udtryk, blev der skab et univers, hvor musikken var det helt primære, uden andet til at fjerne fokus fra den.

Hvis du kan lide Tina Dickow, Guldimund eller Angus Og Julia Stone, kan du sikkert også lide Karoline Funder.
Skal du høre én sang af hende, anbefaler Bands of Tomorrow ’Vores Forhandling’.

Univers indtog scenen til Vegas udvalgte som optræden nummer 2. Univers består af Mikael Hegelund Martinsen, Lasse Panduro og Samantha Mercano. Deres musik er en kombination af varme, rolige, og jazzy rytmer. Teksterne er danske, poetiske, og med relaterbare hverdags emner med et drys af humor. Teksterne bliver sunget af Lasse Panduro og Samantha Mercano. Musikken giver en følelse af at den høre til på en helt almindelig rolig søndag morgen, hvor solen står ind af vinduet, og der er lune boller på bordet og frisk kaffe på kanden.

Scenens set up var fuldkommen simpelt. Helt neutralt lys, ingen røg, ingen rekvisitter og simple outfits, som kom de gående fra en cafe tur med venner, direkte ind på scenen. Det var et set up der var i øjenhøjde med publikum, og forstærkede følelsen af at denne musik kunne være baggrundsmusikken til ens egen hverdag. De tre bandmedlemmer var i selskab med 2 supplerende musikere. Samlet bestod det musikalske set up af, guitar, trommer, keys, og de to forsangere Samantha og Lasse. Alle på scenen viste et højniveau at musisk teknikalitet. De to forsangere havde en god, venskabelig kemi, og lignede bare to som havde det enormt hyggeligt mens de optrådte. Den gode stemning smittede af på publikummet, som stod og små dansede til de skønne rytmer.

Hvis du kan lide Balstyrko, Mona Moroni eller Ms. Lauryn Hill, kan du sikkert også lide Univers.
Skal du høre én sang af Univers, anbefaler Bands of Tomorrow ’Giv Slip’.

Sira Jovina gik på som den tredje i rækken i aftenens program. Sira spiller normalt på flere forskellige instrumenter, og skriver selv sine tekster. Hun blev blandt andet opdaget gennem sociale medier, hvor hun har vist flere af hendes talenter frem. Hendes musik er som et kærtegn af moderne jazz, soul og funk, hvor hun også smider nogle smooth rap sekvenser ind fra højre. Hendes stemme er fin, men stadig med et strejf af noget hæshed og nasalt. Sira er netop lige blevet signet af Def Jam Recordings, så at Vega har forudset at vi kommer til at se mere til Sira Jovina, er nok ikke helt forkert.

På scenen var Sira laid back og cool i både sit udtryk og stil. Hun havde glattet sit normalt store krøllede hår, og havde baggy sæt tøj på, med store hoops, som sendte tankerne direkte til New Yorks hiphop miljø i 00’erne. Hun åbnede scenen med at spille på klaver for os alle, men efterlod derefter det at spille til dem der støttede hende på scenen. Sira var i selskab med 4 andre som spillede på henholdsvis trommer, bas, keys og supplerende baggrundsvokal. Der var en god energi fra alle på scenen, som virkede til at elske at stå deroppe samen. Musikken var fængende og man fik lyst til at danse  med lette skridt hen over gulvet.

Hvis du kan lide Barbera Moleko, Flødeklinikken eller Alicia Keys, kan du sikkert også lide Sira Jovina.

Skal du høre én sang af Sira Jovina, anbefaler Bands of Tomorrow ’Midnat’.

Thea Dora var den fjerde kunstner der indtog scenen og forkælede os med hendes musik. Thea er en ung kvinde, med pop-hjertet på det helt rette sted. Hun synger sine tekster på engelsk, og hende musik er spændende, elektronisk popmusik.

Thea Dora var, som den eneste af alle der optrådte, alene på scenen. Hun startede på på en høj opsats, iført hot pants og sort hætte trøje. Den sorte hættetrøje blev dog hurtigt smidt, for at afsløre en trøje med lange hvirvlende frynser. Som en havfruedronning i vand, gav Thea os alt hun kunne, med flagrede frynser der blæste i vinden fra den blæsemaskine, som hun selvfølgelig havde med. Scenelyset var intenst, blinkende, pink lys, som fulgte de elektroniske rytmer. Energien var høj og Thea formåede at løbe, hoppe og danse rundt, mens hun sang sine sange. Noget der i sig selv er teknisk svært, hvis man skal synge rent imens, hvilket Thea formåede at gøre. Vegas publikum matchede desværre ikke Theas brændende energi, selv om hun ihærdigt prøvede at få folk med sig. Det er dog helt publikums tab, for Theas pop fester er noget jeg helt bestemt gerne vil med til igen en anden dag. Thea Dora viste stort mod, ved at fyre den sådan af, når der ikke er mere respons fra publikum. Hun fremviste den fandenivoldskhed som kun en ægte diva kan rumme. En pop diva af den bedste slags, og som vi længe har manglet i Danmark og har potentiale til at kunne nå ud på internationale scener, og blive en kunstner af den helt store kaliber.

Hvis du kan lide Raye, Mø eller Loreen, kan du sikkert også lide Thea Dora.
Skal du høre én sang af Thea Dora, anbefaler Bands of Tomorrow ’Something about you’.

De to guitarister Casper Munns og Jakob Birch er hovedpersonerne i 100% wet. De gik på scenen med deres musik som nummer fem i rækken af kunstnere. 100%wet stil er inspireret af drum’n’bass og 90’ernes breakbeats. Til det her støjende elektroniske lydbillede, tilføjer de så æterisk sang, ofte i samarbejde med forskellige kunstnere som Hockeysmith og Polly. Musikken er en acquired taste, men er man til musik der tør lege med nuancer og grænser, så er 100% wet et solidt bud på et nyt favoritband.

Hvis publikum sov da 100%wet gik på, så vågnede de da scenelyset, kom på fra bag på scenen og blændede os alle sammen. 100%wet havde taget en enkelt rekvisit med i form af en stor halvmåne der hang fra et højt stativ. Dertil havde de selskab på scenen af en DJ, til at underbygge de elektroniske elementer, samt kunstneren Eir, som smukt leverede de sarte vokaler i deres sange. Artisterne druknede i scenerøg og lys, så man næsten ikke kunne se dem. Alt sammen noget der var med til at fremme stemningen af noget dystert og mystisk, en perfekt kombinatio. Musikken var intens og energisk, og med en bas så dyb og tung, at den kunne slå kuldioxiden ud af den mest karboneret øl i rummet. Dette resulterde i jeg følte jeg var til rave lige som i Blade filmen, men hvor at Julee Cruise fra Twin peaks optrådte, og mens jeg dansede løs, undrede jeg mig over, hvorfor jeg ikke tager til raves noget oftere.

Hvis du kan lide Chalk, Bottled in England eller Aphex Twin kan du sikkert også lide 100% wet.
Skal du høre én sang af 100%wet, anbefaler Bands of Tomorrow ’Over Me’.

BÆNCH var det sidste og sjette band som optrådte til Vegas udvalgte. De er et band af fire unge og talentfulde mennesker fra Horsens. Deres musik leger med den dynamiske rocklyd og trækker inspiration fra blandt andet postpunk genren. BÆNCH har tidligere gjort sig bemærket, og har spillet på flere festivaler, her i blandt på spot festival i 2023, som Bands of Tomorrow også dækkede. Allerede dengang var vi på Bands of Tomorrows glade for BÆNCH, hvilket ikke har ændret sig idag.

Til Vegas udvalgte var de endnu en gang en kæmpe succes, og det er det fedt at se unge talenter genoplive en gammel genre og give den nyt liv. Foruden at kunne høre rødderne i BÆNCHs musik, så var de også tydelig inspireret af tøjstilen indie sleaze som man så den i midten af 00’erne. Til koncerten dog også med twist af den sort/hvide æstetik som The Hives også er kendt for. Set up på scenen var simpelt, i form af 4 lysstofrør som stod flettet ind imellem bandmedlemmerne. Bandet havde alle en vildt god tilstedeværelse og publikummet var uden tvivl suget ind i oplevelsen, og gav tydeligt udtryk for deres ærgrelse da forsangeren angav at det var tid til sidste nummer. Dette kompenserede han dog for, ved at hoppe ned til publikum, og synge med os. BÆNCH er et band med god energi, og en fed lyd, som ville kunne give Arctic Monkeys kamp til stregen.

Hvis du kan lide Interpol, Arctic Monkeys eller The Hives, kan du sikkert også lide BÆNCH.
Skal du høre én sang af BÆNCH, anbefaler Bands of Tomorrow ’Skipped a step’.