28 feb En aften i drømmeland: Svaneborg Kardybs musikalske meditation på Mantzius Live

Skribent og fotograf: Mathilde Ladegård Dahlin

Det var en mild og næsten æterisk atmosfære, der fyldte den intime sal på Mantzius, da Svaneborg Kardyb indtog scenen den kølige aften i februar.  Duoen har gennem de seneste år skabt deres eget univers af akustisk varme og elektroniske nuancer. Fra første tone lagde de en stemning an, der skulle trække publikum ind i en sfære af ro og eftertænksomhed. 

Jeg husker tydeligt, da jeg første gang faldt over Svaneborg Kardyb. Det var en lun sommeraften i Riddersalen på Frederiksberg. Dengang var det en tilfældighed, men lydene- og ikke mindst stemningen satte sig fast. Der er noget særligt over den måde, hvorpå Nikolaj Svaneborg og Jonas Kardyb formår at smelte organiske melodier sammen med elektroniske lag uden, at det føles forceret. Det er musik, der åbner sig langsomt, men så snart man træder ind i universet, er det svært at give slip. Og denne aften levede de op til alt, hvad jeg havde håbet på.

Koncerten startede ganske blidt med toner, der dalede ned over salen som fjer. Det føltes som et landskab. Det fascinerende ved Svaneborg Kardyb er deres evne til at bruge stilhed som en del af musikken. Pauserne mellem tonerne blev til vejrtrækninger, som gav plads til efterklang og refleksion – og midt i sættet kom et af de øjeblikke, hvor alt stod stille.

Symbiosen, som man kender den mellem netop Svaneborg- og Kardyb fik publikum til at spidse ører. Det er balancen mellem det jordbundne og det svævende, der gør deres musik så unik. Deres lyd rummer mange forskellige elementer, effekter og facetter, med de bliver aldrig overmandende. I stedet fungerer de som en forlængelse af det akustiske – som hvis vinden selv bar tonerne videre. Musikken er både storladen og intim, og det var netop denne fornemmelse af nærvær, der gjorde live-oplevelsen så særlig. Vi som publikum var ikke blot vidner til en koncert. Vi blev en del af den. 

Svaneborg Kardyb tryllebandt os med både gamle og nye toner. En scene klædt i skiftende blå og lilla nuancer, imens vi besøgte både Superkilen, Island og Haven. På alle aftenens destinationer følte man sig omsluttet af ro og nærvær. Netop tilstedeværelsen har været kendetegnet ved de koncertoplevelser, jeg har haft med Svaneborg Kardyb. De stråler af dygtighed, venskab og ydmyghed.

Da koncertens sidste toner af et fløjtende publikum ebbede ud og stilheden tog over, sad jeg tilbage med en følelse af at have været på en rejse. Ikke en fysisk rejse – men en indre bevægelse gennem stemninger, landskaber og erindringer. Svaneborg Kardyb har en sjælden evne til at forene det nære med det uendelige, det naturlige med det futuristiske.

Denne koncert var mere end en musikalsk oplevelse. Det var en meditation. Et pusterum i tiden. Et sted hvor musikken blev altopslugende hvilket fik os til at glemme. Et sted, som alle ville have godt af at besøge.

Kort fortalt: Svaneborg Kardyb skabte en stemningsfuld og meditativ aften på Mantzius med deres unikke fusion af akustiske og elektroniske nuancer. Publikum blev trukket ind i et drømmende lydunivers, hvor stilhed og musik smeltede sammen. En oplevelse, der lod tiden stå stille og verden forsvinde.

Hvis Svanevorg Kardyb lyder som noget for dig, så skal du checke danske Tigerroak – lyt til dem her og KALEIIDO – lyt til dem her