Inventory er, i min optik, et af samtidens mest spændende danske alt-rock bands. Deres lyd bærer tydeligt præg af at være sammenstykket af diverse indflydelser fra en bred vifte af afgreninger fra 90’ernes eksplosion af alt-rock subgenre – slowcore, post-rock, shoegaze og 2nd wave emo, for blot at nævne nogle eksempler. Deres kimæriske karakter er et moderne fænomen, muliggjort af internettet, hvorigennem arkivpladeselvskaber såsom The Numero Group har (gen)udgivet demoer, albums og projekter der indtil da har været stillet hen til den lokale obskuritet.

En fælles kærlighed til disse skæve og mindre kortlagte afkroge af alt-rocken udgør drivkraften bag Inventory, og produktet er introspektive tracks, der føles som at støde på en gammel ven; genkendeligt og familiært. Dog er det samtidigt uforudsigeligt og fuld af uventede ændringer – underlagt med en uforløst længsel efter noget forbipasseret.

Bandet udgav i slutningen af januar deres kun anden EP, Sunday Tonne (giv den et lyt!) – og i den anledning indtog de Råhuset den første dag i februar til en intim releasekoncert i ledtog med DIY-kollegerne fra Swash og Pelts.

Der var cirka halvt hundrede smilende ansigter til stede i publikummet, da festen blev igangsat af Pelts – et mere nyligt skud på stammen af den københavnske rockscene, der indtil videre kun har udgivet en 4-track demo (2023) og med en EP på vej. Trioen spillede knap 30 minutters ranglet, groovy post-punk, der fik folket i bevægelse. Der var flerstemmige vokaler, der divergerede blot for at flette sammen igen. Deres kantede melodier dansede mellem dissonans og harmoni, en del Lithics og en del Electrelane, dynamiske og fulde af temposkift.

Aftenens næste optræden blev leveret af Swash, hvis albums, Sheep Says Dog (2018) og Osiris Reaps (2020), består primært af energiske, slacker-rock inspirerede lofi numre. Deres seneste udgivelse er en 3-track singlen BEES (2024), og indeholder anelser af britisk post-punk i stil med Parquet Courts og Spirit of The Beehives eklektiske take på shoegaze. Da kataloget blev udført live, gennemsyrede bandets tætknyttet, nærmest mekanisk præcise samspil numrene med en smitsomt hektisk energi, der provokerede ens indre metronom til at tikke med i takt til deres stramme, virtuose groove.

Sidst men ikke mindst, var EP-aktuelle Inventory klar med et sæt, der næsten omfattede totaliteten af deres to EP’er, samt et par uudgivne numre. Guitarernes lodne toner omfavnede publikummet og tog os med på en æterisk rejse i det ømme og skrøbelige univers. Numre som Limbo udgjorde meditative oaser imellem lydmuren fra tungere numre som Relay, og sangenes uforudsigelige skift ville afvige ud i dissonant utilpashed blot for at forløse sig på uventede måder. Det eneste der ville have forhøjet showet yderligere, var endnu en musiker på scenen til at udføre de smukke trompet-stykker, der pryder flere af numrene på den nye EP. Det kan høres på tilteltracket eller outtroen til Fencesitters, der udgjorde sidste sang i bandets betagende forestilling.

Gårsdagens releasekoncert var en beroligende påmindelse om, at den danske DIY-scene trives – og bobler og syder med lidenskab og talent. Den vedvarer på fællesskab, samarbejde og frivillighed, og det er hjertevarmende at se bands støtte op om hinanden, ved at iføre sig hinandens hjemmetrykte band-tees. Jeg opfordrer til at give Inventory, Swash og Pelts et lyt – og især købe deres musik på Bandcamp.