BUSHBABIES forener generationerne på tværs

Foto: Anton Bisgaard

Hvis jeg skulle tage mine forældre med til en koncert, skulle det være til Bushbabies – og jeg kunne ligeså godt tage mine bedsteforældre med

4/6 stjerner

Jeg blev introduceret til BUSHBABIES første album for blot et par uger siden – og sol, måne, stjerner, de skulle kort efter spille på Radar. Jeg havde høje forventninger til denne stjerne rungende trio med Niclas Knudsen på guitar, Jonathan Bremer på bas (den ene halvdel af Bremer/McCoy) og Felix Ewert (Tabloid) på trommer. Nu stod jeg blandt et summende, stemningsfyldt publikum med forhåbninger om jordbundethed i rytme og lyd. De trådte ind på scenen og spillede deres første nummerer – mine forventninger bristede.

Som en helium ballon med snor blev publikum sendt til vejrs fra jordbundethed til energisk stemning o for så igen at blive hevet ned til jordbundethed i form af ro og fordybelse.

Det var efter deres først nummer Selous fra albummet BUSHBABIES, at det gik op for mig, at der foregik noget ret interessant i genreskift og tempo. Det var lyden af Niclas Knudsens rejse til Zanzibar, hvor han skrev BUSHBABIES i varmen, der fik lov til at møde norden. Måske var det Niclas Knudsen, som holdte snoren på ballon, med strengende på sin guitar som førertøj.

Genreskiftene blæste igennem fra jazz, funk, rock, vals og endda ballader. Et kendetegn for Niclas Knudsen er hans søgen efter at spille improviseret musik på nye måder. Søgen som lå til grund for udforskning af genre under koncerten.

Genreskiftene gav anledning til flere imponerende soloer på guitar, bas og tromme. Felix Ewert gjorde det imponerende og publikum blev revet ind i hans univers af vilde, dog kontrollerede trommesoloer. Det var som tre funklende sole, som stod på scenen.

Triumferende vandrede Niclas Knudsen langsomt ned fra scenen og inviterede til dans og øjenkontakt. Det blandede publikum på tværs af generationer, tog imod invitationen – dog tøvende.

Efter publikum jublende i kor udråbte “Ekstra nummer, ekstra nummer.” rundede Bushbabies (af med nummeret Expectations. En følelse af, at Bushbabies er kommet for at blive opstod i mig. Følelsen fulgte mig ud af døren fra Radar. 

Kort fortalt: Bushbabies leverede en intens koncert på Radar i Aarhus, hvor deres energiske genre-skift fra jazz til funk og rock imponerede. Bandet skabte en stemning fyldt med improvisation og leg, hvor publikum blev inviteret med.

Lucas Arngrimson
lucasarngrimson96@outlook.com