10 jan Iotunn viste præcis hvorfor de står på toppen af dansk progressiv metal anno 2025

Koncert: Pumpehuset d. 9/01-2025,

Der var ingen tvivl om, at Pumpehusets publikum torsdag aften blev fænget, og deres hjerter blev rørt af Iotunns geniale mørke. Det dansk/færøske band viste tydeligt, at de er på vej mod den ypperste top af dansk progressiv metal.

5/6 stjerner

Da scenetæppet forsvandt, og forsanger Jón Aldará kom hætteklædt på scenen og stillede sig foran sin mikrofon, som i aften var monteret med et spotlight der lyste mod himlen, var der ingen tvivl fra min side om at vi skulle til at vidne noget specielt. Dansk/Færøske Iotunn kom først på min egen radar, da de spillede på den danske metalfestival Copenhell i 2023. Dengang var de på tour med deres debutalbum fra 2021, Access All Worlds, som med rette har fået stor applaus, både nationalt og internationalt. Dog er det med deres andet album, Kinship, som udkom i oktober 2024, at Iotunn for alvor satte dem selv på plakaten som et af Europas bedst spillende prog bands.

I Pumpehusets rå mørke sal, omringet af stål og gammelt træ, gik Iotunn altså på scenen torsdag aften og intonerede koncerten med nummeret Twilight fra den nye plade. Bandet skød koncerten godt fra start, og viste præcis hvordan prog skal spilles for at holde lytterens interesse igennem lange passager og talrige temposkift. Lyden i Pumpehuset kunne næsten ikke holde til alt det, bandet gerne ville, og Aldarás vokal var svær at høre i de første minutter. Dog blev dette rettet nogenlunde op på i løbet af koncerten, og publikum kunne få lov at nyde hans enormt flotte clean vokaler blandet med hans dybe forvrængede growls. ”Det går rent ind” blev der udbrudt ved siden af mig, da de sidste toner fra Twilightvar ved at skylle over os, og det kunne jeg kun erkende mig enig i.

Den nye skive Kinship er en mastodont af et album som bandet er på tour for at promovere – alle bandmedlemmerne viser præcis, hvor dedikerede, kampklare og kampdygtige de er. Iotunn har tydeligt hentet stor inspiration fra ikonerne i Iron Maiden, som anskueligt hyldes igennem både riffs og nogle af de kompositoriske valg. Musikken er progressiv, men også melodiøs og med store dele death, oldschool og black inde over sig. Ordet, der bedst beskriver Kinship, må være ’Storslået’ – med enormt stort S. Og det var torsdagens koncert i den grad også. Vi blev vidner til Aldarás vemodige vokaler, de tranceskabende polyrytmer ledet af bassist Eskil Rask og trommeslager Bjørn Wind Andersen og de ligefrem til tider melankolske og sårbare toner brødrene Jens og Jesper Grás formår at få ud af deres respektive guitarer, som alt sammen gik op i en højere enhed i denne musikalske fortælling om urtiden, mennesket og medmenneskeligheden. 

Andet og tredje nummer af Iotunns sætliste forløb gnidningsfrit – på nær enkelte publikummers utrolige snakkelyst i de mere stille dele af numrene, hvilket tydeligt var et irritationsmoment for mange andre gæster, som prøvede at tysse og sysse på de snaksagelige koncertgængere. 

Men da Iotunn så anslog tonerne til deres fjerde nummer, døde al snik-snakken straks. Vi skulle nemlig til at overvære Iotunns længste, og for mit vedkommende mest imponerende, komposition til dato: det 14 minutter lange nummer Kinship Elegiac. Her fik Aldarás vokal og sangens tekst lov at skinne, idet han bragte følelserne og tankerne hen på en fordums tid, på det instinktive, kraftfulde og følelsesladede og kaldte på humaniteten i os alle. Nummeret er fyldt med temposkift og instrumentale stykker, der binder værket sammen og lader alle instrumenterne få deres tid i spotlightet. Dog skal et specielt shout-out gives til Rasks basspil her – man kunne både se og føle den enorme spilleglæde der strålede ud af ham på scenen. Nummeret er fabelagtigt og storslået, og publikum stod som tryllebundne omkring mig. Selv havde jeg svært ved at holde fokus på at være kritisk og at anmelde; mest af alt havde jeg bare lyst til at give mig hen til bandet og flyde i strømmen af deres progressive univers. Nummeret, der varer næsten 14 minutter, er så godt komponeret og skruet sammen – og spænder over alt fra både episk melodiøse power-toner til mørke blackede blastbeats – at konsensus omkring mig var, at det gerne måtte have varet 15 minutter længere. 

De næste numre bød på både nye som gamle, og da Aldará skulle til at præsentere det ottende, skulle han kun sige ordene ”The Tower” før publikum entusiastisk brølede resten af titlen ”OF COSMIC NIHILITY” ud over salen. Dette nummer er deres største fra debutpladen og der var ingen tvivl om, at dette var nummeret folk kendte bedst.

Koncerten blev afsluttet med det niende og sidste nummer, The Anguished Ethereal, som rundede denne magtdemonstration af på bedste manér. Det var 5 tydeligt velfornøjede og stolte mænd, der tog imod klapsalven efter de sidste toner havde forladt vores susende, men glade, ører. En særdeles vellykket koncert, hvis eneste punkter af kritik må rettes til et ikke super veloplagt publikum og til Pumpehusets mudrede lyd, som desværre til tider druknede Aldarás dybe growls og Rasks fingerspil på bassen. 

Kort fortalt: Der er ingen tvivl om, at Iotunn har overgået sig selv med deres nye musik. Deres nye plade er uden tvivl enormt vellykket – og hvis gårsdagens koncert var retvisende, så bliver det også en særdeles vellykket tour Iotunn nu har begivet sig ud på for at vise det nye musik frem.

Hvis du synes godt om Iotunn, burde du tjekke det danske upcoming band Heksproces ud. Der var gode grunde til, at lige netop de var blevet valgt som første opvarmning til aftenens koncert. De er et lovende skud på den blomstrende danske prog-scene som Iotunn med Kinship har stillet sig i spidsen for.