EP ANMELDELSE: For Mange Følelser Uden På – en leverance af melodisk popmusik i følsom og eksistentiel indpakning

Foto: Vincent Wood // Sebastian Vistisen Toft (Albumcover/pressebillede)

Den unge dansk/indiske popmusiker Vincent Wood har udgivet sin første EP For Mange Følelser Udenpå, og sikken en følelsespalette vi bliver fodret med. Lytteren får serveret en perlerække af følsomme pop numre, alligevel er det som om det meste indhold befinder sig på overfladen. Kort sagt er det easy listening popmusik til livets store følelser.

3/6 stjerner

Den unge artist bevæger sig hovedsageligt indenfor den følsomme chillpop, hvor lækre beats bliver ledsaget af store dybe følelser, og behagelig skønsang. Der er masser af potentiale gemt hos den unge Vincent Wood. Hans timing er knivskarp, hans produktion er nærmest fejlfri, og han synger ovenikøbet smukt. Hele ep’en forløber sikkert, og ep’en lyder som en energisk løbetur i forårssolen, men det er som om han løber i tidligere artisters fodspor. Han rider bølgen af melodisk popmusik, med distinkt hiphop inspiration med dertilhørende levering og attitude, fra samtidens store popikoner, særligt Fraads og Lords Siva som de dominerende og åbenlyse inspirationskilder.

Ep’en peaker på tracket “finde ro” hvor Wood deler hans refleksioner omkring hans ophav, med store eksistentielle spørgsmål. Han deler ud af hans erfaringer som adoptivbarn, og forklarer hvilke følelser, og spørgsmål der hører med, og efterfølger sådan en skæbne. Her viser han hvordan han er i stand til at blande det dybt seriøse og afgørende, med poppens behagelige toner.

Man kan mærke at der er lagt en masse tanke, følelse, og energi i projektet, og det afspejler sig i et gennemarbejdet projekt, med reflekterede tekster. Han viser en enorm styrke og menneskelighed, særligt når han kanaliserer hans talent gennem hans levering, som rummer en enorm selvsikkerhed, pakket ind i usikre følelser.

Han viser på modigt vis at der findes styrke i at dykke ned i sit inderste følelsesliv, spørgsmålet er blot om han tør dykke dybere næste gang? Han har helt sikkert fundet hans egen stemme, og hans eget sprog i popmusikken, nu er spørgsmålet blot hvornår han finder hans helt egen unikke lyd. Jeg er dog stadigvæk spændt på at finde ud af hvem den Vincet Wood i virkeligheden er.

Hvis du kan lide Vincent Wood så giv Emil Heftholm eller Absurd

Skrevet af Viktor Holtegaard

Viktor Holtegaard
viktorholtegaard@gmail.com