04 jan Årets album fra 2024 – ifølge Bands of Tomorrow

Vi elsker musik på Bands of Tomorrow – og vi har traditionen tro lavet en liste over, hvilke albums vi har hørt allermest i 2024

Gorgeous – EXP

Du er på roadtrip i en tør og bagende august måned, støvskyer hvirvles op i hælende på bilens bagdæk. I brystet en følelse af frihed og åbne muligheder, men også en dybereliggende knugende angst for selvsamme. Efterdønningerne af alt, der har formet dig igennem livet kan pludselig mærkes – et indviklet netværk, der kommer op til overfladen og synliggøres. Et skarpt stik af melankoli rammer dig, men du er mere taknemmelig end nogensinde før. Solen står lavt på himlen, det ildrøde lys blænder dig, men du kigger ikke væk.

Sådan cirka føles det at lytte til danske Gorgeous debutalbum EXP. Sanger og sangskriver Maríe Louise og producer og multi-instrumantalist Enrique Murga leverer med EXP et forførende og gennemført værk: Et melankolsk og drømmende popalbum, der rammer en nerve med sin bløde og støvede lyd tilsat Maríe Louises syleskarpe, dog blide vokal.

Albummets folk- og indienoter giver enorme dimensioner og en markant international lyd. På det folk-tunge nummer Natural High leverer Gorgeous en melodi og vokal, der kan give mindelser til den oldnordiske vokale teknik “kulning”, oprindeligt brugt af kvindelige hyrder. Denne klokkeklare og skærende lyd udstråler nærmest en feminin urkraft, der giver nummeret en fantastisk dybde, som kræver at blive hørt og står i flot kontrast til resten af albummet.

Et andet højdepunkt på pladen er det utroligt vellydende nummer Coyote, hvor Maríe Louises rystende og vidunderligt skæve vokal og sangskrivning tegner et stemningsfuldt billede af vindhekse, pistoler og prærieulve. Nummeret beskriver en ubarmhjertig rodløshed, søgen efter mening og tilhørsforhold.

Gorgeous udviser med EXP en vild evne til at balancere lys og mørke og levere en simplicitet, der dog er kompleks og uudtømmelig. En musikoplevelse, der på smukkeste vis både stryger dig med hårene og graver lidt i din smerte.

The Last Dinner Party – Prelude to Ecstasy

I begyndelsen af Herrens år 2024 udkom albummet, som har fulgt manges hjerter som en trofast følgesvend gennem grædesessioner og fælles råben mod himlen. Det er The Last Dinner Party og albummet Prelude to Ecstasy. Et band, som var totalt ukendt indtil foråret 2023, har indtaget den store stjernehimmel på den britiske musikscene.

Berømmelsen startede på små venues rundt omkring i England, hvor de trådte ind på scenen i store kjoler – som taget ud af et victoriansk eventyr.Da debutalbummet udkom i februar 2024, var hypen så stor, at man frygtede, den ville briste.

The Last Dinner Party beviser fra første nummer, at det er en konceptplade, gennemarbejdet til mindste detalje. Fra nummeret Sinner, som handler om at flytte til en ny by og udleve sin seksualitet, til den feministiske hymne Caesar on a TV Screen, føres lytteren gennem det veludarbejdede The Last Dinner Party-univers.

Her er et hjem – på kaminhylden hos The Last Dinner Party.

Fontaines DC – Romance

ROCKEN ER DØD! er en sætning, som man kan høre hvert andet år. Det føles som en uendelig cirkel, hvor rocken lægges i graven for derefter at blive gravet op igen, når det NYE rockhåb rammer de store scener.
Da Fontaines D.C.s fjerde studiealbum ramte pladespilleren i august, blev rockhjertet fyldt med kærlighed. Albummet er atypisk for de ellers postpunkede irske musikere – de politiske budskaber fylder markant mindre, og følelserne er omdrejningspunktet.

Fontaines D.C. var en del af postpunkbølgen, som startede omkring 2018, hvor Storbritannien og Irland fostrede det ene rockband efter det andet. The Murder Capital, Shame, Fontaines D.C., Idles – og listen fortsætter.
De to bands, som har kunnet ride bølgen længst, er selvfølgelig Idles og Fontaines D.C. Udgivelsen af Romance føles som det, der skulle til for at modbevise al tvivlen omkring deres eksistensberettigelse.

Bandet har genfundet sig selv med en lyd, som ikke er bange for at være poppet, rappet og grunget. Der er en forståelse af, at rocken ikke længere er nok i sig selv. Nu vil publikum have musikere, som ikke er bange for at rappe (Starbuster), lave en singalong (Bug), skabe et dansehit (Favourite) eller levere en tudesang (In The Modern World).

Rocken dør aldrig. Den tager derimod et par hurtigbriller på, farver sit hår pink og er blevet helt vild med leopardprint.

Brimheim – Ratking

Den dansk-færøske rockdronning leverer et klart eksempel på, hvordan rocken langt fra er død, og hvordan det nu er kvinderne, der har rocken i deres magt. Det taler direkte til et nostalgisk hjerte, der banker for 90’ernes alternative tilgang til rockgenren, blandet med moderne, velproducerede elementer fra Blaue Blumes helt egen Søren Buhl.

Pladen sætter ord på mange af de komplicerede følelser, der til tider kan være grimme, men på kompromisløs vis fortæller, hvordan det også føles at være menneske i denne tid. Dette er kombineret med en hårdtslående attitude og et dynamisk, “in-your-face”-udtryk.

Brimheim er sejere, stærkere og langt mere vital end nogensinde før. Hun giver et overbevisende indtryk af at være Danmarks stærkeste musiker.

Smag På Dig Selv – SPDS

Det danske tre-mandsband, bestående af en saxofon, bassaxofon og trommer, har haft et brag af et år med nomineringer, priser og 50 koncerter.
Mens bandet ikke selv ønsker at sætte deres musik i en bestemt genre, kan musikken beskrives som akustisk tekno, hvor det er umuligt ikke at danse med, når man hører dem live. Det er derfor også velfortjent, at Smag På Dig Selv vandt “Pop-DMA” for Årets Nye Danske Livenavn.

Bandets første udgivelse var EP’en Dunkelkraft, som udkom i 2020, efterfulgt af fire singler i 2023. Deres nyeste udgivelse er albummet SPDS, som udkom i år.

Remi Wolf – Big Idea

Remi Wolf har i løbet af de sidste par år været et håbefuldt og spirende talent inden for indierock-scenen, og er nu tilbage med hendes 3. album Big Ideas.
Remi Wolf er kendt for at være en unik blanding mellem hjertevarm, excentrisk og ekspressiv, og på hendes nye plade mødes alle hendes bedste talenter og potentialer i en bred farvepalette af følelser og kreative udtryk. Hun er meget rocket end nogensinde, men den ekstra mængde giutar virker smageligt doseret, og det kommer aldrig for langt væk fra hendes egen indie udgangspunkt.
Hendes soniske udtryk er ligeså stort og bredt som hendes kaotiske og følelsesrige liv, og selvom hun kan virke kompliceret og kaotisk, så bliver det lynhurtigt overhalet af hendes charme og karisma.
Hendes humør er fantastisk- den gode energi og den håbefulde tilgang finder altid vej ind i hendes musik. Hun er legende i lyden, og det er en fornøjelse at bevidne Remi, der endnu engang overskrider sit eget potentiale.