02 jul ROSKILDE FESTIVAL: Politisk punk-nostalgi ramte Eos-scenen med Users
Foto: Users // Simon Zahrten
Hvor: Eos-scene, Roskilde Festival
Dato: den 2. Juli, 2024
Efter et mildt regnvejr der endnu en gang lagde sig over Roskilde Festival, bød publikum velkommen til det københavner-baserede punk/rock-band, Users, der viste sig at bringe et nostalgisk gensyn med politisk grunge, der gav mindeværdige øjeblikke
5/6 Stjerner
Users er nok det bedste bud på et autentisk dansk punk band, som bevarer kernen af de ægte 70’er rødder inden for genren. Bandet giver en dansk Idles, som ligeledes mixer stilarter, der giver konnotationer til The Streets – og endda momentalt King Krule i de mere nedtonede numre. Herlige synergier, der blander sig sammen i højintense lydlandskaber, som kræver din opmærksomhed hvor growls, spoken-words og stærke riffs binder scenesættet sammen på bedste vis. Forsangeren rungede med sin stærke vokal slænget henover scenekanten – og formåede ligeledes at crowdsurfe i publikum – mens bandmedlemmerne med intense øjne og banken på brystet leverede både energiske post-rock rytmikker, men hvor der også blev givet plads til mere nedtonede og slentrende rytmikker.
Bandet tager punk-musikken og fornyer dens udtryk med en ny og spændende manér, hvor politiske statements, moshpits, crowdsurfing og vrede udtryk dannede rammerne for deres performance, Selvtilliden manglede ikke, da bandmedlemmerne betrådte scenen til lyden af old-school, men nyfortolket punk, hvor deres sammenklemte, vrede ansigtsudtryk var tydelige og forblev intense uden et øjebliks maskefald. Det klædte dog ligeledes bandet at gå helt ned i tempo, hvor forsangerens rustne stemme fik en King Krule-agtig energi over sig, hvor energiudladningen var mere nøje placeret til tilbagelænet beats, hvor det intense udtryk blev bevaret men blev udløst med en gennemført præcision
Med politiske deklarationer og en skarpt eksekveret setliste, fik de ligeledes gang i publikum, der gentog deres sangtekster i en form for chanting, som gjorde publikummet til en del af dem. Et værdigt øjeblik var momentet, hvor guitaristen stillede sig ned i publikum og brød løs i en moshpit med publikum, hvor guitarens ledning blev hævet i vejret af hensynsfulde publikumsdeltagere, alt imens de omkransende folk klaskede sammen i en kæmpe moshpit med musikeren.
Et statement blev ligeledes deklareret, da bandet gjorde tid til ét minuts stilhed i solidaritet for de børn og mennesker, som havde været ofre for folkedrab. Et øjeblik hvor folk side om side stod i stilhed, mens publikum én efter én rakte peace-tegn op i vejret i et fælles moment, der blev fulgt af et fælles udråb af: “free, free Palestine”
Et ømt øjeblik som bandet ofte formåede at skabe trods deres højintense udtryk, der gør netop dette band værd at holde øje med. De forbinder broer og gør politisk-punk til et fælles projekt, som både rummer en skrøbelig omsorg og en voldsom energiudladning.
