ROSKILDE FESTIVAL 2024: Paydar samlede kulturerne til en stor danse fest

Foto: Paydar // PR
Venue: Eos-scenen, Roskilde Festival

Paydar leverede en uforglemmelig og inkluderende dansefest, da de foldede deres musikalske univers ud på Roskilde Festival

6/6 stjerner

Der kunne ikke stå flere foran Eos-scene, da Paydar skulle til at optræde. En overraskende men kærlig følelse at se så mange, natten før koncertdagene. Og det kunne man også mærke på Paydar. Det var en koncert, der oversteg alle forventninger og beviste, hvorfor Paydar er en af de mest spændende DJs på den nuværende musikscene.

Ved at trække på elementer af både futurisme og nostalgi, vævede Paydar tråde fra hip-hop, persisk pop, afrikansk amapiano, arabisk house, og publikumet var slet ikke klar for sådan en eksplosion. De blev mødt med en energi, der hurtigt spredte sig og gjorde det umuligt at stå stille! Sceneshowet var intet mindre end spektakulært, med fede visuals til de forskellige stemninger de skabte, og Paydar hoppende gennem hele DJ-set’et.

De formåede at skabe en unik balance mellem tradition og innovation, og deres dybe forståelse for musikalsk diversitet skinnede igennem i hver eneste rytme og melodi.

Udover deres seneste EP blev den persiske fest også forlænget med trap musik i samarbejde med den persiske producer EHSXN. I bund og grund skabte Paydar en kæmpe fest! Og dette viser, hvordan man ikke behøves mange udgivelser, for at være talentfuld og anerkendt for det. Man havde ikke brug for mere information på nettet for at vide, at deres musik ville være noget, man vil huske i lang tid.

Hvis du har muligheden for at opleve Paydar live, så grib den! .

Tags:
Ela Soria-Lundberg
elasorialundberg@bandsoftomorrow.com