ROSKILDE FESTIVAL 2024: Doja Cat har nok en af de vildeste stage-personas, som jeg længe har set

Foto: Doja Cat // PR (pressefoto)

Doja Cat troenede onsdag aften Orange Scene, hvor koregraferede moves, der bl.a. indeholdte en masse drops, twerking og akrobatiske vrid, fremviste kunstnerens internationale appel. Musikerens hårdtslående rap og imponerende stage-persona dominerede optræden denne aften. Hele showet blev udført med en skarp professionalisme, som dog virkede en anelse upersonligt

4/6 Stjerner

Efter et rygte om et skadet knæ og en aflysning af et onsdagens hovednavne, Tyla, var det med en lille skepsis til om, kunstneren kunne performe så godt, som forventningerne foreskrev det, eller om dette skulle være en forhindring til showet – dog blev en hvert tvivl slukket, da Doja Cat ramte scenen med sin gigantiske hår-hat, der matchede, hvad der først fremstod som høballer, men som viste sig at være hår-lignende udformninger på scenen. En spændende Gimmick, der omkransede showet og Doja Cat, som med stor overbevisning begyndte sit set. Et set der havde fået tilsat et tilskud ekstra power, hvis der ikke havde været powet nok at spore i hendes musik fra starten af, hvor tunge power akkorder og flammer var med til at intensiviere det hårdtslående rap, der blev leveret med stor overbevisning.

Doja Cat fremstod som en rutineret entertainer, som på trods af det stramme og koreograferede show, formåede at tilføre performancen et organisk flair. Musikeren formåede

lassifer at slænge sig henover scenegulvet i yderpositioner med en selvsikker fremtoning uden at misse et beat – en imponerende evne at kunne være i det mest højspændte gear og stadig levere en vokalpræsentation af den kaliber, som hun udviste denne aften.

Hvert nummer flød nærmest sømløst over i det næste, og skabte et langt, ubrudt musikalsk flow, hvor kontakten udatil til publikumdeltagerne var sparsommeligt. Det var som om, at den musikalske oplevelse var skåret helt ind til benet, udført til en sådan perfektion, at det næsten ikke syntes menneskeligt muligt at levere på dette niveau. Alligevel fandt hun tid til en kort snak, der dog blev lidt akavet, da hun spurgte, om hun befandt sig i København eller Roskilde? En halvakavet seance, som måske var et halvhjeret forsøg på at komme i kontakt med koncertgængerne, som nok ikke havde den ønsket effekt på de ca. 60.000 publikumsdeltagere, som var troppet for at få et glimt af stjernen.

På trods af den vilde performance var der dog øjeblikke, hvor publikum virkede til at miste interessen. Dette skyldtes måske prioriteringen af sange fra hendes nyeste udgivelser, som ikke alle var lige kendte for det fremmødte publikum. Ikke desto mindre var det en aften, hvor Doja Cat beviste sin evne til at levere en kraftfuld og mindeværdig optræden..

Tags:
Redaktionen
redaktion@bandsoftomorrow.com