01 jul ROSKILDE FESTIVAL 2024: Allen Anjeh forvandlede en tom græsplæne til en neo-soul fest
Foto: Allen Anjeh // PR (pressebillede)
Hvor: EOS-scenen, Roskilde Festival
Dato: den 1. Juni, 2024
Allen Anjeh skabte groovy hyggestemning på EOS-scenen, som var castet helt perfekt i formiddagssolen. Her leverede hun en koncert, der med svævende rytmikker og lækre riffs skabte et intimt rum med plads til dans
4/6 Stjerner
Det er altid lidt foruroligende, når man 10 minutter før showstart ikke ser andet end en håndfuld mennesker lidt akavet placeret foran scenekanten. Dette var tilfældet få minutter inden den fængende neo-soul kunstner, Allen Anjeh, skulle indtage scenen, hvor græsplænen på mange måder fremstod tom. Dog var dette en kortvarig frygt, idet publikum piblede frem fra alle kanter for at få et glimt og lyden af den talentfulde kunstner, da første tone blevet slået an.
Ind kom en charmerende musiker, der prioriterede at skabe en vedvarende kontakt til publikum, som bl.a. blev demonstreret idet, hun præsenterede hvert nummer med en lille anekdote eller fortælling, der rammesatte trackets kontekst. Numre der bevægede sig inden for neo-soul og RnB, hvor skarpe sax-soloer, og legende fraseringer blev leveret med en laissez-faire attitude, dog uden at det blev selvfedt. Dette mestrede Anjeh, som skabte et intimt rum for kærlige fortællinger og velleverede grooves.
ette så man tydeligt i et fremført i et Erykah Badu cover i slutningen af settet, hvor en sassy attitude blev leveret med en nærmest karikeret statur, som dog beholdte sin autentiske værdi i et tilbageslænget beat. Bagefter udløste en dreven synth solo. der var prikken over i’et til den stærkt eksekveret sang, der blev genskabt som en slags lidenskabelig fortælling, som publikum tog imod med åbne arme. Scenografien understøttede ligeledes de behagelige toner, hvor en strøm af langsommelige billeder lod sig passere i baggrunden, af hvad lignede private familiefotos i et retrolook som på en Filmstribe.
Dog føltes det til tider som om, at der var en del koncentrationsbesvær blandt publikum, der nogle gange overdøvede de fængende stilfulde beats med snak og spas i stedet for at lytte.
Men med blide akustiske trommeslagslag og lækre beats, der mixede en bossanova lyd med neosoul, resonerede det perfekt til Roskilde dagens sparsomme sommersol.