ROSKILDE 2024: En koncert med Zar Paulo føles som at være tæt på paradis

Foto: Oskar Dahl
Venue: Arena, Roskilde Festival

Zar Paulo leverede en Arena-koncert med fuld energi og karisma, der cementerede deres status som et af Danmarks førende livebands. 

6/6 Stjerner

Det aarhusianske band Zar Paulo er efterhånden ved at slå sig fast som et af Danmarks mest spændende livebands, og deres triumferende tilbagevenden til Roskilde Festival, denne gang som en del af musikdagene på Arena, var intet mindre end magisk.

Jeg har oplevet Zar Paolo live flere gange på SPOT-festival og sidste år under First Days. Og de har aldrig skuffet. Koncerten bød på alt det, jeg havde forventet og mere til. Zar Paulo går aldrig på kompromis med deres kunstneriske visioner.

Det var en imporende størrelse, der var dukket op ved Arena denne tidlige eftermiddag. Der var fyldt til randen og mere med forventningsfulde festivalgæster som mig, der var klar til at blive revet med af bandets smittende energi. 

Forsanger Emil Vammen bragte sin sædvanlige karisma og energi med på scenen. Han har  Og de resterende bandmedlemmer – Martin Kleberg på keyboard, guitarist Johan Horsman, bassist Anton Breinbjerg og trommeslager Tobias Schou – gjorde præcis det samme. Vi fik alle former for instrumentale soloer; keysboard, trommer, bas og endda saxofon med den højeste energi og de vildeste armbevægelser.

Under ‘Klap For Fædrelandet’ blev publikum et gennemklappende kor, der fik Arena-teltet til at runge højt. Og Klebergs intense keyboardsole under ‘Tæt på paradis’ fik tiden til at stå stille for en stund, mens vammen kastede sig rundt på scenen med en nærmest elektrisk energi. 

Èn af de ting gruppen virkelig brillerer med er deres rige og samfundsdebatterende tekstunivers, der på fin vis illustrerer den unge generations mentale sårbarhed og det konstante pres, generationen falder under. 

‘Kan du holde til at holde det inde?’ bød på masser af fællessang, og det samme gjorde ‘Ik’ gå så langt’ bare i en mere akkustisk udgave, der gik hen og blev en smule følelsesladet på den helt behagelige måde. 

“Jeg har to noter til denne sang,” sagde Vammen inden det 80’er inspirerede ‘Stop Believing’ kom på. “Den ene er: det er nemt at synge med på omkvædet, den anden er: de mennesker, der synger med, bliver bedre mennesker.” 

Flere gange undervejs inkluderende Vammen publikum i hans tanker og handlinger, som da han på vej tilbage op på scenen efter at have stået nede hos publikum, forklarede hvordan han bevægede sig, selvom man ikke kunne se ham. Og det er bare et eksempel ud af mange på Vammens på kejtede, ydmyge og personlige øjeblikke. 

I virkeligheden var publikum mere eller mindre ét stort kor under alle deres sange. For man kan ikke undgå at synge med til deres catchy sætninger. Vi fik også fornøjelsen af en ny sang ‘We Are One’, som virkelig passede ind i deres efterhånden store repetoir af bangers. Især sidste sang ‘Jeg Synes Du Er Dejlig’ sluttede helt perfekt med en elektronisk trommesolo, som om vi lige pludeselig stod midt på klubben.

Noget, der virkelig karakteriserede Vammen og resten af bandet var deres ydmyge stille øjeblikke, hvor de bare stod og tog det hele ind. De stod og kiggede ud over scenen til et jublende publikum, der bare ikke kunne få nok. Zar Paulo er kommet for at blive.

Zar Paulo er flere gange blevet spået til at være det næste helt store band, hvilket man godt kan forstå. Og det er det i virkeligheden nok allerede. Det post-punkede og indiepoppede univers med deres rige lyrik er udiskuterbart med til at føre dem helt til top. Hvem ved, måske er det Zar Paulo, der er de næste til at sælge parken ud tre aftener i træk? Lad os i det mindste håbe, at de bliver opgraderet til Orange næste år.

Skrevet af Rikke Flamand

Tags:
Redaktionen
redaktion@bandsoftomorrow.com