Kind Mod Kind, Tinderbox 2024

TINDERBOX 2024: Kind Mod Kind var plaget af dårlig lyd, men energien fejlede ingenting 

Foto: Kind Mod Kind // Dagmar Gorica

Lørdag aften var det blevet til at bringe den højspændte energi til Odense for det unge, elektroniske popband Kind Mod Kind. Desværre druknede lydbilledet i alt for meget bas, så det næsten ikke var til at forstå et eneste ord af, hvad der blev sunget.

4/6 stjerner

Energien fejlede så absolut ingen ting. Man kunne mærke, at den unge besætning fra Kind Mod Kind i den grad havde lyst til at skabe en fest på Tinderbox’ Pavilion-scene lørdag. Desværre var første halvdel af koncerten præget af dårlig lyd, der gjorde, at man næsten ikke kunne høre, hvad der blev sunget eller spillet på keys og guitar, når den blev hevet frem i ny og næ. Det var virkelig en skam, for man kunne i den grad mærke, at de albumaktuelle gutter, havde noget på hjerte, de gerne ville dele med alle på Tinderbox. 

Lyden gjorde bare, at dele af publikum zonede ud undervejs i koncerten, fordi niveauerne blev grødet. Det lod dog ikke til at påvirke mandskabet, der virkelig gav den alt, hvad de havde i sig. De formåede ganske vist også at sætte gang i festen med 2022-siglen “Du Gør Mig Blind” og drum and bass-baskeren “Mit Hjerte Stopper” fra deres debutudspil.
 

Selvom, at der var bøvl med lyden på Tinderbox, så er Kind Mod Kind i den grad et anbefalelsesværdigt live act. De har en yderst smittende energi, og så er det bare optur med akustiske trommer, når man skal høre drum and bass live. 

Skrevet af Benjamin Absalonsen

Redaktionen
redaktion@bandsoftomorrow.com